De små forstærkere

[Groove]

Hvor er egentlig grænsen imellem en lille og en stor?

[Gutten]

Hvor er egentlig grænsen imellem en lille og en stor?

 

Jeg ved det faktisk ikke.............. Jeg har kun en lille.......... Ifølge konen

[Jonny]

Tjaaa ved ca +/- 60- 63 volt forsyningsspænding ??

[lydkaj]

Noget kunne tyde på At kapaciteterne i transistorer er stører nå den kan tåle høje spænding, jeg har kigget på BC546-7-8.
Det samme tro jeg gør sig gældende ved stører strøm da fladerne i transistoren må gøres stører

[vinylfreak]

Jeg skal lige have det skåret ud i pap:


A: Hvordan kan i konstatere at små forstærkere lyder bedre end store? jeg kender meget få konstruktioner der eksistere i både og en stor versionl, og ellers er 100% identiske

B: Hvordan skulle en  lavere spænding, og dermed en mere svag forstærker kunne lyde bedre? Er det i virkeligheden forvrængningen folk godt kan lide? Jeg elsker mine rør, men jeg ved godt at det er bÃ¥de ukorrekt og lidt tamt gengivet (men det er nu en gang sÃ¥dan jeg kan lide det)

[lydkaj]

  Jeg skal lige have det skÃ¥ret ud i pap:


A: Hvordan kan i konstatere at små forstærkere lyder bedre end store? jeg kender meget få konstruktioner der eksistere i både og en stor versionl, og ellers er 100% identiske

Det er nok en slags fornemmelse, som jeg ogsÃ¥ selv har,  baseret pÃ¥ praktiske forstærker fra NAD 3020 ,Hiraga , Electrokompaniget, og selvbyg  listen er lang, Men der skal ogsÃ¥ tages hensyn til at mange af disse smÃ¥ forstærkere kører i klasse A, og det er sÃ¥ forklaringen pÃ¥ at de lyder bedre. (Se iøvrigt Spencer's start indlæg hvor han forklarer hvad han mener er bedre pÃ¥ de smÃ¥ forstærkere, det er jo ikke alt der er bedre)

 

B: Hvordan skulle en lavere spænding, og dermed en mere svag forstærker kunne lyde bedre? Er det i virkeligheden forvrængningen folk godt kan lide? Jeg elsker mine rør, men jeg ved godt at det er bÃ¥de ukorrekt og lidt tamt gengivet (men det er nu en gang sÃ¥dan jeg kan lide det)    

Mange har givet gode bud i løbet af denne trÃ¥d, Jeg har selv prøvet at give et bud ovenfor  , fejl kapaciteter er noget af det værste for lyden hvis mÃ¥let er at gengive musik instrumenters naturlige grundklang, sÃ¥ hellere lange ledninger (fejl induktion)

 

Ps. det jeg påstår kræver at der vælges andre komponenter til den lille forstærker i forhold til den store

Rør har klart! de "bedste" fejl kapaciteter de er konstante og dielektrikummet er luft. I transistorer er fejl kapaciteter bla. afhængige af spænding og dielektrikummet ja hvad er det?

 

[von Auspuff]

Fejlkapaciteter er godt nok noget nyt for mig.
Kapacieter i transistorer er noget man skal forholde sig til, men dte er ikke nogen fejl som sådan.
FETs har høje kapaciteter, som man så må forholde sig til.

Jeg er ikke sikker på, at den med små forstærkere er bedre holder i længden. Jeg synes dog der kom en fin grænse på banen på et tidspunkt, hvor +-60V forsyningsspænding var grænsen mellem stor og lille. Over det kan jeg bedre være med til tankegangen.
Jeg har nemlig ikke mødt mange amps med højere effekter, som ikke på én eller anden led var lidt mærkelige.
Krell er dog lidt undtagelsen der bekræfter reglen, de har egentlig stort set altid deres eget væsen uanset hvor store effekter de er i stand til at levere.

De øvrige forstærkere der også er nævnt, er små af flere årsager.
3020 pga. prisen, den kostede et par hundrede kroner at lave og måtte heller ikke koste mere. Så gransen var sådan set sat.
Hiraga var pga. varmeudviklingen. Større effekt = større køleprofiler = elektrolytter der kan klare 105 grader = højere pris osv.
Så der gik grænsen.
EC var også med høj bias, derfor holdt Abrahamsen effekten nede.

I øvrigt mener jeg at de efterfølgende Ampliwire I&II også var udmærkede, de gik blot i stykker hele tiden.

[Groove]

Lauvland, manden bag Doxa, mener også at han ikke kan lave gode forstærkere over 70W, der er heller ikke helt ved siden af grænsen nævnt tidligere.

[von Auspuff]

Trådens oprindelige emne handler om antagelsen, at små forstærkere skulle have kvaliteter og fortrin indbygget, som store forstærker ikke har.

Jeg synes også man godt tråden kunne dreje lidt ind på, hvor stor en forstærker i virkeligheden er.

Jeg har nemlig adskillige gange oplevet, at en 3020 har virket klart kraftigere end langt større forstærkere.
Jeg mener rekorden er noget i retning af, at en 200 watter kom til at virke udtalt pjevset op ad 3020.

Jeg vil prøve om det måske kan uddybes lidt set ud fra en teknisk vinkel.

Hvis man prøver at kigge lidt på grafen i denneher tråd:
http://www.hifi-musik.dk/?page=viewtopic&t=3544&postdays=0&postorder=asc&start=195
(Jeg kan for hulen ikke kopiere skidtet )
Det analysen viser er, overtonespektret for en meget høj violintone med basis ved 2.400 Hz.
Som man kan se af grafen, så er alt over 5KHz m30 dB svagere eller mere.
Dvs. at en enkelt oktav over grundtonen, der ligger lyden 30 dB eller mere under grundtonen. Det vil så føre os til, at overtoner en oktav over grundtonen blot udgør ca. 3% af den samlede lydintensitet.
Det er altså små delikate lyde vi her har med at gøre.

