Hvad hører du nu ?

[gurdet]

Jeg er derude, hvor naboerne har opgivet mig...
Det var mit Frisell-flip, der sendte mig i armene på Tim Berne. De få Berne albums, jeg havde før flippet, er blevet til en fin lille stribe. De seneste tre er fra Bloodcount tiden, alle optaget live i september 1994.

Frisell er ikke med, det er derimod:
Tim Berne: Alto and baritone saxophones
Chris Speed: Tenor saxophone, clarinet
Michael Formanek: Contrabass
Jim Black: Drums
Marc Ducret: Electric guitars

På de over 3½ timer når Berne og co igennem 7 numre, der varierer i længde fra 17 til 51 minutter. Der er ingen umiddelbar fare for arc.


Bloodcount: Lowlife - The Paris Concert I


Bloodcount: Poisoned Minds - The Paris Concert II


BloodCount: Memory Select - The Paris Concert III

Selvmarginalisering - it's a way to be free!

Mvh

[ZIG]

@gurdet

Jeg vidste, jeg havde hørt SMOG før. Mit første lyt stammede fra denne liste, som du måske ikke har set:

http://www.stereophile.com/content/101-albums

101 plader i gurdet/zaka tradition. Pyha!

Jeg overvejer selv at anskaffe denne - mest på grund af coveret:



Iron & Wine / Calexico: In the Reins

De begrænser hinanden på en go' måde, så jeg næsten kan være med.

Z.

[kibri]

  Høj ZIG..

Tak for svar! - og jeg tror jeg er med dig et stykke af vejen..
En del af mine Loops er også blevet til Arcs, men jeg beholder dem i den overbevisning, at de vil blive til et andet Loop med tid.
Det er nok ikke dem alle der kan, men det ved jeg jo ikke endnu..

..den Jern&Vin m. Tacos du flasher dér, kunne jeg godt give en tur i aften. Husker den som et nummer til hver på skift, pladen igennem. Ved ikke om der opnås den store balance herved, men holder fint af dem begge og al det kølvand de har trukket.
Hva' med?:



Cool covers: http://www.youtube.com/watch?v=YoX6n0beYL4

[dreamz]

Jeg var selv for slidt til at give et ordentligt svar til kibri i aftes. Så nu vil jeg prøve igen.

Jeg tror, jeg har tre kodeord for det her: Arcs, Loops og Tid

En Arc er en lige linie mellem start og slut. Ligesom i en god bog kan det være spændende at nå frem til slutningen, men der er ikke nogen grund til at læse bogen en gang til, når den først er læst. Slutningen ophæver nyhederne.

En Loop skaber nyheder undervejs. Man kommer konstant ud på små afveje - "Hvad var det, jeg lige har hørt?" Go' musik giver mange muligheder for mange loops.

Men på et eller andet uforudsigeligt tidpunkt bliver musikkens loops forvandlet til en arc. Og når jeg lytter til en arc, så føler jeg, at jeg spilder min tid.

Van Morrisons klip fra i aftes holdt min opmærksomhed i 20 sekunder, og så blev den til en arc, for jeg har hørt den så mange gange før og holdt så meget af den. Det er en uudholdelig fornemmelse for mig.

Umiddelbart efter havde jeg den samme oplevelse med:



Jeg har nok hørt dette retrospektive sæt med Pearl Jam 3-5 gange - og jeg har været meget begejstret, for jeg syntes, jeg kunne høre deres kreativitet udvikle sig. Men i aftes var det pludseligt blevet kedeligt. Dårlig lyd og sjuskede gengivelser.

En arc der hurtigt blev til en frisbee.

Z.

Det er en interessant betragtning, hvornår musik går fra at være loop til at være arc. En god bog - eller film for den sags skyld - kan nu sagtens  vedblive med at være loop også efter 2. og 3. gensyn(læsning). Mit forhold til Van Morrison er nu så intenst, at jeg sjældent mener, det bliver arc - i hvert fald ikke hans musik fra den tidligere periode; flere af de nyere frembringelser er jeg lynhurtigt blevet træt af.

Men mærkeligt, at musik, som engang kunne få gåsehuden frem, et par år senere lader én helt kold.

