Hvad hører du nu ?

[SES.]

Han ulmer

fandt en flot original 2 eye af denne :

fabelagtig lyd - og Janis Janis Janis

[gurdet]

Ulmer ulmer stadig her - faktisk er han tæt på at selvantænde.



Free Lancing fra 1981.

"...But it's Ulmer's stinging guitar lines -- rough-hewn, corrosive, and scrabbling -- throughout this recording that make it one of his finest" - allmusic.com

Ulmer - sådan en har jeg da også...grave grave grave...dér:

No Escape From the Blues.

Jeg husker præcis, hvad ødelagde min glæde ved denne, der ikke har været pÃ¥ i meget lang tid: Jeg syntes, at Ulmer brægede nÃ¥r han sang med patos, og specielt og helt ulideligt i nummeret Ghetto Child. Det overskyggede efterhÃ¥nden alt det fede pÃ¥ albummet. Det skal ikke fÃ¥ lov at ske igen, for der er virkelig meget at hente her, i skøn forvirring. Som Allmusic skriver: What a glorious mess this album is. - Tak til Zaka!

At det så er Vernon Reid, der river mest i strengene her, er en anden sag...

Mvh

   

[SES.]

Fra julekalenderens ønskeliste er Edie Brickell, Wings, Stuff/Steph, Haircut 100 nu i hus eller pÃ¥ vej hjem. .

Det forhindrer afgjort ikke at aftenen kommer til at gå med Beethoven’s klaversonater i aften med Emil Gilels og Maurizio Pollini. Indtil TV2 kl 22.15


her et lille pluk fra DR’s anmeldelse af Gilels genudgivelsen. Mine er selvfølgelig de gamle vinyler.

Deutsche Grammophon har genudgivet nogle af de bedste indspilninger med den sovjetiske pianist Emil Gilels (1916-1985). Officielt er det fordi Gilels ville have været fyldt 90 år i år, men det kunne også tænkes at være, fordi pladeselskabet ikke har en bedre pianist i stalden i dag.
Gilels lavede sine mange studieoptagelser for DG i 1970'erne og 1980'erne. Repertoiret var germansk - Brahms, Beethoven, Mozart - og pladerne er teknisk set meget fine og omhyggelige. Og Emil Gilels musikalske beherskelse og seriøsitet er simpelthen uangribelig. Man møder ham allerbedst i boksen med Beethoven-sonater, hvor musikkens storhed og Gilels' storhed går hånd i hånd. Den energi og sammenbidthed, analyse og virtuositet, som Gilels viser på pladerne, passer strålende til Beethovens musik, der på en gang er intellektuel og utrolig vital …… DR

[zaka]

Det var så lidt gurdet. Jeg har selv haft en del af sådanne oplevelser. Lige pludselig er den der - skiven man forlængst har forkastet, ryger direkte ind...


Min aften starter med "the ebullient - roaring - screaming Clarke-Boland Big Band":



Sax No End fra 1967 på tysk SABA. Dejlig optagelse - vinyl selvfølgelig.

[gurdet]

Ã…rets næstsidste aften, drivende regn, ungdommelig melankoli:

 

Nick Drake: Five Leaves Left

 

Albumcover og -titel er genialt tænkt, men man skal nok være gammel håndruller langt fra alfarvej for tilfulde at værdsætte det. (Sådan en var jeg engang).

Det grønne cover og titlen refererer til det grønne indlæg i rullepapirpakken, der markerer, at der nu er fem papirer tilbage - five leaves left.

I en fjern fortid uden 7-11 (og altid lørdag aften) var det en melding, der hensatte en i en stemning af lige dele begyndende panik over den nært forestående ende og taknemmelighed over endnu at være fem skridt derfra - og det er lige akkurat den stemning, der hviler over Five Leaves Left...

 

I morgen aften må der mere fart på...

 

Mvh - og ønsker om et godt nytÃ¥r til os alle

[kibri]

  Hej Gurdet...

Det er en fin slap vinyl du har der!  - aldrig tænkt over titlen, men selvfølgelig..    Har du lagt mærke til, hvor mange kunstnere der hylder ham (specielt efter genudgivelserne)?
Hans øre for melodilinier, er vel sjældent hørt bedre. Stemte sin guitar som en banjo, guitarister i chok - det kan man ikke! Er han geni eller tåbe..!?
Høj stjerne her.

[gurdet]

:D Hej Gurdet...

Det er en fin slap vinyl du har der! - aldrig tænkt over titlen, men selvfølgelig.. Har du lagt mærke til, hvor mange kunstnere der hylder ham (specielt efter genudgivelserne)?
Hans øre for melodilinier, er vel sjældent hørt bedre. Stemte sin guitar som en banjo, guitarister i chok - det kan man ikke! Er han geni eller tåbe..!?
Høj stjerne her.

