Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Test af Rega Exact Pick up

Del dine erfaringer og oplevelser med andre.

Test af Rega Exact Pick up

Indlægaf Mogens Kamp » ons jan 11, 2006 01:55

REGA EXACT : En overset neutral gengiver!
 
Som det vil være de fleste bekendt, så har jeg 3 pladespillere og har således brug for 3 pick ups, hvoraf de 2 kan være af MC typen.Den sidste skal være enten High output MC eller MM, da jeg af økonomiske årsager ønsker at benytte den rørriaa, der er i min forforstærker.
Den pladespiller, der er anvendt til denne test er Roksan xerxes/SME V, hvor der hidtil har siddet en Goldring Eroica High output PU, der efterhånden var blevet slidt og desforuden aldrig har været helt tilfredsstillende, hverken lydmæssigt eller outputmæssigt, da den "kun" har et output på 2,5mV, der ikke har været nok til at spille ved realistiske lydtryk i mit system. Lydmæssigt har Goldringen været præget af en ganske "tynd" bund og en generel tendens til ikke at opfange hverken mikro- eller makrodynamikken tilfredsstillende, hvorfor den i høj grad har tenderet en spillestil, hvor den bare "drøner" derudaf uden "omtanke" for de væsentlige nuancer i musikken, der er gemt i de dynamiske forskelle. Derfor har det stået klart, at den næste MM pick up, der skulle ind i mit system, skulle opføre sig helt anderledes.
 
Første tanker og overvejelser om Rega Exact
 
Markedet for MM pick up'er er ikke nær så mangfoldigt som for MC pu'er og der er ikke mange muligheder i markedet idag, dersom man gerne vil opnå kompetent fullrange gengivelse, der ikke efterlader en med en fornemmelse af, at det kan være ligemeget.Her betyder det en del, at jeg jo har 2 pladespillere, der er monteret med MC af gedigen kvalitet, hvor det hurtigt kan ende således, at jeg ikke gider lytte på MM pladespilleren. Derfor bør man gøre sig temmelig mange overvejelser i min situation om hvorledes man ønsker MM systemet skal aftaste og performe, således at MM systemets fortrin kommer i højsædet uden at de dynamiske og soundstagemæssige forhold bliver af en karakter, der nådesløst afliver lysten til at spille plader på MM systemet.
Det er sÃ¥ledes ikke et mÃ¥l i sig selv at mit MM system skal spille som  mine MC pu'er. Man skal fremelske noget andet, men det skal, som indeledningsvis nævnt, ikke gÃ¥ i den "boldgade", hvor Goldring Eroica spiller.
Rega Exact har i Danmark levet en temmelig upåagtet tilværelse.I England ser det derimod ud til , at den sælger rigtig godt. Test har der ej heller været mange af.
Konkurrenterne til Rega Exact er Linn Adikt, Goldring 1042, Clearaudio virtuose wood, hvor sidstnævnte sprænger prisrammen, idet den er prissat til næsten 4.000 kr. Linn Adikt derimod har samme pris og kunne for den sags skyld være akkurat sÃ¥ kompetent. Der findes dog en serie test af Linn Adikt rundt omkring i alverdens hifi magasiner, hvor det, der gÃ¥r igen, er fremhævelsen af, at Adikt spiller i samme boldgade som dens forgænger Linn k 18.2. Sidstnævnte PU har jeg haft i mit system til test og kender derfor indgÃ¥ende dens lydkarakteristika, hvoraf jeg fremhæver de negative her: K18.2 spillede slankt og relativt tyndt i basomrÃ¥det med den for Linn vanlige betoning i øvre bas, der nok virker charmerende, men som i længden bliver irriterende, da det sÃ¥ at sige blokerer for en fornemmelse af, at hele basomrÃ¥det tildeles samme vægt og betydning. Derudover virkede Linn k18.2 ved langtidslytning generelt en anelse lyttetrættende, idet opløsningsniveauet ikke var højt nok. Linn k18.2 var dog en udmærket pick up til prisen dengang, men jeg kunne ikke forliges med dens lyttetrættende mÃ¥de at opføre sig pÃ¥. Adikt skulle angiveligt opføre sig nogenlunde pÃ¥ samme mÃ¥de omend  en smule forbedret i forhold til k18.2. Da dette kan læses ud af helt forskellige test af den(altsÃ¥ Linn adikt) har jeg valgt at afvise den efter grundig læsning af de relevante tests. Udover Linn'en var der sÃ¥ Goldring 1042 tilbage, der jo tilmed var en kende billigere med dens listepris pÃ¥ 1900 kr. OgsÃ¥ her kunne jeg ved læsning af diverse test afvise den, idet jeg jo ikke var tilfreds med dens High output bror i form af Eroica'en. Goldring 1042 skulle ganske vist være en kende bedre i basomrÃ¥det, dvs. den skulle spille mere fyldigt og vægtigt i basomrÃ¥det. Men testene sammenlignede i høj grad performancen mht. dynamikformÃ¥ende imellem eroica og 1042 og for den sags skyld MC'en elite og beskrev dem som ret ens i opførsel pÃ¥ dette punkt, hvorfor jeg pÃ¥ forhÃ¥nd kunne afvise 1042'eren, da jeg klart ønskede en mere dynamisk performende profil pÃ¥ mit MM system. Dette fik mig til at vende mig imod Rega Exact .. noget tøvende og fuld af fordomme, da jeg bestemt ikke brød mig om Regas billigere PU'ere i form af Elys og Bias, der med deres dunkle nærmest "mudrede" mørke lyd aldrig har tilsagt mig noget som helst.Men et eller andet sagde mig, at jeg mÃ¥tte prøve den, mest fordi prospektet omkring Exact'en lovede god dynamik baseret pÃ¥ et højt output, hvor Rega anfører at for lavt et output i en MM PU'er medvirker til en udynamiske gengivelse. Dette stemmer overens med min egne erfaringer.
 
