Nedenfor følger min officielle anmeldelse af Rega Apollo, der ikke blev helt færdig mens jeg var på forum. Jeg synes dog ikke I skal snydes for den, så nedenfor følger den. God læselyst!
----------------------------------------------------------
REGA APOLLO : Passionen for musikken i højsædet.
Af : mogens kamp, tidligere skribent ved www.hifi&surround.dk
Rega Apollo kom på markedet sidste år ved juletid og har fået en udpræget varm velkomst på markedet, som ikke mange produkter oplever.
Apollo koster kun 6.500 kr., hvilket er ekstremt billigt, når vi samtidig kigger på hvad denne lille musikformidler yder lydmæssigt.
Jeg hørte Apollo første gang i november måned sidste år, et godt stykke tid før den blev frigivet i detailleddet i Danmark. Som alle ved, var jeg den første, der lagde hovedet på ”blokken” og meldte ud, at her kom en CD maskine, der var noget helt særligt. Reaktionerne på de danske hi-fi fora var præget af, om ”det nu også kunne passe, at denne maskine introducerede ægte high-end lyd til menneskepenge”. Men efterhånden som maskinen har vundet udbredelse og er testet worldwide, hvor konklusionerne hver gang, der har været en ny test, har bekræftet det, jeg fremlagde for de forskellige fora om Apollo’s fremragende lydmæssige egenskaber, er der ikke længere nogen tvivl : Cd markedet er ved at blive yderst kompetent.
Alle på de forskellige danske fora ved, hvad jeg står for og er fortaler for, nemlig at ethvert hi-fi produkt skal understøtte og pirre lysten til at lytte til musik kontinuerligt. I mit univers er det vigtigt, at et setup befordrer lysten og trangen til at udforske og nyde musikken. Musiknydelsen bør altid være det primære og målet for enhver, der prøver at sammensætte et hi-fi anlæg. I det lange løb er det den bedste måde at forholde sig til sit setup på. Farerne ved i for høj grad at dyrke selve setup’et er, at musikken ikke længere forbliver det centrale. Og det er en blindgyde at bevæge sig ind i.
Når dette er sagt så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg igennem mange år har haft et anstrengt forhold til Cd mediet, særligt op igennem 90erne, hvor jeg subjektivt ikke følte, at Cd mediet kom fremad.
Men nu er Cd mediet blevet modent og Rega’s apollo er et glimrende eksempel herpå. Så der er ingen tvivl om, at Cd mediet nu for alvor er ved at glimre med en lydgengivelse, der sætter musikken i højsædet og tillige kvitterer med uanstrengthed og lytteglæde og fraværet af den lyttetræthed, mange CD maskiner desværre har performet med igennem de sidste 10-15 år.
Overfor CD mediet har vi det analoge medie, der er et gammelt medie og som for længst så at sige er nået i mål. Pladespilleren har været det sikre valg rent lydmæssigt, fordi teknologien bagved har lagt stort set alle børnesygdomme bag sig. Derfor er det stadig sådan, at high-end pladespilleren anno 2006, ultimativt set, er et par skridt foran de mest kompetente CD maskiner på markedet.
Spørgsmålet er for mig at se lige nu, hvor længe pladespilleren kan opretholde dette forspring. Jeg er fuld af fortrøstning overfor Cd mediet i og med at producenterne i øjeblikket faktisk leverer stadig bedre lyd i deres CD maskiner i et tempo, der nok kan tage pusten fra énhver. Der er også andre forhold, der spiller ind, nemlig at CD mediet faktisk er i stand til også at levere yderst kompetent lyd i det lidt billigere segment. 6.500 kr. koster Apollo’en og skulle rettelig vurderes ud fra denne pris, når vi taler de lydmæssige præstationer. Når dette parameter lægges til grund, så får man ufatteligt meget vellyd for sine sparepenge. Det interessante er dog, at Apollo’en faktisk kan tage ”kampen op” med selv ret dyre pladespillere med bekostelige Riaa’er og MC pick’up’er uden dog at være i stand til at støde disse udprægede high-end pladespillerkombinationer fra tronen. Men den kommer betænkelig tæt på.
En stjerne er født
Her er Cd maskinen vist i sort udgave. Den sorte udgave koster 6.500 kr. Den sølvfarvede udgave koster 6.800 kr.
Rega Apollo leveres med fjernbetjening i plastic af den lidt aflange type, som vi kender fra sony fjernbetjeninger. Fjernbetjeningen fungerer upåklageligt. Ultimativt set kunne det selvfølgelig være rart med et kvalitetsløft på fjernbetjeningen ved at plastikken udskiftes med metal. Men det er nok ikke muligt, når prisen skal holdes nede.
