Hvad hører du nu ?

[ZIG]

Gurdet:- jeg har ikke noget med Paul Bley - så jeg kan ikke hjælpe.

Jeg er i det hele taget ved at få øjnene op for, hvor "mainstream" jeg er. Jeg ser de dejlige covers på denne tråd - og nogen afprøver jeg på nettet - og lyden er lige så spændende og eksotisk som coverene, men jeg ved, at hvis jeg købte dem, vil jeg hurtig blive træt af dem. Suk. Man skal opdrages til fremmede lyde - og det kræver en god makker - man kan ikke gøre det selv.

Nå: Bennie Green. En ikke særlig velkendt trombonist, der dog kan lave de mest vidunderlige soli på dette ikke altid lige spændende instrument. Her er han sammen med Charlie Rouse på tenor. To fyldige toner med Swing mere end Bop. Anbefales.



Zig

[gurdet]

 

 

ZIG - jeg er lige ved at tro, at ovenstående ville kunne fornøje dig. I alt fald har den indbygget en feature, som du efterspørger: En lyttemakker. Først kan du sætte dig med Paul Bley og lytte til Peacock - derefter bytter I, og du lytter til Bley sammen med Peacock. (Er du ikke herefter klar til at lytte på egne ben, springer du bare duetten over og sætter dig sammen med Bley til næste Peacock stykke ). De to kender hinanden fra mere end fyrre år, har spillet sammen ved utallige lejligheder og sågar stort set delt kone (Annette Peacock) og alligevel er ideen her at nå endnu dybere ved først at lytte til hinanden solo og derefter spille sammen. Musikken er i øvrigt venlig og lettilgængelig (jeg er givetvis ikke i bund i den).

Nok om den...

 

I min begejstring måtte jeg høre mer. Det blev til denne:

 

 

Paul Bley - Piano; Evan Parker - Sax; Barre Phillips - Bas.

 

Ahemm - en noget større udfordring end den første. Tilsyneladende er Bley kravlet op i klaveret, hvor han arbejder direkte på strengene alt imens de andre aftvinger deres instrumenter nogle meget unaturlige lyde...Men åh - mens jeg har skrevet dette, har musikken udviklet sig, og lige nu er jeg midt i et helt fantastisk smukt stykke. Jeg er virkelig på usikker grund, men hvilken oplevelse...

 

Mvh

 

 

 

[ZIG]

Det lyder lidt vanskeligt, gurdet, men det kan være man skal anstrenge sig en gang i mellem.

Jeg har luftet hund og løftet jern og kikket skyer - så nu jeg har jeg anstrengt mig nok. Der skal lidt belønning til:



Hvorefter vi tænder for Synth'en og spiller:





Endnu en Mosaic samling over blue note sessions. Lige nu er Horace Parlan sammen med Grant Green, George Tucker, Booker Ervin  og Al Harewood i 1961.

"Ensemble playing at its best..... His strength was the interplay."

Zig

[ZIG]

Nogen gange kan man (jeg) blive så stresset, og man længes efter en enklere tid.



This was then.

Zig

[vilmann]

Ligusterhæk er hermed udnævt til evigt minusord.   Hækkeklipperen burde udskftes med Round Up  
På positivsiden kan så tælles lidt sol på på de blege arme  

ZIG: Du er sgu da ikke mainstream! Dagens mainstream er muzak uden omtanke - og lytning uden tanke.
Men hvis du trænger til inspiration så fix dig selv en skive med Lounge Lizards. Voice of Chunk eller No Pain For Cakes er nok ikke dårlige steder at starte. Lad dig ikke snyde - det er ikke svært tilgængeligt. Tom Waits mener det modsatte (eller gjorde en gang) - det mener jeg ikke er rigtigt. I modsætning til meget andet avangardemusik er det ret nemt at finde hovede og hale i Lounge Lizards - og det sviger røven ud af bukserne!

På vej gennem CD-samlingen faldt jeg over Nikolaj Bentzons Scandinavian Connection:


Ikke helt tosset - men i længden for syntetisk til trods for en stjernerække af navnene på den Københavnske Jazzscene fra starten af 90'erne:
Anders Bergkranz - Tomas Franck - Ole "Skipper" Mosgaard - Lisbeth Diers - Lennart Gruvstedt - Anders Lindvall.
De vil gerne en hel masse, men det ender hele tiden i noget der er lidt for funky til rigtigt at være noget. Som funkband ville de sikkert slå alt og alle

Så er der mere guf i Milestones:


Og lige nu er Beck super groovy - som altid:


/vilmann

[gurdet]

 

Fiery Furnaces: EP

Lånt på bib. Det er et opfej af diverse rariteter - kvaliteten er overraskende høj.

Mvh

[ZIG]

Først lidt rengøring!

Jeg har et hængeparti med Jeff Lorber "He had a hat". Jeg har vaklet frem og tilbage, men den kommer på Not-Listen. Den er det rene Candy Floss, hvilket vel antydes i jazzNets anmeldelse. Købslysten læste anmeldelsens positive ord og ikke de negative (igen igen).



Og så Lounge Lizards. Sopran sax minder mig desværre om Cirkus, hvilket minder mig om barndommen, hvilket bliver til en "Notter". Sorry.

Der er også lige noget omkrig "mainstream." Det kan siges på en anden måde. Jeg tror, man er med i flere klubber, hvori man forstår og holder af de forskellige lyde. F.eks. Tenor-klubben. Tom Waits-klubben. Ry Cooder-klubben. Der er lige så mange klubber, som man vil have. Men det tager tid at blve medlem af den enkelte klub.