Første kig på Exact'en
 
Rega Exact ankommer i en billig boks.Der er ikke samme stil over indpakningen som ses hos blandt andet ortofon, hvor selv indpakningen giver et solidt vidnesbyrd. Man står med den modsatte fornemmelse med Exact'en.Det virker som om den lige så godt kunne have kostet 3-400 kr. bedømt på indpakning og udseende.
Det eneste, der så at sige adskiller exact'en fra de helt billige, er tilstedeværelsen af de 3. monteringshul, der jo vækker mindelser om Linn Troikaens PU'ens dygtigt udførte tilpasning til Linns Ekos arm, der begge har været i mit hjem. Førstnævnte er det stadig, men den er døende, desværre.
Jeg kunne imidlertidigt ikke selv gøre brug af dette 3. monteringshul, da PU'en skulle testes på en SME V arm, hvorfor jeg måtte igennem hele tilpasningen af PU i forhold til arm og den slags tager som bekendt tid at få justeret rigtigt optimeret ind.
Videre ankommer Rega Exact med en meget begrænset manuel og et misfoster af en umbraconøgle. Manuel'en siger ganske kortfattet: spil den PU ved et nÃ¥letryk pÃ¥ 1,75 ....Exact'ens første indtryk pÃ¥ mig var sÃ¥ledes "billigt". Det virkede udfra "pakken" og manual ikke synderligt seriøst, men jeg skal allerede nu advare enhver imod at skue hunden pÃ¥ hÃ¥rene..
 
Første lyt..
 
Efter en smertefri montage, hvor jeg valgte at bruge eget værktøj og ikke den jammerlige medleverede umbraconøgle, var pick up'en klar til at spille. Som altid ved pick up test starter jeg altif en testsekvens med lillefingertricket, der kort fortalt blot handler om at massere selve nÃ¥len ganske let med lillefingeren med signal igennem. Dette giver for det trænede øre et klart vidnesbyrd om, hvorledes PU'en faktisk opfører sig tonalt set!! Dette første "scratch" vidnede om, at noget spændende var i vente...den  var fullranged!! Scratched lød som det skulle!
Dernæst smed jeg den vanlige skive på, når en ny PU ankommer, nemlig Mozarts Requiem i Phillips indspilning. Da de første toner kom igennem...måtte jeg med det samme konstatere at nåletrykket og antitracken måtte omindstilles og efter en del eksperimenteren nåede jeg frem til et nåletryk på 1,85/1,87 og antitracken på ca. 2,4!!
Dernæst gennemspillede jeg hele Mozart pladen og måtte til min store overraskelse konstatere at denne PU med det samme viste sit potentiale.
 