Ked af at erkende det for dette forum, men al musik, der spilles her, er via cd  ! Mit vinylafspillergrej døde en tragisk død pÃ¥ et meget uheldigt tidspunkt, hvor cd-mediet syntes at være fremtiden, og da min daværende superhelt Roy Harper oven i proklamerede, at han fremover kun ville udgive pÃ¥ cd, ja - sÃ¥ traf jeg beslutningen, og gik cd-vejen.

SÃ… - nu er det sagt...

Mest ærgerlig er jeg, når jeg ser, hvad I støver op af vidunderlige ting i loppekasserne!

Her spiller Van the Man:

What's Wrong with this Picture?

Mvh

[macwerk]

Her er det gamle live-mp3'er med Ani Defranco der får lov at lukke og slukke.

2006 blev Belás Ã¥r  
Og 7 gange Shosta - live  

Kan kun komme i tanke om én ikke klassisk plade, erhvervet i Ã¥r  

På genhør i det synkrone år, år 2007

[Modifix]

Tjah, denne helklassiske besættelse kan jeg ikke genkende..

Her spiller lige nu , Benni Chawes, Up Close - en crooner af de bedre, IMHO en af de bedste udgivelser på Sundance i år.. Seal it with a Kiss!

Mvh. Jens/Modifix - oksestegen er i ovnen...

[zaka]

Whoops denne var jeg lige ved at overse:



Den første i Neil Young's archive performance series.

Jeg er lidt skuffet over at det ikke er en komplet koncert (meget skuffet faktisk), men det der er på cd'en (6 numre - 43 min) er fænomenalt.

1. Everybody Knows...
2. Winterlong
3. Down By The River (med noget af det bedste solo-spil fra NY jeg har hørt)
4. Wonderin'
5. Come On Baby Let's Go Downtown
6. Cowgirl In The Sand

Og så er Jack Nitzsche med på piano!!!

Lig mærke til at Miles Davis var opvarmning de to dage i marts 1970. Miles Davis koncerten fra den 7. marts er ude på:



Sort vred dødsfunk, men fremragende.

Jeg gad godt have været der de 2 dage  

[SES.]

spændende Zaka -

her er flygelet poleret, men jeg lader Chrstina Ortiz spille Poulenc!

[kibri]

...fjern CD-texten, så ligner den min..
Skal have nogle mere erfarne øjne og ører på den. For mig lyder og føles det rigtigt: tungt, vibrerende, dramatisk og stærkt.

-BonusInfo-

[SES.]

Strålende Kibri,. Boult er Brahmsianer af bedste tapsel.

Kvinder ved pianoet har her været dagens tema. Efter Ortiz den uforlignelige Ousset – lige nu i Brahms no 2. Før den nedennævnte Saint-Saens, Listz, Rachmaninov.


Cécile Ousset

Cécile Ousset’s recording of the Brahms Piano Concerto No 2 with the Leipzig Gewandhaus conducted by Kurt Masur won the coveted Grand Prix du Disque and her relationship with EMI over a number of years also produced prize-winning recordings; particularly successful have been her performances of the Saint-Saëns Piano Concerto No 2, Liszt No 1 and Rachmaninov No 2 with the Paganini Rhapsody

[zaka]

Aftenens coctail...

Først en af mine guitar-helte. Jeg napper alt jeg kan finde med ham:



Link Wray - Be What You Want To fra 1973.

Som en dejlig overraskelse dukker Jerry Garcia op på flere af numrene. Manden der opfandt the power cord og så er han ikke engang i Rock'n'roll Hall of Fame

Dernæst en fransk tenor saxofonist:



Barney Wilen - La Note Bleue fra 1987.

Han er vel nok mest kendt for at have spillet med Miles Davis, men også Blakey, Monk og Bud Powell. Jeg kan rigtig godt lide hans Webster-agtige tenor.

Aftenens afslutning rykker vest på. West coast jazz med Art Pepper. Ham har jeg alt alt for lidt af i min samling.

[LarsS]

Sådan Zaka! Der ramte du satme lige hovedet på sømmet. Link Wray er fabelagtig og er man en smule interesseret i instro/surf/twang you-name-it så er Link Wray manden. I det hele taget er det nogen gange pudsigt som den engelske 1975-1977 scene udråbte sig selv som skaberne af punk, når man mange år forinden havde Link Wray, The Sonics anno 1966 m.fl. Og i øvrigt også Ramones lidt tidligere end Sex Pistols.



Dette minder mig ligeledes om at mange (inkl. undertegnede indtil for nogle år tilbage) tror at klassikeren 'Tainted Love' er en Soft Cell original, hvor nummeret faktisk blev indspillet af Gloria Jones i en mindst lige så cool version i 1964.