Kigger vi så på en rimeligt almindelig akarkteristik for en udgangsforstærker, så kan man faktisk se noget interessant.

Kig engang her på forvrængningsmålingen fra Stereoplay for Densen B350 her :
http://densen.dk/B-350/Stereoplay%206-04.pdf

Og her har vi en Simaudio moon:

http://stereophile.com/solidpoweramps/306sim/index4.html
Det er 3. kurve fra oven.

Kurverne viser, at ved afgivelse af 5 watt, da ligger forvrængningen ca 40 dB nede for Densen og 80 dB nede for Moon.

Vender vi så tilbage og ser hvordan vores spektrum fra violinen passer ind her, så bliver det pludseligt kritisk omkring overtonerne.
Vores grundtone ligger 30 dB over vores overtone, som ligger 10 dB over den svageste lyd, som i Densens tilfælde har muligehed for at gengive med under 100% forvrængning.
Det betyder, at overtoner lidt mere end en enkelt oktav over vores grundtone er forvrænget med op imod 30%.

Det lyder jo ganske foruroligende.

Men samlet set, så er forvrængningen af det totale signal stadig ca. 40 dB nede, hvilket er det samme som 1% THD.
Der er altså bare dele af vores signal som består af mere end 30% forvrængning.

Moderne musik komprimeres, så den slags ikke sker, alt ligger helt oppe i niveau, så da bliver den gennemsnitlige forvrængning til en værdi man kan stole på.

Klassiske optagelser forholder det sig desværre anderledes med.
Da er det netop de svage signaler, som gør hele forskellen.

Det betyder faktisk, at i mange tilfælde, vil en forstærker på flere hundrede watt, faktisk kun kunne præstere blot en enkelt brugbar watt.
Skruer man højere op, så består overtoner hurtigt af en meget stor andel af forvrængning.

Det er lidt forstemmende, men desværre er det mere reglen end undtagelsen.

[lydkaj]

Fejlkapaciteter er godt nok noget nyt for mig.
Kapacieter i transistorer er noget man skal forholde sig til, men dte er ikke nogen fejl som sådan.
FETs har høje kapaciteter, som man så må forholde sig til.

 

Ok, men jeg så gerne de ikke var der, hvilket jeg giver dig ret er umuligt , så jeg nøjes med at ønske dem så små som muligt og så gode som muligt (rør) , det jeg bare har antydet i et tidligere indlæg er at det ser ud til, jo højre spænding og strøm (Watt)komponenten kan tåle (store forstærkere) jo højre "fejl kapaciteter" vil der være.
En ting der også hænger sammen med dette er Miller effekten.
Også modkobling vil virker dårligere med støre "fejl kapaciteter".

 

 

[von Auspuff]

Fejlkapaciteter er godt nok noget nyt for mig.
Kapacieter i transistorer er noget man skal forholde sig til, men dte er ikke nogen fejl som sådan.
FETs har høje kapaciteter, som man så må forholde sig til.

 

Ok, men jeg så gerne de ikke var der, hvilket jeg giver dig ret er umuligt , så jeg nøjes med at ønske dem så små som muligt og så gode som muligt (rør) , det jeg bare har antydet i et tidligere indlæg er at det ser ud til, jo højre spænding og strøm komponenten kan tåle (store forstærkere) jo højre "fejl kapaciteter" vil der være.
En ting der også hænger sammen med dette er Miller effekten.
Også modkobling vil virker dårligere med støre "fejl kapaciteter".

 

 

Hvorfor er der større kapaciteter i større forstærkere ?
Det forstår jeg ikke.
FETs har en kapacitet der er mange gange større end bipolare, men forsyningsspændingen har altså ikke noget med kapaciteten at gør.

[Diamagnetic]

Men det har antallet af udgangstransistorer. Samt deres størrelse.

[von Auspuff]

Men det har antallet af udgangstransistorer. Samt deres størrelse.

Størrelsen af transistorerne har ingenting med kapaciteten at gøre.
Men hvis man sætter mange i parallel, så dimensionerer man naturligvis blot sine drivere derefter, længere er den ikke.

[Groove]

Kapaciteten imellem base og collector (Ccb) falder med stigende spænding over en transistor....

Kapaciteten imellem base og emitter er reelt bootstrapped på en emitterfølger og flere udgangstransistorer er derfor ikke umiddelbart et problem kapacitivt, nok mere denne kapacitets uliniaritet

Jeg toror mere på at strømformåen er vigtigere en spændingsformåen ved drift af højttalere. En lille (spændingsmæssig) forstærker kan procentvis levere mere strøm end en stor....hvis den er fornuftig dimesioneret. Den løber altså relativt senere tør for strøm.

Layoutmæssigt er der ogsÃ¥ fordele i et mere kompakt design og helst uden parallelkoblede lytter og pjank  

[Diamagnetic]

Men det har antallet af udgangstransistorer. Samt deres størrelse.

Størrelsen af transistorerne har ingenting med kapaciteten at gøre.
Men hvis man sætter mange i parallel, så dimensionerer man naturligvis blot sine drivere derefter, længere er den ikke.

 

Den er væsentlig længere. Kraftige transistorer har altsÃ¥ større kapaciteter end smÃ¥. Kraftigere drivere kræver kraftigere indgangstrin o.s.v. For ikke at snakke om de kapaciteter der er mellem transistorerne og  kølepladen evt. stel. Sidstnævnte mener jeg bliver større jo højere spændingen er.