Et af de navne, jeg ofte tjekker efter i brugtshoppen, er Lee Hazlewood. Det er på trods af snart mange år stadig Zakas skyld/fortjeneste, tak Zaka!
Nyligt fik jeg så denne, Hazlewoods comeback efter over 25 års albumpause. Jeg kan læse mig til, at den udløste skuffelse, fordi den består kun af gamle standards; Honeysuckle Rose; Ain't Misbehavin'; It Had To Be You, osv.
Jeg er nu godt tilfreds. En rar, varm optagelse, musikalsk er vi sådan cirka i "Svend Asmussen og Jørgen Ingmann's-land".
Og så er der jo Hazlewoods sangstemme... Skal den beskrives i den velkendte smøremiddelterminologi, må det være en peanutbutterbaryton - og det af den crunchy slags.
Lee Hazlewood: Farmisht, Flatulence, Origami, ARF!!! and me... (1999)
Rummelighed. Empati. La Resistance.