Hvad hører du nu ?

[ZIG]

Rick Holmstroms nye "Late in the Night".

Her har vi kanter. Tænk Hans Theesink på speed jamming med en fuld Ry Cooder i én og samme mand. Han spillede det andet sæt på Djurs Bluesland, og som han selv skriver: "abuses Don Mares's Pickups.. relies on...to repair his funky old amps".

That's how it sounds....

Zig

[ZIG]

Inspireret af Rick går vi videre til Rory sammen med Taste: "Live at the Isle of Wight". Manden var allerede helstøbt, før han begyndte på sin solo-karriere. Coveret kan jeg ikke finde, men guitaren her er en Custom Rory Stratocaster og kan erhverves for 3.995 dollars fra Fender Custom Shop. Hold da op. Billigt. Den "ægte" patina ligner Rorys og er Custom-Built!.

[kibri]

@ZIG - velkommen til! Fortsæt endelig med den gode inspiration..

Her:


Ani DeFranco fra 1996. En god blanding af surt og sødt.

[ZIG]

Tak Kibri - jeg har nemlig selv været inspireret af denne tråd, så jeg syntes, jeg skulle give lidt tilbage.

Jeg har blandt andet købt The Solution, Johnny Adams og Mink deVille på grund af indslag her. Og det inspirerede mig til at gå tilbage til The Man.



Han har vist ikke selv godkendt udgivelsen, men "New York Sessions 1967 - Van Morrison" er Van, som jeg bedst kan lide ham. Pladen er for lang, men man behøver ikke høre det hele ... og den forklarer, hvorfor han er The Man.

[SES.]

Dette er min årlige Nielsen uge. Har endelig fået skovlen under den svære klavermusik, dertil en masse kammermusik og hans strygekvartetter.
Lige nu spiller Tellefsen og Blomstedt violinkoncerten.

[ZIG]

Jeg er vist i et retrospektivt hjørne. Jeg er ganske fascineret af, hvor godt det hele lød - back where it all began.

Og så vil jeg lige følge op med



Nye ingredienser, nye lyde, nye opskrifter serveret af unge mænd. Fantastisk.

Jeg savner sgu de tider.

ZIG

[SES.]

Nguyen Le Dous – Homescape / Paolo Fresu, Dhafer Youssef - ACT 9444-2



Lidt jazz/world inspireret af hele Middelhavet rundt specielt Afrika.
Højeste lydkvalitet.

Endnu et pletskud fra Amfora.

[gurdet]

Jan Garbarek: In Praise of Dreams

 

Musik, der er hentet fra et svalt og vidunderligt drømmeland...

 

Garbarek, sax, hist og pist keyboards, sampling og percussion

Kim Kashkashian, viola - Manu Katché, percussion

Mvh

[burning777]

Kan ikke modstå denne guitar-hammond cocktail.




...det er så det driver ned af væggene.

[ZIG]

Ligesom SES vil jeg holde en RETRO uge. Turen går videre til The Stones.

[Rytmik]

Mindes de glade 80´er, hvor denne stod i højeste kurs hos mange hifi entusiaster!

[SES.]

En af de bedste Nielsen plader der findes, har nogle år på bagen så mange at jeg har den på vinyl.



NIELSEN Overture to Maskarade, Clarinet Concerto Op.57, Symphony No. 3 Sinfonia espansiva / Olle Schill, Gothenburg Symphony Orchestra / Myung-Wun Chung BIS

Stones: Her var Carl også på forkant med sin hyldest til stenarbejderen Jens Vejmand

[vilmann]

Den er virkelig god - low rock, eller hvad sådan noget nu hedder. Tre mand på henholdsvis bas, trommer og baritonsax.
Super underground malet med mainstream .....

/vilmann

[gurdet]

 

Mvh

[SES.]

Skøn morgen – 25km på cykel venter – denne skønne musik spiller
Lidt om Andras Schiff:
http://www.sonningmusik.dk/cms/view/index.asp?ipageid=51



Schiff setzt seine Gesamteinspielung aller Sonaten fort und beweist, dass er ein herausragender Beethoven-Interpret ist." (Die Zeit)
"... überirdisch, wie aus kostbarstem Marmor gewonnen." (FAZ)
Das sind nur 2 der hoch-lobenden Zitate der wichtigsten deutschen Presse zu András Schiffs Gesamteinspielung der Klaviersonaten von Beethoven. Nun erscheinen auf Vol. 4 endlich diejenigen Sonaten, auf die viele so lange gewartet haben: die "Mondschein"-Sonate, die "Pastorale" und "quasi una fantasia".
Und auch hier findet sich alles, was die Presse an den drei Vorgänger-Alben so lobte: Sogar in der berühmten "Mondschein"-Sonate führt Schiffs Liebe zu Details zu unerwarteten Hör-Erlebnissen. Nachdem Peter Hagmann von der Neuen Zürcher Zeitung das Konzert hörte, das nun auf Vol. 4 erscheint, fasste er seinen Eindruck so zusammen: "Niemand im Konzertsaal dürfte den ersten Satz (der "Mondschein"-Sonate) jemals so gehört haben. Hier hört man nicht den demonstrativen Stil, der heute so gängig ist."