Denne test beror på en subjektiv betragtning og lyttetest som selvfølgelig også beror på det anlæg Riaa`en spiller sammen med. De enkelte komponenter i anlægget er oplistet sidst i testen. Der er lyttet til meget forskellige genrer og optagelser, dog af en hvis indspilnings kvalitet, efter min egen vurdering.
Begge Riaa`er var sat op til min pickup, på forhånd, og passer perfekt til anlægget.
Trilogy 906
Denne Riaa kommer fra England, og har en indbygget strømforsyning (ringkerne trafo) af pæne dimensioner. Den har en lille rød lysdiode på fronten. På bagsiden er der 2 gange RCA bøsninger til ind og udgange samt stel, og stik til 230V. Der er ingen tænd sluk kontakt. På undersiden er der dip switches til hver kanal, til gain for MM og MC og 4 indstillinger til den kapacitive belastning og den ohmske modstand. Den vejer 1,7 kg.
Den spiller noget glat, dog med en god opløsning af instrumenter og sangstemmer. Den mangler måske den aller dybeste bas, men der er timing overalt, hvor kilde materialet leverer. Skal jeg sammenligne med den Musical Fidelity MX-VYNL, jeg havde på prøve, så er der himmelvid forskel. Den blev leveret med en ekstra lille strømforsyning (omformer), og noget kan bestemt tilskrives denne. Den spiller dog åbent og med fine detaljer. Måske lidt afslappet om man vil. Man vænner sig hurtig til den måde, den gengiver musik, og virker på ingen måde trættende. Der er ikke noget der stikker af. Alt gengives naturligt, dog måske ikke med den autoritet og antrit, man kan høre fra andre, men også meget dyrere Riaa´er.
Jeg har en meget bred musik smag, som strækker fra J.S. Bach`s orgelværker "Das Orgelwerk i en EMI indspilning med Marie Claire Alain, optaget i Marie Kirken i Helsingborg, over Klaver sonater, Mozarts Klaver sonate nr. 40 med Daniel Barenboim til en af mine reference optagelser, en "!Classic for pleasure, EMI optagelse af bl.a. "Ungarsk Rapsodi nr. 2 af Franz Liszt. I pop/rock genren har jeg lyttet til "Dire Straits" Love over gold indspilning, blues med Beth Hart og Joe Bonamassa "Dont explain", samt Hans Theesink "Slow Train, som jeg synes alle er fremragende optagelser, hvor guitar og stemmer står helt fremme i lydbilledet og bliver formidlet med den drive, som giver "musikoplevelser". Ja man kunne blive ved. Der er også mange gode ældre indspilninger, som får nyt liv med den rigtige Riaa.
Da jeg var så heldige at jeg også kunne låne en Oracle Paris PH200, havde jeg muligheden for sammenligning og A-B teste disse to Riaa`er.
Det gjorde det bestemt ikke nemmere, med at tage en beslutning, men valget faldt til sidst på
Oracle Paris PH200 phono stage
Desværre er der ikke mange tests på nettet af denne perle af en pu forforstærker (jeg kunne i hvert fald ikke finde mere end en). Så var der en beskrivelse på "Oracles" hjemme side. Jeg kan godt lide og læse lidt på forhånd, og så danne mig selv et indtryk, men den gik ikke her. Pyt med det. Jeg skulle jo også afprøve den selv, og høre med mine egne ører og lytte til mit eget anlæg og musik.
Her er vi kommet et pænt stykke opad i gengivelse af detaljer og mikro detaljer, som samlet giver den virkelig stor musik oplevelse. Men først lidt om selve Riaa`en.
Den fremstår i sort højglans (kan også bestilles i mange andre farver, måske lidt poppet) som en lille skulptur på 23x33x6 cm. På fronten har man fundet plads til en lille blå lysdiode og Oracle emblemet. Bagpladen bliver optaget af 2 gange 2 RCA bøsninger, ind og udgange samt stel. En vippe kontakt med grøn lysdiode for MM og LO f. hhv. MM og MC pick up. MM kan også bruges til High Output MC pick up. MM har en 48db forstærkning og 47Kohm impedans. HO = er en High Output MC indgang m. 48db forstærkning og 25Kohm. Denne indgang er både for MM og MC og kører med 25Kohm belastning. Oracle siger her, at den 25Kohm belastning giver en, efter deres mening mere balanceret og åben "sound". LO= for MC low output pick up og en forstærkning af 60db med 470ohm og 1000pf. Der medfølger ingen manual, da de indstillinger er ret simple. Der kan dog downloades en manual fra nettet. Alt virker dog rigitig godt med min Ortofon Quintet Black. Der er en ekstern strømforsyning med special kabel/stik og en lille rød lysdiode på forsiden og en afbryder på bagsiden, som slukker for begge enheder. Den vejer ligeså meget som Trilogy 906 Riaa.
Lyden fra denne Oracle Paris PH200 er noget ganske særligt. Har man først lyttet til den èn gang, er man solgt. Det skal igen under streges, det vil naturligvis altid være en subjektiv betragtning som står for min egen regning, men det spiller rigtig godt med "mit" anlæg. Har glemt alt om forforstærker og skal bare sætte den ene efter den anden plade på grammofonen. Man tror man har fået en ny plade samling. Der er så mange ting man aldrig har hørt før. Før nævnte reference plader (min egen reference) gav en lytteoplevelse af dimensioner Alt står klart, med luft på toppen og en meget nærværende mellemtone og en bas der er stram og afgrunds dybt. Anslag på bækkener høres meget tydeligt og nærmest udpenslet, og ved slag på trommer kan man høre forskel på trommeskind, fra den ene til den anden plade. Som man sikkert kan læse ud af min beskrivelse, er jeg meget tilfreds, med de resultater jeg har opnået, med denne konstellation .
Alt dette var muligt, ved mellemkomst af Lars fra Sound2Vision i Viborg, som venligst har udlånt disse to Riaa`er til lytte test.
Her, mit anlæg:
Oracle Paris HP200 phono stage, spiller sammen med:
Primare PRE32 forforstærker
Proceed HP2 effekt forstærker
Pioneer PD95 CD
B&W 802 Series III højttaler
Linn LP12 pladespiller med Cirkus og Trampolin, motor styret af en Lingo. Der er monteret en Linn Ittok LV III tonearm med Ortofon Quintet Black, pickup. Det hele er forbundet med Supra Sword højttaler kabler og Supra Sword interconnect XLR kabler. Resten er forbundet med sølvkabler fra Soun2Vision (som jeg har fundet bedst, efter grundig lytte test).