Et godt trick til at forsinke denne arc, så man kan få sig en ekstra rundtur i loopet kunne være at lytte til nypudsede versioner af gamle kendinge. Som denne remasterede udgave af Loveless med My Bloody Vanlentine. Her remasteret på den fede måde og ikke oppumpet og komprimeret.  

[ZIG]

http://www.youtube.com/watch?v=nNtoq6SJ3_A&feature=player_embedded

Verdens bedste musicvideo nogensinde.

Z.

[gurdet]

Fin liste, ZIG, med en hel del jeg ikke kender. En, der ikke er på listen, er denne her, som jeg har mit hyr med lige for tiden.

Første vanskelighed: Navnet...
Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra and Tra-la-la Band.

Det bliver vel ikke meget værre end det, udover det latterlige i navnet, lugter det også lidt af udadvendt religiøsitet - hvilket jeg har det svært med. Der er dog ikke nogen forkyndelse at spore i teksterne, men musikken kunne sagtens fungere som underlægning til en gang religiøs ekstase, der hvor den - musikken/ekstasen - kammer over.

Anden vanskelighed: Sangeren....
Efrim Menuck lyder nogle steder som en sammenblanding af Joanne Newsom og Neil Young, hvis de prøvede at klemme alt, alt for for mange forskellige følelser ud af én mund på én gang. Det kan være anstrengende.

Tredje vanskelighed: Sangene...
Seks numre fordelt over en lille time. De snegler sig af sted, men hver eneste sang når alligevel gennem både fortvivlelse, hysteri og ekstase.

Her er den:

Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra and Tra-la-la Band: Horses in the Sky (2005)

Jeg kan faktisk godt lide pladen, men tøver godt nok med at anbefale den til andre.

Her et af de kortere numre live:
http://www.youtube.com/watch?v=paf9GftSNd8&feature=related

Mvh

[gurdet]

Efter ovenstående kan man godt trænge til noget lidt mindre højttravende:


Dans & Lær: Flere Fugle (2012)

Album nr. 2 - det første hed Havens Fugle. Konceptet er det samme på begge. Den legendariske fuglemand Ole Geertz Hansens beskrivelser af havens fugle og de tilhørende fuglekald (vist fra 1970) er klippet ind i noget let og lækker dansemusik og parolen er - Dans & Lær: Her er videoen til "Skade":

http://www.youtube.com/watch?v=fi5yFYnEe3U

  

Mvh

[kibri]

Solen var fremme i små doser i går, så ledte efter mine shades - nowhere to be found..
Men jeg fandt denne:


Fremragende hybrid af den tossede, syrede Ferry og den smoooth loverboy. "Love Me madly Again", er en mesterskæring over næsten 7:30, med en hypnotisk basfigur. Hop på her.

[ZIG]

Inspireret af kibris crossover kunst har jeg fundet på en ny cover til:

Sonny Clarks Cool Struttin'



Shades on  

Z.

[ZIG]

Jeg har også et par andre forslag til nye covers:

Count Basie:The Complete Atomic Basie



og

Bad Company: Company of Strangers



og så er der også

I am Kloot:I am Kloot



Andre forslag???

Z.

[gurdet]

OK, et forslag:

Ten Years After: Ssssh

[ZIG]

Jeg har flere gange stillet spørgsmålet: Hvorfor lytter vil til musik? Og jeg har aldrig været helt tilfreds med vores svar. Men nu kommer det!

It certainly feels helpful that music can adjust our mood and emotions. The question is why we’d be built with something so expensive as our mood adjustment knobs. If we needed conscious control of mood, why not just evolve a direct control? I’m also struck by how important lyrics are to music – none of the above functions explain why we prefer songs with meaningful words.

Compared to other sorts of speech, we especially like stories to be accompanied by music. And the lyrics of songs are similar to stories in many ways. This suggests that stories and music perform similar or complementary functions.

If the lower levels of our minds tend to treat story events like real events, then we can use our stories to influence our beliefs about what happens in the real world. By consuming stories socially, and preferring stories preferred by our leaders and created by impressive story tellers, we coordinate to believe what our associates believe, and what our high status leaders choose us to believe, even against the evidence of our eyes. And by letting others see the stories we consume, we can signal this choice to others.

Thus we can use stories to signal our allegiance to our leaders’ and groups’ norms. Of course if some people evolved an ability to prevent stories from influencing their expectations about real events, they’d be able to fake this conformity signal. Which might be why we feel revulsion for “inhuman” folks who are not moved by stories.