Soundstage på Exact'en
 
Det potentiale, jeg sigter til, er evnen til at performe en soundstage, der er realistisk bÃ¥de i bredde og i dybde, der ydermere bevarer sin realisme, nÃ¥r musikkens dynamiske udladninger for alvor tager fat. PÃ¥ det punkt er der ,nÃ¥r vi taler MM PU'er, oftest en tilbøjelighed til at musikken krymper(og soundstage bliver en rodet affære), nÃ¥r de mere komplekse dynamiske udladninger nærmest overrasker PU'en. Men sÃ¥dan var det ikke med Rega Exact. Den spillede fra første færd med en overbevisende karakter og lod sig ikke gÃ¥ pÃ¥ af de komplekse dynamiske udladninger. Alt stod korrekt i dybden og end ikke de voldsomste udladninger tyngede PU'en. Den var overbevisende i dette for mig væsentlige aspekt at kunne performe en realistisk soundstage, der sÃ¥ledes ikke var hverken bigsound eller pÃ¥ anden mÃ¥de kunstigt "boostet". Der var dog alligevel en mindre anke i forhold til mine MC'er. Ultimativt set virkede soundstage upÃ¥klageligt i dybden, hvorimod det samme ikke kunne siges om bredden i lydbilledet, hvor PU'en i direkte sammenligning med mine MC PU'ere performede imellem højtalerne og aldrig ud over højtalerne i bredden, som de rigrig gode MC pu'er kan.SÃ¥ledes var soundstage pÃ¥ denne PU alene noget der foregik imellem højtalerne og bagud, hvorfor det oplevedes som om lytteren kom længere væk fra soundstagen, nÃ¥r den lidt ringere bredde i lydbilledet gjorde sin indflydelse gældende.
Til trods for dette, der ikke ville være noget problem i den situation, hvor Rega Exact'en var den eneste PU, der blev brugt, men som skal nævnes al den stund, at det ultimativt set i mine ørers ikke er helt sÃ¥ korrekt gengivet, nÃ¥r lyden begrænses rent fysisk af de 2 højtalere i bredden af lydbilledet.Jeg har dog overvejet om den breddemæssige begrænsning eventuelt kunne tilskrives min rørriaa eller for den sags skyld de rør, der sidder i denne riaa, hvortil jeg mÃ¥ være jer svar skyldig, idet jeg bemærker at vi jo her taler om en soundstage meget tæt pÃ¥ den reference, jeg har i mine MC pu'er, hvilket i sig selv var fuldstændigt uventet. Hvis prisen pÃ¥ PU'en tages i betragtning vil jeg anføre, at den netop spiller med en soundstage, der er meget tæt pÃ¥ korrekt!!Til 2500 kr vel at mærke.  Dette er kun sket en gang før med en MM Pu, nemlig med en Garrott p77, hvor nøjagtig den samme begrænsning omkring soundstage i bredden gav anledning til overvejelser omkring rørriaa'en og dens indflydelse pÃ¥ soundstage, hvilket indtil videre ikke kan besvares fyldestgørende; men det behøver ikke være Pick up'en, der reducerer bredden.Men ingen tvivl om Exact'ens evne til at performe en realistisk klippefast soundstage. NÃ¥r dette vitale forhold er beskrevet, melder næste spørgsmÃ¥l sig, nemlig om hvorledes PU'en opfører sig tonalt og hvorledes det tonale kan siges at udgøre et velintegreret hele, der kan besnære lytteren eller ej.
 
..................................................................................................................
Exact'en folder sig ud....
 
Jeg måtte jo vente nogen tid med at lave en egentlig endelig vurdering af de tonale forhold.Denne PU var ingen undtagelse; den måtte tilspilles, hvilket den blev igennem 4 døgn.
Efter den tilspilningsperiode blev det endeligt muligt at høre PU'ens sande tonale karakter.
Først og fremmest virker PU'en neutral i ordets egentlige betydning. PU'en tilføjer ganske enkelt ikke meget selv, hvorfor den i og for sig på sin vis kan karakteriseres som en nøgtern gengiver. Dog ikke helt så neutralt som Denon dl 304, der i mine ører er en slags reference udi neutralitet, men ganske og overraskende tæt derpå. Hvad den derimod gør bedre end den lidt sterile og udynamiske Denon dl304, er, hvad jeg vil karakterisere som glød og nærvær: musikken tilføjes så at sige et sjælfuldt udtryk således at dramatikken i musikken aldrig mister sit egentlig udtryk.
Hvad angår det væsentlige område omkring grundtonernes og overtonernes indbyrdes forhold, kan jeg sige at PU'en virkede helstøbt her, således at der var "kant", der hvor der skak være og silkeblødhed udklingning, når det var på musikkens dagsorden. Der var således tale om et virkeligt fornuftig mix, nok tenderende en vis forkærlighed for silkeblød udklingning, hvorfor denne PU -noget overraskende - kan siges at være ganske velegnet til klassisk musik, men til min smag faktisk en allrounder. Hvis man er ung og hører moderne musik med meget "kant" og forgrund i musikken kan denne PU måske vise sig uegnet, da den er en meget mere delikat gengiver end hvad der nok ønskes iblandt helt unge, der jo lytter til musik med forkant på.
---------------------------------------------------------------------------
 
