Jeg er lidt late to the party, men jeg tænkte lige jeg ville prøve at se tilbage på de plader der har betydet mest for mig i det forgangne år.
For det første var dette året hvor vi ikke blot fik en ny Beach House plade, men to Beach House plader!
Begge er fabelagtige, men hvis jeg skulle vælge synes jeg "Depression Cherry" lige er en tand bedre og mere helstøbt end "Thank your lucky stars".
Det at jeg så bandet live i år gør også det hele lidt mere særligt for mig. Kort sagt, begge er fantastiske plader!
En anden plade der er blevet spillet meget her er australske Tame Impala "Currents". De lyder en lille smule som "Animal collective" bare noget mere tilgængelige.
Jeg blev allerførst fanget af den fantastiske video til sangen "Let it happen".
[youtube]pFptt7Cargc[/youtube]
Vi fik også en ny plade fra Lana Del Rey i år og selvom den ikke helt når op på siden af det sidste album er det også en plade jeg har spillet en del i år.
Inden for det lidt mere eksperimenterende elektroniske musiksegment, er der også en del plader der har været i kraftig rotation her.
Jeg er KÆMPE fan af den britiske duo "Fuck Buttons" (navnet er ikke det bedste…) og deres meget eksperimenterendeavant garde støj elektronica ( ved ikke om det er den helt rigtige betegnelse… )
Bandet består af John Power og Andrew Hung og de har begge egne solo projektor ved siden af. De har år begge udgivet albums under henholdsvis "Blanck Mass" og "Andrew Hungs Rave Crave" og begge er albums er ret fantastiske, hvis man er til den type musik.
Til sidst har både den canadiske elektro pop kunstner Grimes og det amerikanske black metal band "Deafheaven" udgivet albums i årets løb. Begge gode albums, men ikke på højde med deres respektive debutalbums.
Hvordan har musikåret set ud for jer?