Cd maskinen bygger videre på det design, der har kendetegnet Rega’s Cd maskiner med det topbetjente look.
Cd maskinen er ikke bygget som en ”tankvogn” og samlekvaliteten er ikke i decideret high end klasse, men dog nydeligt. Der er benyttet lakeret spånplade i låget, der dog næppe på nogen måde indvirker negativt på Cd maskinens lyd karakteristika.
Cd maskinen anvender et nyudviklet drev og tilhørende sotfware, udviklet af et lille britisk firma. Drevet er kendetegnet ved at være af en ”let” type, der mest minder om de drev, der sidder i vores pc’er med 3 små ”kugler”, der griber fat om Cd pladens indre hul. Dette medvirker uden tvivl til den glimrende lyd. Store tunge drev har haft deres tid og nu vender producenterne i stigende omfang blikket hen imod de lette drevtyper.
Apollo’en er udstyret med 24 bit Wolfson konvertere og er udstyret med en analogdel, der kører klasse A drift. Disse konvertere spiller i reglen rigtig godt og dette bevises i Apollo’en. Videre er maskinen udstyret med en ’servo controller’, hvis formål er at tilsikre en nænsom behandling af de digitale data.
Her vises den aflange fjernbetjening i sort. Fjernbetjeningen har en meget lang rækkeevne og kan sagtens virke på både 10 og 15 meters afstand.
Apollo har en særegen måde at initialisere den ilagte CD på
Rega Apollo adskiller sig fra den gængse Cd maskine, når en CD ilægges. Her bruger Apollo’en noget mere tid på at tilpasse sig netop den CD, der er ilagt. Det tager lidt ekstra tid, i reglen tager hele processen mellem 5 og 10 sekunder inden maskinen er klar til afspilning, hvilket i begyndelse kan virke en anelse irriterende, når man er vant til en hurtig læsning af mediet.
Under den proces sørger Cd maskinen for at optimere lige netop den ilagte CD bl.a. ved at sikre, at mediet er i vater mv.
CD maskinen leveres med standard netkabel og endda signalkabel. Men her må jeg understrege, at i begge tilfælde bør man ofre bedre net- og signalkabler.
Lydvurdering
Især de af jer, der har fulgt mine beskrivelser på www.hifi&surround vedrørende Rega Apollo har kunnet følge med i, at jeg har måttet sande, at en spritny maskine skal tilspilles og Apollo’en er ingen undtagelse her. Først efter en god måneds tid er CD maskinen endelig tilspillet og kvitterer derefter med en helt igennem fremragende lydgengivelse.
Jeg blev således forundret over, hvor meget bedre maskinen spillede uge efter uge indtil den endelig faldt på plads.
Apollo er lydmæssigt kendetegnet ved 2 væsentlige forhold.
For det første spiller den usædvanligt tæt op af den måde en god pladespiller leverer lyden på og spiller dermed med en udpræget delikat spillestil, der fra første øjeblik griber én. Lyden er usædvanlig nærværende og opleves som langt væk fra den distancerende måde mange CD maskiner spiller på. Musikken lever på denne her Cd maskine i så sjælden grad, at det lykkedes for denne CD maskine at præstere ”tricket” at bortfjerne opmærksomheden fra, at det er et hifi anlæg, der spiller i stuen. Maskinen bemestrer nemlig en sjælden evne til at føre lytteren ind i musikken og der bliver man så, i alt fald når Apollo’en spiller de CD’er, der får de hele til at swinge og gå op i en højere helhed. Maskinen er ikke lige glad med indspilningens kvalitet, men evner dog at gøre de mindre heldig skiver tålelige at høre på. Det vil sige, at Apollo’en ikke er en udpræget analytisk maskine, der, når de er værst, har det med at fange lytteren i nærmest hysterisk detaljesøgning uden omtanke for det samlede musikalske udtryk…. og tak for det.
På Apollo’en handler det om musik, drive, nærvær og delikat fremførelse af de udøvende kunstnere fremført uden den hårdhed, der ofte er ledsaget, når en lidt ældre CD maskine spiller. På den måde spiller Rega’en besnærende tæt på vinylmediet og guderne skal vide, at mine bønner er blevet hørt… for en gang skyld.
