Hvad hører du nu ?

[gurdet]

Mere Wyatt

Robert Wyatt: Cuckooland

Mvh

[ZIG]

Opdagede U2 i aftes:



Achtung Baby

Der er stadigvæk huller fra den gang jeg var på opdragelsesanstalten (a troubled mind), så jeg kender ikke U2's tidligere værker.

Regnede kun med at spille ét nummer - men blev ved. Jeg kunne tydeligt høre, hvordan de samme temaer var tilstede fra de senere plader, jeg så kender - blot i en anden "form".

Enhver forfatter har kun én bog i sig; enhver musiker kun én plade.

Zig

[ZIG]

Guitar-lir



En meget oplagt Jimmy Page og diverse sangere.

Det gør godt. Renser.

Zig

[willold]

Guitar-lir



En meget oplagt Jimmy Page og diverse sangere.

Det gør godt. Renser.

Zig

 

Desværre, ZIG - den katharsis når ikke mig.

 

næ, det gør den ikke. men dette kommer tæt:

 

 

Michael Gira: "I am singing to you from my room" - og det gør han så, gør han ja.

 

mvh,

mikkel - der ikke var helt overbevist om at alle elever gik fra klassen med katharsis rumsterende i det indre...

[ZIG]

willold

One man's gift is another man's poison.

Zig

[macwerk]

Rachi 2. piano

Sanchez/Gamba/Copenhagen PO (Sjælland SO) Optaget i Tivoli 1966.
Kvalitets vinyl (SE 16016) signeret af Sanchez og Gamba.

[niklasthedolphin]

Barbara Hendrix fra Århus festuge på bånd.

Super dejligt, super levende...............som at være der.

"dolph"

[Audiokjaer]

 

 Mark Knopfler  ... Kill to get crimson  ... På Vinyl !

 

 Favoritter ...  True love will newer fade & Punish the monkey.

 

 

 

  *** GOD SØNDAG ***

 

 

 

 

 

 

[gurdet]

 

Nels Cline Singers: Instrumentals

 

Devon Hoff; contrabass

Scott Amendola; drumset, percussion, loops, live effects/processing

Nels Cline; electric 6, 12, & baritone guitars

 

76.39 minutter, hvor man både når at få blodtud og blive repareret igen.

Fantastisk band!

 

Mvh 

 

 

[A.R.T.]

Dejlig søndag hvor der er gået Rubinstein og Chopin i den

 

 

 

 

SES - er det ikke i denne positur sidste billede viser, at vi kan forvente at se dig om føje år?

Husk øvelse gør mester

[SES.]

Hm ART tror at ZIG's kat passer bedre  å mig, der hører mono på et halvt anlæg, og fra i morgen bliver her tyst en uges tid. Rørende problemer kan man vist sige. Sikke smukke Rubinsteiner du har mine er mere ydmyge genoptryk.

Schubert: Piano duets
Benjamin Britten/Sviatoslav Richter
Decca: Aldeburgh, 20 June 1964 and 22 June 1965



Norman Lebrecht

In musical conversations one player or other always tries to take the lead, play louder, push the pace. And when a composer sits at one end of the piano, protocol demands that any mere performer at the other register must yield precedence. This record is a rare exemplar of musical equality.

In June 1964, the Russian pianist Sviatoslav Richter arrived with his wife at the Aldeburgh Festival as guests of its founder, Benjamin Britten. Hardly had he checked in than Richter demanded to play. Britten found him a dead mid-morning slot and slipped onto the piano stool beside him She broke free to form her own Concert dâastree and was soon in demand as a guest conductor with major symphony orchestras.

Listen as closely as you like to this recording and will not be able to tell which of the two played primo and which secondo in the Schubert A-Flat major Variations, such was their mutual respect and sensitivity. Critics craned their necks but could not see who had his feet on the pedals. It hardly mattered, for this was a parnassian dialogue in which neither man moderated his momentum or gave ground to the other, yet together they found an elevated plane of discourse that rivets attention and admiration. The next year, they played the F-minor Fantasy and the Grand Duo. There is nothing like it on record.

Prokofiev: 8th piano sonata (+ Debussy Estampes, etc) Sviatoslav Richter
DG: London (Wembley Town Hall) July 1961



Her er hans kommentarer til denne helt uundværlige CD.
Richter was the last of the Russian legends to be let out. A formidably cultured pianist of Swedish-German parentage, furnished with an inimitable timbre and encyclopaedic musical knowledge, he voted for the American Van Cliburn at the 1958 Tchaikovsky competition and had to wait another two years before the Kremlin granted him a passport. Nervous in North America, he cut a hugely commercial Brahms second concerto in Chicago, Îone of my worst records,â he called it. ÎI donât play for an audience,â explained Richter, ÎI play for myself. If I derive any satisfaction then the audience, too, is content.â

On record he remained an enigma until, over ten days in London in July 1961, he gave five public concerts and followed them with recordings ö the Liszt concertos with the LSO and Kirill Kondrashin, and an extraordinary solo recital of Debussy and Prokofiev. French impressionism brought out Richterâs phenomenal range of colours; his Prokofiev was both tender and towering. He had premiered the seventh sonata in mid-War but preferred the eighth, which the composer had given to his arch-rival, Emil Gilels. This quiet performance in a nondescript town hall was Richterâs first wholly successful recording, a landmark in piano lore.  

[A.R.T.]

Håber at "høre" fra dig om en uges tid SES

 

I mellemtiden har klaveret herhjemme fået en anden lyd.

En gammel udgave af Schumanns klaver koncert med Wilhelm Kempff på tangenter og Krips med taktstokken.

En mono decca der med elektroniske fiks faxerier er "lavet" om til stereo - Nevermind det er en udgave jeg aldrig bliver træt af, selvom der er rigtig mange om budet

[SES.]

ART:wink:
Nu gør du mig helt blød. Kempff før sin DG tid på voldtaget Decca. Den indspilning kender jeg ikke engang. Men Kempff var sammen med Richter mine vejvisere da jeg som grønskolling valgte den klassiske vej.
Min egen Schuman favo er Ivan Moravec på Supraphon, til trods for et meget uheldig sideskift. Ham har jeg altfor få plader med.

Kempff minder mig om salmen ”Lysets engel går med glans”, det er det han gør når spiller. Han er åbner lyset i musikken, og måske er der et et par fejlslag. Men fejlslag af et geni er bedre end rigtige noder fra en kompetent almindelighed. Kempffs Chopinplader på mono Decca (og alle hans Deccaer) er et must, selv med skønne Rubinstein på Shaded Dog på lager. Jeg har en enkelt.

Efter nogle år i køleboxen vokser Schumann dagligt igen, håber jeg engang får tid til at skrive lidt om hvad der er sket.

[A.R.T.]

Ham Ivan Moravec kender jeg overhovedet ikke  så jeg må i felten igen.

Mht. til Schumann hedder min udgave [Decca Eclipse ; ECSI 802], jeg købte den i Århus hos noget der hed "Cilfa" (tror jeg nok det findes ikke mere), men forretningen solgte bla. Magneplanar og Pierre Luné pladespillere og havde også et fint udvalg i klassiske lp'er.

Billederne af Chopin "snyder" lidt, da jeg ikke kunne finde tilsvarende:

 

Balladerne er på: LM-2370-C

Nocturnes på: LSC 7050-B/1-2

Waltzes: LSC 2726 B

 

Det spiller for mig dog ikke nogen trille

[Kristian]

complete Hungarian Rhapsodies, Michele Campanella på piano



philips 3lp box 6747 108