Hvad hører du nu ?

[SES.]

Herligt at få en Holmboe i skuffen


HOLMBOE CELLO CONCERTO, BENEDIC DOMINO, TRIADE, QUINTET Erling Blondal Bengtsson cello, Danish NRSO / Ferencsik, Camerata Chamber Choir / Enevold, Edward Tarr trumpet, Elisabeth Westenholz organ, Swedish Brass Quintet BIS

Denne nye Nielsen er oplagt at lægge i basket hos Dacapo

CARL NIELSEN
Suites & Orchestral Works

Masquerade - Hr. Oluf Han Rider - Snefrid (Suite for Orchestra) - Saul and David -Rhapsody Overture - Willemoes - Pan and Syrinx - Cupid and the Poet Op. 54 - Helios Overture
Danish National Symphony Orchestra
Thomas Dausgaard
Dacapo- 6.220518(SACD)
Reference Recording - This One siger de hos Classics Today.

[macwerk]

Vagn og Karl

Holmboes 4. strygekvartet er muligvis den side af en klassisk lp som jeg hørt mest i forhold til hvor lang tid jeg har haft den.

Jeg blev godt nok taget med bukserne nede da jeg i radiohuset blev præsenteret for 'Pan og Syrinx' - wauw

Jeg selv vil nu pleje min kærlighedsaffære med Giesekings Debussy

- smed forresten lige et billede på mit Cozy-indlæg på forrige side.

[Kim Olsen]

på vinylen de sidste to dage:




han var nu engang live mand....

 

 

og så afsluttes aftenen med en enkelt skarp:

 

[zaka]

6CD boks med Anton Weberns musik dirigeret af en ældre og musikalsk lidt mere rund og "venlig" Pierre Boulez.

Især stykkerne for orkester kan få mig helt op og ringe.

[SES.]

6CD boks med Anton Weberns musik dirigeret af en ældre og musikalsk lidt mere rund og "venlig" Pierre Boulez.
Især stykkerne for orkester kan få mig helt op og ringe.

Spændende æske - står på min want list - er ret billig pt. - og er nok udgået inden længe.

Han nåede 31 opus numre før en skydegal amerikaner ramte for godt. Havde han været med i 50 og 60'erne havde musikken fået en anden klang.. En af mine favoer er et lille klaverstykke på få minutter hvor pauserne er de vigtigste, de giver musikken fremdrift. 90% af den plade er en klaversonate af Boulez som jeg ikke har hørt så meget.

[macwerk]

Lovelight fra Greatful Dead's Live Dead bliver om et øjeblik fulgt op af Blind Faith og derefter Taste's debut fra 69.

The fact that they, like so many late-'60s contemporaries, were molded in the image of Cream has often been cited to diminish the stature of Irish power trio Taste. But, all things being equal, it's impossible to dismiss their fine eponymous debut based solely on obvious source of inspiration, nor, by any means, the singular talents of the band's creative and performing focal point, vocalist and guitarist Rory Gallagher — barely 20 years of age upon its release in 1969. After opening with the menacing staccatos and power chords of the forward-looking, proto-metal classic "Blister on the Moon," Taste turn right back around and indulge their retro-fueled Brit-blues influences with a bottleneck run through Leadbelly's "Leavin' Blues" — a show of contrasts that speaks volumes to the breadth of Gallagher's instrumental versatility. The blues keep coming with the guitarist's self-penned showcase "Sugar Mama" and a more restrained acoustic "Hail," then the hard rock fires are stoked once again with "Born on the Wrong Side of Town" — a track whose regional folk music accents did much to foment Gallagher's enduring status as a blue-collar, Emerald Isle legend. And so it goes until the album's conclusion: with alternating glimpses of past and future musical tendencies peppering remaining tracks "Same Old Story," "Dual Carriageway Pain" (both gritty blues-rockers showing riffs that sometimes smacked of the then brand-new Led Zeppelin), "Catfish" (a traditional blues standard turned monster jam), and "I'm Moving On" (a spare but spunk-filled Hank Snow cover). Ultimately, it's a stylistic stew that would arguably get honed to better focus and achieve greater distinction from the competition on Taste's second album, a year later. But who's to say that Taste didn't have almost as much influence as Cream on future bands such as Rush, whose early records are quite literally mapped out on this release — a worthy addition to collections of this exciting period in British rock.