For det andet spiller maskinen usædvanligt neutralt og faktisk et pænt stykke væk fra Rega’s planet, der i langt højere grad farvede lyden. Men det er væk i Apollo’en. På den måde er maskinen i høj grad let at lytte på - også i længden. Farvning er, ultimativt set, i reglen ofte et problem, der i et eller andet omfang kan give lyttetræthed; dette fænomen eksisterer ikke med Apollo’en(se dog sammenligningen med Ortofon Rondo Bronzen)
Den præsenterer musikken sammenhængende med godt greb om hele basområdet, der dog savner den sidste grad af autoritet sammenlignet med en high end pladespiller. Videre er rytmeområdet i øvre bas aldeles tilstede, om end en Linn lp12 stadig har et fortrin her, ultimativt set. I stemmeområdet er der vellyd hele vejen igennem og her finder vi Rega’ens måske stærkeste kort. Naturlig og letflydende er de begreber, jeg kommer i tanker om, når mellemtoneområdet skal beskrives. Fraværet af hårdhed er slående og detaljerigdommen nærmest forbilledlig i dette område.
I direkte sammenligning med neutraliteten i en Ortofon Rondo Bronze pick up, som er min reference, er jeg dog nødt til at sige, at Rega’en mangler ganske ganske lidt for at nå op på siden af Ortofon’ens helt unikke neutralitet. Dette kan bl.a. høres ved både anslagene og udklingningen på bl.a. klaveranslag, der på Rega’en har et ”aftryk” fra en lidt mere laid- back-agtig performance og en ganske let mekanisk spillefacon i mellemtoneregisteret, der på trods af mine betragtninger om denne maskines generelt nærværende måde at performe på, ikke er i stand til at levere, den i ultimative sammenhænge, helt autentiske gengivelse, som de bedste pladespillere gør. Vi skal være fair.. Rega’en kan såmænd forbedres, endda også i mellemtoneområdet. Men den kommer uhyggelig tæt på i mellemtoneområdet.
I øvre mellemtone/nedre diskant spiller Rega’en uden hårdhed. Maskinen spiller ikke med særlig fokus på præsensområdet som visse lidt ældre Accuphase maskiner gør. Fordelen ved at fokusere på og overbelyse præsens området som producent kan ofte være, at der opnås en ’imponatoreffekt’ ved en umiddelbar lytning. Men det er for køberen altid farligt, da det samme områdes overbelysning reelt kan vise sig at tage sig godt betalt ved en smule lyttetræthed i det lange løb. Så i dette vitale toneområde skal man holde tungen lige i munden og tænke sig rigtig godt om og benytte langtidslytning som sikkerhed for, at en eventuel overbelysning (dvs. let fremhævelse) er en ’pris’, man er villig til at betale med. Apollo’en overbelyser ikke præsensområdet og er således et sikkert valg, dersom man ikke er villig til at risikere risikeno for en anelse lyttetræthed, der, som jeg nævnte, i værste fald kan opleves på lidt ældre Accuphase maskiner.
Længst oppe i udklingningsområdet kan jeg blot gentage.. heller ingen hårdhed der. Faktisk klinger denne maskine f.eks. harmonierne ved større klassisk værker ud nærmest oprørende fornemt for en CD maskine. Men igen skal vi være fair : High end pladespilleren er stadig et par skridt foran måske mest fordi Apollo’en , som stort set alle andre CD maskiner, alligevel er en kende mere mekanisk, i apollo’s tilfælde ganske vist i meget lille omfang, men dog nok til, at det ikke er noget problem at konkludere, at udklingningsmønsteret og strukturen i den allerøverste diskant ganske enkelt er en anelse mere autentisk formidlet på high end pladespilleren. Det skal også nævnes, at CD maskinen spiller med en udmærket transientbehandling og generelt besidder en dynamik, der er udmærket. Dog får den også, ultimativt set, en mindre anmærkning her, idet særligt vellykkede MC pu’er kan fremvise mere realistisk og autentisk mikro- og makrodynamik.
Klangen, soundstage og musikgenrer
Klangligt set opfører Apollo’en sig glimrende. Der er generelt godt med fylde hele vejen igennem frekvensspektret, uden at den dog spiller så fyldigt, at den decideret kan kompensere et tyndt og slankt lydende klangbillede på et eksisterende setup.
Hvad angår soundstage, er man ikke i tvivl om denne maskines britiske rødder om end lydbilledet nærmere opleves som en anelse større end hvad man er vant til fra den kant af verden. Bredden i lydbilledet er glimrende og har en fornuftig balance, når det kombineres med dens dybde i lydbilledet Her er ikke tale om et overdimensioneret lydbillede, der giver en forkert illusion af, at indspilningsrummet/koncertsalen skulle være 70 meter bredt og 400 meter dybt, som det er blevet moderne at sige om de produkter, der laver et (alt for) stort lydbillede. Rega’en har med andre ord proportionerne i orden her. Og tak for det.
