Hvad hører du nu ?

[zaka]

Jo da...

  SÃ¥ mÃ¥ det være ekstraordinært godt, for Change of Scenes er formidabel. Jeg er allerede pÃ¥ udkig...

Jeg er igang med dagens loppe-fangst:



McCoy Tyner - Time For Tyner 1969 på Blue Note. Jeg lærte ham at kende som pianist hos Coltrane i hans klassiske kvartet med Garrison og Jones. Tyner's stil er meget anderledes - især akkordspillet med venstrehånden.




Jackie McLean - Let Freedom Ring fra 1962 på Blue Note. McLean vokser stille og roligt her og er efterhånden en af mine favorit sax'ister.

Og så var jeg heldig at finde Clarke-Boland Big Band - At Her Majesty's Pleasure på Black Lion fra 1969. Nice!

Derudover røg følgende med hjem:
Rosengren, Bernt - Bernt Rosengren Big Band w. Horace Parlan & Doug Raney (Caprice Sverige) 1980
Jordan, Clifford  - Clifford Jordan & the Magic Triangle - Firm Roots (Steeplechase DK) 1975
Stanko, Tomasz - Witkacy/Peyotl + Freelectronic (Poljazz Polen) 1986
Dolphy, Eric - Eric Dolphy (reissue of Outward Bound + Out There) (Prestige US)   
Hubbard, Freddie - Goin' Up Up Up (Blue Note/Liberty US) 1960
McLean, Jackie - Bluesnik (Blue Note/Liberty US) 1961

[SES.]

her lidt optakt til aftenens søndagsklassiker. Min yndlings symfoni af Bruckner. Jeg gætter på at Karajan, Celibidache, Wand, Giulini, Boulez er med i aften - og håber at Blomstedt også er der.

En fantastisk stykke musik, med en af de smukkeste langsomme satser der er skrevt.

Radio når det er bedst.

[SES.]

Søndagsklassikeren:
Som sædvanlig havde Valdemar Lønsted et kort i ærmet som jeg ikke kendte.
Van Beinum, den blev "kun" 2'er men blev aftenens oplevelse for os. Jeg kunne ikke gætte ham - det var "Furtwängler" uden at være så koncentreret som han gør det, men ind imellem mere frit. En ganske hæderlig optagelse fra 1947 med lidt hul lyd - Concertgebouw's fantasiske akustik kunne de ikke helt magte i 1947, men det kan de slet ikke idag. Den smukkeste optagelse var Bruno Walter fra 1960, så har man en Columbia 6 eye plade, er man i den bedste af alle verdener.
Vinderen blev den snart glemte Eugen Jochum - jeg havde også glemt ham selv om vi har pladen.

Det var et usædvanligt dybdevidende hold så på bedste vis strømmede en masse god viden ud af højttalerene.

[zaka]

Den burde være obligatorisk i enhver CD-samling



/vilmann

Rigtig god skive fra en overset periode.

Her er nogle sjældne absolut must-see film/video/live klip - bla. fra ovenstående periode (Spencer postede linket på hifi4all):

http://www.youtube.com/results?search=neil+young&search_%20type=search_videos

[SES.]

Richard Goode
Her i Bach

Her i Mozart

Her uden billede, alle 32 Beethoven sonater – den bedste samlede udgave der er lavet. Han er blændene i Schubert også – og jeg håber meget at Brahms snart kommer på plade. Gerne den 2. klaverkoncert, han har løvepoterne.

En af verdens bedste pianister både teknisk og musikalsk, og han kunne da også fylde 1/3 af en koncertsal i København i weekenden. Det er vist meget godt når man tænker på det kulturelle niveau her til lands.

[powda]

The Streets - Original Pirate Material

Hot dang, that's the stuff!

[SES.]

Heather Nova "Storm", Willie Nelson "Stardust" var overturen til en aften med pop rock lignende ting.

Næste er:
og Neil Young kunne godt blive efterfølger, vi får høre

[Kristian]

Et masterpiece efter min mening.



8)

Joe Garage

[SES.]

Super Kristian!

Den kommer på efter NY "On the Beach". Tak for inspiration.

[zaka]

Puha den har jeg ledt rigtig længe efter og i dag var der endelig bid i Accord til en fornuftig pris



Et cover lavet af sandpapir - udgivet med den lidt perverse ide at albummet vil ødelægge dine andre vinyler hvis de skal stå på hylden sammen eller måske er det bare en skive ingen gider at røre ved/have noget med at gøre?

Min er en genudgivelse med et mere nabo-vinyl-venligt cover. Den originale er meget svær at finde og man skal bløde langt over 1000,- for den.

Bandet hedder Durutti Column og albummet hedder The Return of the Durutti Column - det er deres debut    . Fra 1980 og pÃ¥ Factory Records i England der ogsÃ¥ udgav Joy Division og New Order.

Duritti Column er primært guitaristen Vini Reilly, med hjælp fra få andre - denne er produceret af Martin Hannet som også står for div. synth's.

Musikken er instrumental og guitaren er hovedinstrumentet. Der er en smule synthesizer/tromme-maskine og lidt rigtige trommer også.

