Hvad hører du nu ?

[Sonic]

Gurdet

Må jeg spørge hvad du spiller på af anlæg, mere fordi din type musik kræver et bestemt type anlæg, som jeg leder efter da jeg nu har set meget af det du hører og meget lig det jg hører.

[gurdet]

Gurdet

Må jeg spørge hvad du spiller på af anlæg, mere fordi din type musik kræver et bestemt type anlæg, som jeg leder efter da jeg nu har set meget af det du hører og meget lig det jg hører.

Tja, Sonic, jeg befinder mig absolut i low-budget afdelingen. Bortset fra højttalerne er der ikke noget at råbe højt hurra ad, selvom det tilsammen spiller ganske fint. Men da du nu spørger:
Jeg streamer via Squeezebox, bruger en Behringer som filter, forstærker med noget klasse D hjemmebyg, og ender til sidst i nogle selvbyg højttalere, monteret med André og Erieks bånd + noget dipol bas i bunden. Der er givetvis meget at hente i de første led, men højttalerne spiller rigtig, rigtig godt, og jeg nyder musikken. Sådan her:

Har du i øvrigt hørt Battles albummet, og hvad synes du om det?

Jeg forsøger at få noget meningsfyldt ud af denne nye skive:

WU LYF: Go tell fire to the mountain (2011)

Mvh

[Jan Post]

Lige før. CD

.

 

Lige nu. LP

 

Bagefter. CD

 

Og senere

?????

[Sonic]

Hejsa Gurdet

Det ser sgu da fedt ud, kan specielt godt lide dine højtaleres specielle look, jeg personligt har intet ud over min macbook pro, har ikke købt noget endnu men, er på vej til det så har noget grej på prøve. Kender desværre ikke det band du anbefaler har du forresten fået hørt det nye album med the strokes kan varmt anbefale det

[krenzler]

Svensk metal:



http://www.allmusic.com/album/wildhoney-r207016/review

[gurdet]

Det hænder, at jeg står i brugtpladebutikken (oftest Mint på Fr.berg) og simpelthen må have en cd, men der er ikke noget som helst, der får klokken til at ringe. Så må man jo købe på et eller andet, der tricker, kunstnernavn, titel, cover... Ind imellem går det godt, andre gange ret så skidt! Sådan var det med den, der kører lige nu: Dr. Dog - Shame, Shame. Det lyder faneme lidt halvperverst, så den røg i kurven, selvom coveret måske så lidt for pænt ud:



Dr. Dog: Shame, Shame (2010)

Musikken er langt fra, hvad navn og titel måske kunne antyde. Det er nemlig noget ret ufarlig popmusik, der læner sig ganske meget op ad 60-70erne, aaah-ahh. Hyggeligt og ikke mere. Et får i hundedoktorklæder.

Mvh

[Sonic]

Jeg hader fejl køb kom også for en rum, tids siden til at købe en cd hvor jeg troede det var noget grunge musik, men viste sig at være et total brian band.

[Sonic]

Her hører man lige pt Iggy Pop

[gurdet]

"The Doors aren't so much a band as a phase you go through,
rarely to be visited again, like so much of the high-school-notebook
poetry that Jim Morrison's lyrics inspired..."
- skrev en Pitchfork-anmelder.

Spot on siger jeg! Da lp'erne røg for snart 20 år siden, blev kun L.A. Woman konverteret til cd (pandekageflad er den i øvrigt, og sjældent hørt). Så begynder I gu'hjælpemig med jeres klub27 snak, så jeg kommer til at savne den gamle øgle.

Tilfældigvis har Stereostudio så hele striben i et 40th anniversary remix - 49,95 pr. stk. Og det er ikke en tilfældig båtnak, der har stået for remixningen - men derimod Bruce Botnick, den originale lydtekniker - sammen med de overlevende Doors.

Remix er helligbrøde, hvis man er purist. Jeg er ikke så sart, når vi snakker Doors, det er alligevel 1000 år siden, jeg sidst har hørt pladerne. Jeg lagde forsigtigt ud med Waiting for the Sun. Overraskende god lyd og langt "tættere på" musikken end jeg husker! Vendte tilbage og købte hele striben.

Nu har jeg endnu ikke haft tid til andet end at dykke ned hist og pist i musikken, men jeg har hygget mig meget med at genopdage de gammelkendte sange. Den største forandring er ubetinget at finde på det første album. Det har nemlig vist sig, at den aldrig har haft den rigtige hastighed, men har været for langsom på samtlige udgivelser, svarende til, at Light my Fire faktisk varer 15 sekunder længere end egentlig tiltænkt. Det er rettet på denne udgivelse.


The Doors (1967)

Strange Days (1967)

Waiting for the Sun (1968)

The Soft Parade (1969)

Morrison Hotel (1970)

L.A. Woman (1971)

Mvh

 

[dreamz]

Den største forandring er ubetinget at finde på det første album. Det har nemlig vist sig, at den aldrig har haft den rigtige hastighed, men har været for langsom på samtlige udgivelser, svarende til, at Light my Fire faktisk varer 15 sekunder længere end egentlig tiltænkt. Det er rettet på denne udgivelse.

Mvh

Tak for den oplysning; det har altid undret og irriteret mig, at jeg skulle omstemme guitaren, når jeg skulle efterabe Kriegers drilske akkorder i Light My Fire og The End. Og Doors. Dem bliver man aldrig færdig med.

[gurdet]

Dreamz - jeg synes, du bør tjekke disse udgivelser ud. Der er mange små detaljer, der nu er sluppet ind i varmen, stumper, der oprindeligt var udeladt (bl.a. det forkætrede "high" på Break on Through). Om ikke andet er det interessant at høre, hvad der dengang blev valgt og fravalgt til pladen. Desuden er der meget fine linernotes til hvert album, der giver indblik i både tilblivelsen af musikken og den ånd, den blev skabt i.

Mvh

[dreamz]

gurdet, jeg skal helt klart have tjekket de to første ud; de var grundstenene i min musikalske udvikling, og anser dem stadig for at være nærmest magiske og vedkommende. De er omgivet en en forunderlig atmosfære og en særegen lyd og Jims fantastiske stemme. Milepæle.

[Sonic]

Her kører der noget Black keys albummet hedder, Rubber factory

[Kristian]

spændende med disse Doors plader, de fås måske også på vinyl i den udgave?

Her spilles på ny pre, Matt Sweeney og Bonnie "Prince" Billy

Superwolf



http://pitchfork.com/reviews/albums/703-superwolf/

[gurdet]

spændende med disse Doors plader, de fås måske også på vinyl i den udgave?

Det ser ikke sådan ud, Kristian.
Jeg har prøvet at søge lidt rundt efter "rigtige" Doors fans holdninger til remixene. Og man må sige, de er i to lejre. Nogle får decideret næseblod af arrigskab over helligbrøden, mens andre overgiver sig til de nye udgaver. Nogle synes, det er blevet basfattigt, andre, at de dybeste toner bare står rent og præcist. Nu kan jeg ikke selv sammenligne, men sandt er det i hvert fald, at det forekommer præcist. Til gengæld er der bred enighed om, at bonusmaterialet er interessant, selvom mange besværer sig over, at The End nu ikke længere er the end.

Mvh