Exact'en på tonalt godt og ondt.
 
Næste spørgsmål bliver så den obligatoriske tonale gennemgang startende i basområdet, hvor PU'en kvitterer med en generel vægtig og fyldig gengivelse af basgange og anslag på en måde, der ikke efterlader en med en fornemmelse af, at bassen af og til bliver væk, som det er tilfældet på mere slanke PU'er som for eksempel Goldring. Bassen er i gode og sikre hænder hos Exact'en. Ultimativt set mangles den sidste luftflytten, som kan drives ud af mine MC PU'er, men må understrege, at det vitterligt ikke drejer sig om meget og igen...her må min tidligere overvejelse om Riaa'en og dens rør også gælde og igen kan jeg anføre at i direkte sammenligning med mine MC pu'er virker det som om, at Exact'en rykker lytteren lidt længere væk fra den akustiske begivenhed, noget ganske mange efterspørger, når det samtidigt medvirker til at den samlede soundstage bliver nærmest arrogant overbevisende præsenteret og her gør basgengivelsen en forskel: den holder musikken på plads i et jerngreb og lader sig ikke ryste af dynamiske udladninger.
Længere oppe i frekvensområdet gengives stemmer med glød og nærvær samtidigt med en generel tilbøjelighed til en lidt "laid back agtig" gengivelse, der samtidig medvirker til, at denne PU aldrig bliver lyttetrættende, thi den spiller med sjæl og neutralitet og er aldrig frembrusende. Nogle kunne måske indvende, at den mangler en kende "kant og forgrund". De, der vil indvende det, skal ikke vælge denne PU.Jeg vil tilmed gå så vidt som til at sige, at Rega'ens mellemtonegengivelse i mine ører, til trods for den lidt tilbagelænede stil, er så langt at foretrække frem for PU'er, der kommer brusende frem, hvilket i sidstnævnte tilfælde i reglen altid ender med en vis lyttetræthed.Men det er da naturligvis væsentligt at gøre læseren klar, at der her er tale om et valg; en præference om man vil.Videre er PU'en i mellemtoneområdet tilmed udpræget detaljeret: man savner bestemt ikke detaljer i musikken og samtidigt spiller PU'en, som MM PU'er altid gør, med en klar bedre homogenitet igennem mellemtoneområdet end mine foretrukne MC PU'er.PU'en evner tillige at lade musikken opstå naturligt, oftest beskrevet via udtrykket "på en sort baggrund", der i mine ører altid er at foretrække, idet der i denne karakteristik er underforstået, at lyden ikke er støjende i sig selv, således at særligt mikrodynamiske forskelle udtværes af en manglende evne til at være tyst, når dette påkræves og det gør musikken overraskende ofte. Samlet set må det vigtige mellemtoneområde karakteriseres ved at besnære lytteren, efterhånden som man får lyttet sig ind på Pu'ens sande kvaliteter, der jo skal ses som en samlet udtryksstil.
Allerlængst oppe i frekvensområdet gengives overtoner forbilledelig; man er aldrig i tvivl om disses tilstedeværelse; selve udklingningsmønsteret virker nærmest som om det var en MC pu, vi beskrev. Der var ej heller problemer knyttet til gengivelse af S og F lyde. Hele diskantområdet virker i det hele taget velintegreret og performer på et meget højt niveau. Triangler klinger flot ud og udklingningens karakter virker ægte. Igen , ultimativt set, kan man gøre samme indvirkning i diskantområdet mht. vægtningen af forgrund og udklingning, hvor PU'en må siges at vægte udklingningen mest, således at det direkte anslag på eksempelvis en Triangel subjektivt kan virke noget "kantløst", hvilket for nogle er en ubetinget fordel og for andre utilladeligt og her må man gøre sin stilling op og dermed vurdere hvilken musik, der almindeligvis spilles derhjemme. Exact'en er fremragende til store klassiske orkesterværker, hvilket i virkeligheden dækker over dens potentiale: også med det meste rock/jazz kommer autoriteten og den generelle gode soundstageperformance til sin ret. Dette er naturligvis et valg om man "kan leve" med en gengivelse, der ikke bemestrer de store klassiske værker,
således at disse gengives med ro og autoritet og overblik.Her mener jeg ,at et sådan karaktertræk i en PU altid kommer rocklytteren til gavn også. Men det er klart, at dersom man alene lytter til mindre kompleks musik i form af få udøvende med begrænset dynamik, for eksempel kammermusik eller simpelt guitarmusik, kan man måske neddrosle kravene til autoritativ opførsel.
-----------------------------------------------------------------------------
Exact'en for fuld udblæsning....
 