Den er udgivet i en tid med post-punk angst og paranoia og det var nærmest uhørt på den tid at man indspillede så personlige, melodiske og atmosfære-fyldte instrumentalnumre - måske derfor det bizarre cover.

Reilly's guitar lyd er helt unik, med en krystalklar vibrerende/pulserende tone. Lidt a la Richard Thompson, men kun lidt.

Det er en fremragende skive og den kan anbefales herfra - den findes på CD.

Vini Reilly udgiver stadig musik - han står for det hele selv, så der er ingen pladeselskaber ind over - http://www.column.freeuk.com/#ed_op#br>


EDIT: Jeg fandt lige en spot-on beskrivelse fra en kunde-anmeldelse på amazon.co.uk:
"The opening guitar note played on The Return of the Durutti Column is
not unlike that of the first piano chord from Beethoven's Kreutzer
Sonata. It has, in it's complex brevity, all the beauty, sadness, sense
of loss, and yet all the passion and hope, of the history and future of
the world. Sketch for Summer is more than timeless. This tune HAS been
around before. We have all heard it, and we hear it still: when we look
at a sunset, when we lay in the tall grass, when we put our bare feet
on the cool sands by the ocean and hold the hand of a loved one.
I dream of this sweet sound, and no other record comes close."

[arsenix]

Jo da...

  SÃ¥ mÃ¥ det være ekstraordinært godt, for Change of Scenes er formidabel. Jeg er allerede pÃ¥ udkig...

Jeg er igang med dagens loppe-fangst:



McCoy Tyner - Time For Tyner 1969 på Blue Note. Jeg lærte ham at kende som pianist hos Coltrane i hans klassiske kvartet med Garrison og Jones. Tyner's stil er meget anderledes - især akkordspillet med venstrehånden.




Jackie McLean - Let Freedom Ring fra 1962 på Blue Note. McLean vokser stille og roligt her og er efterhånden en af mine favorit sax'ister.

Og så var jeg heldig at finde Clarke-Boland Big Band - At Her Majesty's Pleasure på Black Lion fra 1969. Nice!

Derudover røg følgende med hjem:
Rosengren, Bernt - Bernt Rosengren Big Band w. Horace Parlan & Doug Raney (Caprice Sverige) 1980
Jordan, Clifford  - Clifford Jordan & the Magic Triangle - Firm Roots (Steeplechase DK) 1975
Stanko, Tomasz - Witkacy/Peyotl + Freelectronic (Poljazz Polen) 1986
Dolphy, Eric - Eric Dolphy (reissue of Outward Bound + Out There) (Prestige US)   
Hubbard, Freddie - Goin' Up Up Up (Blue Note/Liberty US) 1960
McLean, Jackie - Bluesnik (Blue Note/Liberty US) 1961

 

Er det stadig lørdag morgen på parkeringspladsen der leverer ?

 

Den omtalte liveoptagelse med CBBB ér CBBB

 

Arsenix

[zaka]

 

Er det stadig lørdag morgen på parkeringspladsen der leverer ?

 

...

Jep, den sidste stak kostede en del mere end normalt. Ham jeg købte af var selv samler så han vidste godt hvad blue note skiver skal koste. Men det var stadig en del billigere end at købe i en brugt-butik.

EDIT:

Jeg hører:



En Richard Galliano 3CD med koncert optagelser. 1 Gilliano-solo cd, 1 cd med Gilliano og Michel Portal på klarinet og basklarinet og en cd med Galliano og Daniel Humair på trommer og Jean-Francois Jenny-Clark på bas.

Især duo optagelsen med Portal er kanon - tonsvis af improvisation.

Hvis man synes at harmonika'en er synonym med plejehjemsmusik og Lille Palle, så kan man passende lytte her (jeg gi'r kvajebajer, hvis man ikke ændrer opfattelse )

[zaka]

Avant-garde + free jazz i aften:

Jeg startede blødt ud med Ricky Ford's Flying Colors fra 1980 på Muse records.



Musikken er et sted mellem post-bop og avantgarde, meget lyttevenligt. Ford er en fremragende tenorsaxofonist. Han har bla. spillet med Mingus. Den er indspillet i Rudy Van Gelder's studier og produceret af RVG selv.

Dernæst Muhal Richard Abrams - Blues Forever fra 1981 på Black Saint.



Big band avantgarde. Lidt svær at finde hoved og hale i i starten, men den vinder for hver gennemlytning.

Og nu:

Ornette Coleman - Body Meta fra 1976 på Artist House.



Det er nærmest free funk/free jazz. Medspillerne er de samme som senere  blev til Prime Time - Coleman's faste gruppe i 80'erne og det meste af 90'erne. De fleste Prime Time udgivelser er af høj høj kvalitet.

Denne er medrivende. Coleman tryller på sin hvide plastik alt-sax. For en gang skyld ville jeg gerne kunne spille højt, men jeg er ikke sikker på familien er enig

[Raskolnikov]

Har lige fået denne ind af døren:


Super fed plade! Spækket med fede nr, plus man får alle deres videoer.
Alle penge værd.

[Ascari]

Genesis - Turn it on again... Hyggeligt musik