Similarly, imagine music can directly influence our emotions and moods, but that we have only limited direct conscious control over such things. In this case by associating music with people and verbal claims, we can influence our attitudes toward such things. And by sharing music with our groups, and preferring music preferred by our leaders and created by impressive artists, we can coordinate to have have the attitudes our associates do, and the ones our high status leaders prefer. By consuming music together, we can signal this choice to others. And we’d naturally feel revulsion against those who could fake this signal, because music didn’t influence their moods.

Homo hypocritus likes to think that his beliefs and attitudes are based only on his evidence; he doesn’t believe things just to please his associates or leaders. But he in fact needs to believe what his associates do, and what his leaders like, often against his evidence. And he needs to signal this fact to his associates and leaders.

By visibly exposing himself to shared stories and musics, that directly influence his beliefs, while consciously believing that stories and music do not change his beliefs about the world, homo hypocritus can accomplish all these things. Which explains why we are reluctant to seriously examine the function of music (and stories) in our lives.

Kilde:overcomingbias.com

Jeg behøver blot tænke på de mange såkaldte "centerdage", jeg har lidt under, hvor storledelsen har samlet hele flokken og sagt en masse ævl, efterfulgt af dyre foredragsholdere, der også har sagt en masse ævl, og hvor så godt som alle har nikket anerkendende, rost det til skyerne for så bagefter i krogerne at sige, "sikke da noget lort".

Ja - endnu flere af mine plader skal smides ud.....

Zig

[SES.]

De fleste kender nok til centerdage, og den ansvarsforflygtelse der sker ved at ledelsen indkalder meget ordinære mennesker til en højst ufortjent megaoverbetaling for at lade dem træffe  beslutninger, som ledelsen får løn for at træffe.
Det kaldes djøficering. Der var engang en sang om little boxes, det var en tom lærer der sang den. Jeg synger den altid før mit møde med dem der prøver at begribe mig.

Back to music.
Jeg opnår sommetider at være tæt på at begribe musikken, men heldigvis sker der straks det at begribelsen flimrer bort og musikken og dens stilhed flytter ind i den indre verden. Lyden er væk men musikken er opstået. Og i musikkens tid sker der ting jeg ikke begriber, og det er jeg altid bedst tilpas med.

http://www.dacapo-records.dk/da/recording-hymn-to-the-sun.aspx

Hymner til solen og hvad deraf følger

[ZIG]

Dagens tema er Playfulness.

Jeg så denne video fra Stereophile:

http://www.youtube.com/watch?v=xmwCxCVsWV4&feature=player_embedded

Og så gik jeg videre til denne:

http://www.youtube.com/watch?v=BI73NFINsyo&feature=relmfu

Og så var jeg både købt og solgt.

Nu har jeg downloaded hans debut album med titlen: World, you need a change of mind



Dette er den unge mand og hans pladecover.

Læg mærke til at titlen bruger en komma.

Playfulness.

Z.

[RAMMA]

Er lige ved at lytte den her box igennem med klassisk fra "The Golden Age "
Mercury Living Presence 51 collectors edition udgivet af Decca 2012

Hvis man som jeg samler på de originale lpplader fra den tid er en box som denne et must have

mange af de originale indspilninger i FR1 førsteversionen er nærmest ubetalige, så denne box er lige det der skal til for at høre dem, uden at skulle bløde en national formue for at høre dem

Lydkvaliteten på cd boxen er meget høj og hvis man er til den lyd der gjorde Mercury legendarisk eller bare er nysgerrig for at høre hvad det egentlig er for noget med det Mercury label, så er denne box et must og musikken er helt i topman kan simpelthen ikke slippe boxen

billede 1 er 10 af de cdplader der er i boxen, skulle de købes på lpplader i FR1 ville de løbe op i mindst 4-5000$ i VG++, hvis det skal være near mint meget mere

billede 2 er boxen med 51 cdplader

kan købes her hvis man skulle have lyst til at prøve det er her jeg købte den,leveringstid 14 dage.

http://www.ebay.com/itm/VARIOUS-ARTISTS ... 6rk%3D3%26

mercury living presence 51 special edition 001.jpg (82.99 KiB) Vist 8311 gange