Det sidste meget væsentlige aspekt er om PU'en kunne indfri de krav til at dramatisere musikken via mikro -og makrodynamiske uden samtidigt at "booste" det musikalske udtryk. Dertil kan der siges at Rega'en faktisk gør jobbet. Den fÃ¥r "fortalt" det dramatiske uden at virke anmasende. PU'ens dynamik er sÃ¥ledes velintegreret og virker ved, ganske overbevisende, at tage udgangspunkt i den "sorte baggrund" og den let tilbagelænede tonale soundstage, og igennem disse forhold kommer de dynamiske udladninger naturligt til udtryk. PU'en bemestrer mikrodynamik langt bedre end makrodynamik; i sidstnævnte tilfælde  mÃ¥ jeg være fair og sige at mine MC pu'er simpelthen bare er mere dynamiske. Mikrodynamikken derimod nærmer sig referenceniveau og det er kun med en hÃ¥rsbredde at Linn Troika og Ortofon Rondo Bronze fÃ¥r flere helt mikrodynamiske anslag pÃ¥ eksempelvis stortrommen frem sÃ¥ledes at det fra anslag til anslag kan høres de ganske smÃ¥ forskelle, stortrommer er anslÃ¥et med. NÃ¥r dette er sagt, mÃ¥ jeg dog rose Rega Exact'en for netop den formÃ¥ende pÃ¥ dynamikomrÃ¥det, hvor den simpelthen sammen med Garrott p77 bare hører til iblandt de bedste performende MM pu'er pÃ¥ dette punkt.
-----------------------------------------------------------------------------
 
Lidt malurt i bægeret...
 
 Den eneste alvorlige anke er slet ikke knyttet til de lydmæssige forhold, hvor den til fulde har indfriet mine krav til en kompetent MM PU.
Jeg er ikke ganske klar over hvorfor Exact'en har problemer med enkelte skiver, hvor det virker som om, den slet ikke sporer ordentligt og kvitterer med pladestøj enmas af den type, der ikke bare kan lyttes igennem. Da dette alene er sket pÃ¥ nogle ganske fÃ¥, kan det vel tilskrives selve  nÃ¥leslibningen, der ligesom ikke kommer sÃ¥ dybt ned i rillen som dyrere aftastere.
Heldigvis er dette kun sket på ganske få, der så må lyttes via mine MC PU'er.
....................................................................................................................
 
Exact er en vinder!!
 
Jeg kan nu endelig lave en sammenfatning, hvor det, der først slÃ¥r mig, er at Exact'en fortjener en større udbredelse i Danmark al den stund at PU'en besidder ganske mange positive egenskaber. Der er sÃ¥ledes ingen deciderede svagheder og igennem testen har jeg  gjort mig umage med at understrege, at alene ved en ultimativ sammenligning kunne jeg gøre indsigelser. Men ingen af mine indsigelser er væsentlige. Jeg har ingen kvaler med at anbefale denne PU, særligt til de, der ønsker god kontrol og en rigtig imponerende præsentation af soundstage.
Og så endda til sølle 2500 kr. Den kunne sagten have kostet mere uden jeg ville have haft kvaler med at anbefale den.
 
 
 
 
 
 
 
Mogens Kamp
Supermedlem
 
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 01:02

Indlægaf Janils » ons jan 11, 2006 09:40

Fornemt Antisilver! .... se det her kan man da bedre bruge til noget, men det vil være rart med evt. opfølgning med pick-uper i samme prisklasse - f.eks. nogle high output MC typer.