[vilmann]

Rytmisk accapellakor og mere eller mindre kendte hits.


Uden at være særligt højtravende er det faktisk forbavsende godt.

/vilmann

[zaka]

Herlig aften foran stereoen:



Eddie Henderson - Realization fra 1973 på Capricorn.

"...Henderson's band is, in fact, the [Herbie] Hancock Septet minus Julian Priester with a second drummer (Lenny White) added, and they play the same brand of fantastic, electronically charged, intergalactic jazz-rock."

Overraskende fed skive. Anbefales...



Jackie McLean er en fantastisk Charlie Parker inspireret tenor. Ovenstående er den første udgivelse fra Steeplechase (SCS-1001), med Alex Riel, Kenny Drew og Bo Stief.

Lidt Steeplechase historie her:

http://www.allaboutjazz.com/php/article.php?id=2005



Ikke umiddelbart så fængende som stryge kvartetterne, men den skal nok komme på igen.



Imponerende bas sang fra Vitaly Gromadsky i The Execution of Stepan Razin. Kombinationen af solo bas, det store russiske kor og orkestret er temmelig forrygende.
9'eren er en let, lystig sag som slutter dramatisk og mørk. Den blev skrevet i 45 umiddelbart efter nazi-tysklands kapitulation, så deraf sikkert kombinationen af det lette og lyse (fremtiden) og det mørke (minderne).

EDIT: Kiril Kondrashin dirigerer..

Melodiya skuffer aldrig lydmæssigt - det er nogle imponerende flotte optagelser de har lavet.

[SES.]

6:36 minutter med Webern's concerto op 24 med Boulez (det eneste jeg har fra Zaka's lækre sag.

Kort stykke men der er tid til fløjte, obo, klarinet, horn, violin, viola og klaver. Den blir lige taget dacapo

[becker]

Her står den på lidt jazz:


Stan Getz  - Live at montmartre. Med NHØP (B) Bill Hart (DR) samt Joanne Brackeen (P).

"There's no doubt that Stan Getz was one of the rare species in jazz called
"super star" who could draw huge crowd wherever he went to play. The nights
he played at Montmartre were needless to say sold-out, packed to the extreme
limit and with an extra reason...it was his 50th birthday concert, an
appropriate celebration at Europe's most famous jazz club which Stan helped
to launch some 20 years ago when he was living in Denmark."

Herefter er jeg skiftet over til lidt dansk musik, som jeg synes er rigtig fedt:

Jeg hører den desværre for lidt - og det er egentlig synd. Jeg synes Blachman er for cool, og det er Dahl også.

[zaka]

:wink: 6:36 minutter med Webern's concerto op 24 med Boulez (det eneste jeg har fra Zaka's lækre sag.

Kort stykke men der er tid til fløjte, obo, klarinet, horn, violin, viola og klaver. Den blir lige taget dacapo

Jeg må tilstå at "min" Webern boks er planket fra biblioteket - men jeg har netop nu bestilt boksen fra amazon.co.uk, sammen med Isabelle Faust/Ewa Kupec - Bartok Violin Sonatas på Harmonia Mundi.

[macwerk]

Efter Skythische og Scythian Suites bliver det Prokofieff's 1. symph. til at falde lidt ned med.

[SES.]

Inspireret af Kibri's live Aqualungue, der i den grad ramte plet - som kommer med næste amazone delivery man.

[macwerk]

Ups ikke JT men JT  

I lørdags fik jeg vist sagt at jeg havde placeret Jethro Tull sammen med jazzen, men min Broadsword står da hvor den skal (ud-af-vagten-stakken). Næh det var selvfølgelig Jukka Tolonen's Tolonen! der en lille smugle misvisende er havnet i jazzen. Nu må vi se hvor den ender efter en lille spindetur mere.

[kibri]

  SES - kør lige "Budapest" igen og gerne HØJT...
Macwerk - Bredsværd er ikke det bedste - enig.

Aner ikke hvad jeg skal finde frem efter det Shostamareridt