Så nu vil jeg dog ansøge om medlemskab til en ny klub. Jeg er langsomt ved at spole tilbage på de mange sider denne tråd indeholder. Jeg har nået side 109 - så der er lidt endnu - og jeg er faldet over jeres store begejstring for denne plade.



Kan I huske den?

[gurdet]

ZIG - Sno Angel spilles jævnligt og giver hver gang samme glæde. Balancen mellem Gelbs kradsbørstighed og gospelkorets truende ekstase er simpelthen genial. 

Fuld anbefaling herfra

Mvh  

[SES.]

Zaka inspireret jazzaften med Dollar Brand / Abdulla Ibrahim på lp og dvd

[ZIG]

I Howe Gelbs klub møder jeg en anden version af Beauty & the Beast.



Chip Taylor er den gamle, viise ordsmed. Carrie Rodriguez er ..... cute, med en twang der kan minde om en 15 årig Lucinada Williams. Og så spiller hun violin.

Det er ikke til at stå for - ligesom 'Sno Angel....

Zig

[SES.]

Her en fantastisk pianoskive, ode til Duke fra Abdullah Ibrahim

[ZIG]

Jeg har fortsat med mine akæologiske gravninger i denne tråd.

Det er ganske overvældende, hvor meget musik der er blevet lyttet til og givet videre. Sikke en samling I har - hver for sig og til sammen. Og sikke en eklektisk smag. Min smag og samling blegner.

Men der er også noget forstemmende over dette tilbageblik. Det er dog svært lige at forklare hvorfor. Det handler måske om livets forgængelighed!

Jeg tror, det var Pete Townsend, der forklarede, at da de startede, så havde vi allesammen kendskab til de nye albummer - der var nemlig ikke så mange bands at vælge i mellem. Og nu er der en slaraffenland af gammelt og nyt. Too much choice. Man kan ikke strække sig over det hele.

Det er også svært at få ro over sin samling. Gode ting man går glip af, og dårlige ting man får anskaffet.

Jeg kan også forstå, at I gemmer på alt, mens jeg har smidt mindst tre gange så mange plader væk, som jeg ejer i dag.

Men det, vi har til fælles, er dog glæden ved musikken. .

"If music be the food of life, play on."

  

Zig

[ZIG]

Man får også et indtryk af personerne bag disse mange posteringer, når man graver længe nok....

Man er hvad man hører.....

Hermed for sjov min profilering af de nuværende hoveder

SES: Hans arketype er et antikvariat. En støvet butik, hvor han gemmer sig i baglokalet. Der lugtes af støv og katte, og han synes, at det er ganske urimeligt, hvis en kunde forstyrrer ham, når han endelig lige er midt i "Instrumental tangos fra a Golden Age". Hvis det er en kvinde, vil han dog byde hende op og danse den sidste Tango, før han sælger hende Karlheinz Stockhausen - Gesang Der Jünglinge/Kontakte fra 1956.

vilmann: Dette er blot et dæknavn for Robert Baird. Han er sus og dus med alle de store ovre i californien og får anmelderkopier direkte fra trykkeriet.

kibri: Langhåret hippy med Easy Rider attituder, overskæg og motorcykel. Don-t bogart that joint, man og sådan.

gurdet: Klatrer helst over, hvor gærdet er højest. Får på den måde udviklet stærke muskler og udholdenhed, der gør os andre til skamme.

zaka: Dyrepasser i en meget eksotisk zoo, hvor han bliver ved med ikke at låse dyrene inde om aftenen, så de kan få lov til at drive rundt på gaderne til fælles glæde for alle.

macwerk: Der er noget Bertolt Brecht over ham.

thomas: The sorcerers apprentice.

ZIG: The little rearranger.

[macwerk]

  

I skrivende stund diskes Schumanns koncert for cello og orkester optaget på svensk tv
- så den kan komme til fyn inden jeg går på ferie  

[SES.]

I love you Zig! Har ikke set din Zag endnu – imponerende. Men glæder mig nu til den! Zaggen!
Tak for det forhåbentlige lidt for støvede look af ses . Men kan være du har ret, flere af de af de andre gutter du nævner har jeg krydset fingre (øh det hedder vist klinger) med i flere år – her og der. Men nye øjne (dine) rammer nok bedre end jeg synes om. Og dog - I am me – you are you, and thats not bad.

Skidt pyt – fantastisk at du orker rejsen gennem denne tråd, men dårlig musik er der ikke meget af .
Tråden har sendt mig på mange udflugter, og der ikke nogen misser på turene. Men mange miss you still skiver. Music is a personnal choice – (Tåsinge sprog) og vi stripper jo åbenlyst med vore svage og dårlige sider . Ærligt musikvalg strips you!!! overfor andre. Sommetider burde man holde kæft med den dårlige musik man elsker. På den anden side er der kun en der er perfekt, og det er ikke mig .

Om jeg ville sætte samme ”mis” på de andre du nævner er jeg ikke sikker på. Det er lykkedes mig at møde adskillige ovenikøbet til musiktræf, de overgår enhver fantasi (Positiv warning).

Jeg har ikke samme mod som dig, jeg kan IKKE sælge plader. Der kan gå 10 år før jeg ønsker at høre en plade igen – men så er den der når jeg får lyst. De fleste går nu meget tiere på spillen. Men en Belafonte, Sinatra, Presley etc. - er efterhånden sjældne gæster. Men sommetider skal nostagien have sin tid.

Dette er ikke et forsvar men en tak for din interesse, du er en givtig deltager i musikken. TAK.

Der satser på en aften i Mozart, Schubert og Nielsen selskab.