Bobbi Humphrey: Blacks and Blues (1973)
Kvindelig vokalist...allerede her røg den første
Der spiller tværfløjte...uhadada
Med et par velvoksne 70er-syntheziser-kameler, der skal sluges undervejs
Men kan man komme forbi ovenstående hurdler, kan man selv få et smil ligesådan
Miles Davis: Bitches Brew (1970)
En obligatorisk Miles mindre på mangellisten
Lee Hazlewood: 13 (1972)
Langt ude sammenkog af country, James Last og Memphis, der ikke burde kunne lykkes. Jeg ved sgu heller ikke, om det rigtigt gør, men Hazlewoods syrede stemme brænder igennem.
Dette er det mærkelige resultat af sidste tur i 2nd-hand butikken. Man mindes denne Python:
http://www.youtube.com/watch?v=VI4q4ShXNYw
Rummelighed. Empati. La Resistance.