Lydbilledet er solidt præsenteret og der er fint med plads imellem de udøvende musikere. Maskinen giver et glimrende overblik over de udøvende og selv ganske små bevægelser i forhold til mikrofonen afsløres og det er dejligt, for musik er netop kendetegnet ved at de udøvende ikke står stille. Denne overbliksfornemmelse, lytteren kan opnå, siger dog til syvende og sidst også noget om, at maskinen har valgt en performance, der hælder en ganske lille smule hen i mod, at lytterens præference placering i koncertsalen er et stykke tilbage i salen. I hvert fald opnår man med denne Rega ingenlunde at sidde på første række i koncertsalen, men afgjort ej heller helt bagerst. Ja.. med Rega’en er man solidt placeret i midten af koncertsalen.
Rega Apollo er egentlig bedøvende ligeglad med hvilken type musik, den skal spille og dog(se senere). Alle musikgenrer præsenteres med den autoritet, den nu formår og hvad angår autoriteten er der ingen tvivl om, at jeg godt kunne have tænkt mig, at den lige havde det sidste greb i basområdet. Det er jo sådan, at udprægede high end produkter formår at bygge lyden op fra bunden af ved at kontrollere den dybeste bas med hård hånd, der så afspejles i hele den sikkerhed og selvfølgelighed resten af toneområderne kan profitere af, når basområdet er autoritativt præsenteret, hvilket udmønter sig i en musikalsk præcision, når de udøvende boltrer sig.
På dette punkt har jeg bestemt hørt CD maskiner, ganske vist hundedyre af slagsen, der har et bedre greb om den allerdybeste bas. Men igen.. vi skal være fair og Rega Apollo skal også have kritik, der hvor det er berettiget og min største klage er faktisk, at grebet om basområdet kunne have været mere autoritativt præsenteret.
Dette forhold har videre igen noget med soundstage at gøre, idet man, når man er placeret i midten af en koncertsal i mindre grad subjektivt tillægger dette forhold altafgørende betydning – simpelthen fordi man er længere væk fra scenen, hvorfor den direkte fysiske indvirkning bliver mindre. Men på studiemixet rock musik derimod, hvor trommerne ultimativt set er ”mixet tættere på” og sammen med basguitaren udgør en rytmisk baggrund , hvor luftflytteriet får betydning og medvirker til en ’fysisk’ oplevelse af det udøvende band, er der også sat en musikalsk kontekst, der i reglen nådesløst afslører graden at autoritet i basområdet i kompetente high end anlæg. Og her må Rega Apollo, som nævnt, se en anmærkning i øjnene.
Samlet evaluering.
Rega Apollo har bestået med glans. Ingen tvivl om det. Den kan sidde med ved bordet af dyre, high end CD maskiner uden at gemme sig væk. Apollo’en har drevet CD markedet frem i et spring, jeg er lykkelig for og som lover godt for, hvad der kommer på markedet fremover. Der er ingen tvivl om, at CD maskinen har været med til at sætte dagsordenen for, hvad der er muligt at opnå af vellyd i prisklassen helt op til 20-30 000 kr.
Herudover er Apollo’en det nemme og sikre valg for de af os, der ønsker en analoglydende CD maskine ved siden af vores pladespillere. Jeg kan garantere for, at netop Apollo’en er meget nemt at leve med , når man er vant til high end lyd fra pladespilleren.
Træerne er dog ikke vokset helt ind i himlen. Apollo’en når tæt på den analoge pladespiller, men så heller ikke mere.
Et par kritikpunkter har der været, først og fremmest savnes en smule mere autoritet i basområdet og der er en anelse mekanisk fremførelse af instrumenter i mellemtoneregisteret og ydermere er en high end pladespiller i den øverste diskant mere autentisk, hvilket også gælder overraskelsesmomentet i dynamikudladninger.
Men til prisen er det hårrejsende få kritikpunkter.
På baggrund af denne glimrende lille musikmaskine ser jeg frem til at kunne teste andre CD maskiner, der her i løbet af efteråret udbydes med det lette drev, der er benyttet i Rega’en. Jeg ved bl.a. at Densen kommer med en ny serie med 4 CD maskiner, hvoraf en del af disse benytter det lette drev.
Konklusionen må være, at CD maskinen som medie og maskine nu endelig er blevet voksen og Apollo’en medvirker til at afvæbne de sidste hardcore analogentusiasters forbehold.
Importør :Rega Danmark Ved/Bent Sejbæk Hjemmeside : http://www.rega.dk/ Forhandlernettet fremgår af hjemmesiden