Jeg går ud fra, at det du kalder "antitrack" er lige med antiskating? Den der med "lillefingertesten" har jeg godt nok aldrig hørt om. Fingerfedt holder jeg væk fra mine pick-up'er, da det har en kedelig tendens til at tiltrække støv og skidt (går ud fra du renser en efterfølgende). Desuden er det en ret voldsom påvirkning af ophænget, hvilket kan gå galt, for dem der ikke har en rolig hånd.
Mvh.
Jan Nielsen - http://www.pladespilleren.dk
Analog lyd, masser af pickupper, DIY højttalere, dipoler og gerne en god single malt, mens man nyder musikken.
Brugeravatar
Janils
Supermedlem
 
Indlæg: 1953
Tilmeldt: man okt 24, 2005 22:10
Geografisk sted: København

Indlægaf sund » ons jan 11, 2006 11:57

Fremragende test, af en åbenbart næsten ligså fremragende pick-up.

Jeg håber at du i fremtiden vil komme med meget mere af den slags.
mvh sund

I'm only in it for the music
sund
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 383
Tilmeldt: man okt 24, 2005 20:45

Indlægaf sund » ons jan 11, 2006 19:47

Dine kommentarer om Exact'ens indpakning ved levering fik mig til, at tænke på Roy Gandy's kommentar da jeg overværede en kommentere på indpakningen af Rega's pick upper direkte til ham selv:

We are not a marketingcompany!

Og så var den diskussion ligesom afsluttet.
mvh sund

I'm only in it for the music
sund
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 383
Tilmeldt: man okt 24, 2005 20:45

Indlægaf RolfeZ » tors jan 12, 2006 15:51

Rigtig god og gennemarbejdet test! Godt, at der også står, hvilken pladespiller, der anvendes.

Det ville være rart at vide, hvad resten af anlægget bestod af også. Og så lidt flere forskellige pladeeksempler og direkte referencer til musikken, så man kunne 'lytte med selv' inden i hovedet så at sige. Vi har sikkert allesammen en stribe plader vi kender i *alle* detaljer.

RolfeZ

p.s. Roy Gandi udtalte engang, da han blev spurgt om, hvorfor Rega ikke lavede en dyrere pladespiller (til at konkurrere med Linns LP12), at Rega var tilfredse med at lave verdens anden bedste pladespiller (de har jo sÃ¥ ændret mening siden). Hans kommentar oven for kan man jo nok regne adressen ud for  :wink:
LP12/Lingo/Ittok/Klyde/Nak CA+PA5EII/Trapez X
RolfeZ
Nyt medlem
 
Indlæg: 30
Tilmeldt: tirs jan 03, 2006 10:21

Indlægaf Mogens Kamp » lør jan 21, 2006 15:20

Sund spurgte mig om, hvorvidt testeksemplaret var en exact mk1 el mk2.
Den oplysning glemte jeg i skyndingen, men der er tale om en mk2 udgave.
Mogens Kamp
Supermedlem
 
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 01:02

Indlægaf Duelund Coherent Audio » lør jan 21, 2006 18:57

Har Rega udelukkende mm-pickupper?
Med venlig hilsen

Frederik Carøe
Duelund Coherent Audio
www.duelundaudio.com
Duelund Coherent Audio
Branchemedlem
 
Indlæg: 545
Tilmeldt: lør okt 29, 2005 22:23
Geografisk sted: Buyaharbour

Indlægaf Bastian » lør jan 21, 2006 19:56

Hej

Glimrende læsning! Da capo...

MVH
Bastian
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 162
Tilmeldt: lør okt 29, 2005 09:22
Geografisk sted: Viborg

Indlægaf sund » lør jan 21, 2006 20:01

Ja, udelukkende MM, ind til videre. De har været ved at lave noget MC, men kom lidt fra det igen, og jeg ved ikke hvad status er lige nu.
mvh sund

I'm only in it for the music
sund
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 383
Tilmeldt: man okt 24, 2005 20:45

Indlægaf Medlyd » man jan 23, 2006 00:31

Hej
Rega er temmelig tæt på at lancere deres første MC, der er en nyskabelse på flere afgørende områder og anderledes konstrueret end de MC pick upper der findes idag. Jeg har hørt en tidlig, tidlig prototype, men den færdige udgave skulle have undergået nogle, ikke helt uvæsentlige forbedringer.
Musik er sjovere...
MEDLYD
Bent Sejbæk
Medlyd
Branchemedlem
 
Indlæg: 166
Tilmeldt: tirs dec 06, 2005 14:25
Geografisk sted: nordvestjylland

Indlægaf Mogens Kamp » man jan 23, 2006 00:48

Medlyd skrev:Hej
Rega er temmelig tæt på at lancere deres første MC, der er en nyskabelse på flere afgørende områder og anderledes konstrueret end de MC pick upper der findes idag. Jeg har hørt en tidlig, tidlig prototype, men den færdige udgave skulle have undergået nogle, ikke helt uvæsentlige forbedringer.

Fortæl noget mere medlyd...jeg er lutter øren...pris, lancering?

Mogens Kamp
Supermedlem
 
Indlæg: 1831
Tilmeldt: ons nov 02, 2005 01:02

Indlægaf Medlyd » man jan 23, 2006 01:15

Hej Antisilver

Prisen er ikke helt på plads, men den er væsentligt mere bekostelig end Exact 2, hvorfor det formentlig kun er feinsmagere med gode pladespillere der tager sig den frihed at investere i den. Den lanceres forhåbenligt inden for de næste 2 md.
Musik er sjovere...
MEDLYD
Bent Sejbæk
Medlyd
Branchemedlem
 
Indlæg: 166
Tilmeldt: tirs dec 06, 2005 14:25
Geografisk sted: nordvestjylland

Indlægaf Duelund Coherent Audio » man jan 23, 2006 20:35

Spændende
Med venlig hilsen

Frederik Carøe
Duelund Coherent Audio
www.duelundaudio.com
Duelund Coherent Audio
Branchemedlem
 
Indlæg: 545
Tilmeldt: lør okt 29, 2005 22:23
Geografisk sted: Buyaharbour

Indlægaf mr.superetik » tors aug 23, 2007 21:09

Jeg har fået at vide, at Rega ikke længere efter introduktionen af exact2 opererer med ombytningspriser og da min exact efterhånden har spillet temmelig mange timer, har jeg valgt at forsøge at forbedre den i forvejen glimrende PU.
Inspirationen har jeg hentet fra SUND, der i et galleri udførligt har beskrevet hvordan han har modificeret en række PU'er. Jeg har en vis tillid til SUND, sÃ¥ jeg  er nu gÃ¥et igang med at ændre lidt pÃ¥ den.
I første omgang har jeg valgt at vurdere hvad fjernelsen af mest muligt plastik giver på lyden. Jeg venter således lidt endnu på at slibe selve enden på fanen ..(skal lige vente på en dag, hvor hånden er hel rolig)


Jeg har idag fjernet en del plastik (der er fjernet omkring en ½ centimeter foran, således at nålen nu er helt fri fra plastiken.(der er stadig plastic at fjerne)

Og jeg har nu vurderet, om dette ændrede noget til det positive eller negative.

Mit første og umiddelbare indtryk er......(tør I høre det..hehe)..........

at det ændrer lyden til det positive.
Jeg er enig med SUND i, at det medvirker til at lyden virker mere afklaret og sikker -som om der er tilført noget autoritet ved gengivelsen. Bredde og særligt dybdeperspektivet virker bedre aftegnet og detaljerings/opløsningsgraden er en smule forbedret. Fornemmelsen af optagerummets dimensioner (og manipulationer) fremtræder mere klart(som følge af den forbedrede autoritet)
Hvis jeg har forstået SUND ret, så er der en endnu større forbedring at hente ved at file på fanen...
Dette var blot første indtryk..der kommer løbende en beskrivelse af de forbedringer, jeg opnår...men jeg skal til Tyrkiet i en uges tid nu, så når jeg er hjemme igen vil jeg tage modet til mig og slibe på fanen..
hilsen
mogens
Brugeravatar
mr.superetik
Profil Lukket
 
Indlæg: 564
Tilmeldt: fre nov 24, 2006 01:18

Indlægaf sund » fre aug 24, 2007 06:31

Det er rigtig rart at vide at der er flere der mener at kunne høre, om ikke det samme, så i det mindste forbedringer, når der modificeres.

Det bliver spændende at høre om resten efter din ferie. God tur.
mvh sund

I'm only in it for the music
sund
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 383
Tilmeldt: man okt 24, 2005 20:45

Næste

Tilbage til Brugeranmeldelser


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.