Doxa 70 MODS

[Thomas Sillesen]

[Poul-erik]

Ha ha, Jeg tror at hvis Hurtig og Von Auspuff havde aktier i et blodtryks pille firma ville de sku være millionære nu, det er utroligt som i kan bringe Folks Pis i kog og det går sikkert ud over blodtrykket.

Jeg tager hatten af for jer at i ikke lader jer kue pga at i får på hatten så snart i kommer på banen.

tre 000 til hurtig og Von Auspuff, god læsning.

[von Auspuff]

@elektromagneten!

Det kunne være lidt spændende om du gav den hele armen, og lavede et uigennemtrængeligt bolværk ud mod lysnettet.
Det kunne være en ordentlig satan af en C kerne eller en UI kerne, med separate viklinger til udgangstrinnene og evt. indgangstrin også.

Indgangstrinnene kunne du så regulere med en kraftfuld regulator i første omgang for at fjerne den væste ripple, og så bruge en hurtigere regulering i anden omgang. Måske endda du kunne bruge Oscon lytter efter den sidste regulering.

Lad høre

[von Auspuff]

:roll:

Jeg vil gerne bestille 4 trafoer der er 17 stiv 
Det skal i øvrigt være 2 højre og 2 venstre.

 

[Thomas Sillesen]

Jeg vil gerne bestille 4 trafoer der er 17 stiv 
Det skal i øvrigt være 2 højre og 2 venstre.

 

 

Ja, det var nok en god ide, til en af de utallige strømforsyninger du har lavet  Men ring til en trafoleverandør om det, og bed om en stiv trafo, hvor der ikke er stor forskel på spændingen fuldt belastet og ubelastet  

[von Auspuff]

Ja, det var nok en god ide, til en af de utallige strømforsyninger du har lavet  Men ring til en trafoleverandør om det, og bed om en stiv trafo, hvor der ikke er stor forskel på spændingen fuldt belastet og ubelastet  

Jeg er bange for, at det her er på vej i ged.

Den forskel der er på transformertyperne i U out load og U out 0 load skyldes tab der allerede er forekommet.

Dvs. at når du betragter spændingen på sekundærsiden, så aner den jo ikke noget om hvad der er gået tabt imellem viklingerne.
Og det er jo faktisk heller ikke interessant, for det fiser jo af i varme.
Spørgsmålet er om spændingen variererer mere som følge af load på sekundærsiden afhængigt af princip.
Og det gør den altså ikke, med mindre man regner stråling med, som udgør en forsvindende del af det samlede tab.

 

[Diamagnetic]

@elektromagneten!

Det kunne være lidt spændende om du gav den hele armen, og lavede et uigennemtrængeligt bolværk ud mod lysnettet.
Det kunne være en ordentlig satan af en C kerne eller en UI kerne, med separate viklinger til udgangstrinnene og evt. indgangstrin også.

Indgangstrinnene kunne du så regulere med en kraftfuld regulator i første omgang for at fjerne den væste ripple, og så bruge en hurtigere regulering i anden omgang. Måske endda du kunne bruge Oscon lytter efter den sidste regulering.

Lad høre

 

Oscon lytter vorherre til hat de findes kun op til 25 V og du har erfaring. Men det er der alligevel ikke en eneste der tror på.

[von Auspuff]

@elektromagneten!

Det kunne være lidt spændende om du gav den hele armen, og lavede et uigennemtrængeligt bolværk ud mod lysnettet.
Det kunne være en ordentlig satan af en C kerne eller en UI kerne, med separate viklinger til udgangstrinnene og evt. indgangstrin også.

Indgangstrinnene kunne du så regulere med en kraftfuld regulator i første omgang for at fjerne den væste ripple, og så bruge en hurtigere regulering i anden omgang. Måske endda du kunne bruge Oscon lytter efter den sidste regulering.

Lad høre

 

Oscon lytter vorherre til hat de findes kun op til 25 V og du har erfaring. Men det er der alligevel ikke en eneste der tror på.

Du betsemmer da helt for dig selv, hvilken spænding indgangtrinnene skal arbejde med, hvis du forsyner dem separat.
Er der noget galt med din fantasi eller hvad?

 

[Diamagnetic]

Din fantasi fejler jo så ingenting må man sige. Det er lige for man tror du har taget noget euforiserende.

[Karsten Sømand]

Ringkerner er den mest effektive trafo der findes, alle andre typer har større velbeskrevet varme - og strålingstab.

Hvad så med R-Core? (meget nemt at Google).

vh

Karsten

[dipolisten]

Hvordan forklarer man forskellen mellem 2 ringkernetrafoer på 700 VA og 40 volt, hvor den ene er en ½ gange tungere og en ½ gang højere ?

Troede en 700 VA trafo var en 700 VA trafo ?

[Diamagnetic]

Doxaen er købt for 1800 kr. De 8 stk. Mantrasound lytter lå i kælderen. De 10 stk. 5000 uf. 70V til hver sides indgangstrin altså 20 i alt er købt billigt meget billigt. Trafoerne 40V ac har ligget ubrugte i flere år. Nye højttalerbøsninger Monacor 150 kr. for 2 sæt. RCA fra franske PHY Audio 175 kr. stk. Duelund netkabel har den kommende ejer i forvejen. Extra broer til udgangstrinnet har vi i forvejen. Nye emittermodstande < umagnetiske> har vi flere hundrede af. Vishaymodstande fåes billigt hos Partsconnection < VTA 52> ikke de dyreste RCK 02 da der ikke er brug for 0.01% nøjagtighed. Indgangskondensatoren er det ganske gratis at fjerne. Indgangsseriemodstanden <umagnetisk metalfilm> lå der i forvejen. Uisoleret kobberetråd til forbindelse af strømforsyningen koster stort set ingenting.                      C kærnetransformator bliver for dyrt og pladskrævende til dette projekt som jeg er 100% sikker på vil slå enhver anden Doxa 70 fra 1987. Jeg er godt nok ked af den meget tynde tråd på primærsiden af trafoerne som tyder på en endog meget blød trafo.

[von Auspuff]

Hvordan forklarer man forskellen mellem 2 ringkernetrafoer på 700 VA og 40 volt, hvor den ene er en ½ gange tungere og en ½ gang højere ?

Troede en 700 VA trafo var en 700 VA trafo ?

Sådan gør man heller ikke.
Men man kan få fremstillet trafoer efter ønske.
Mere jern = mere noload tab.
Tykkere kobber = Mindre loadtab

Man bestemmer selv.

Trafoerne kan også være lavet til noget forskelligt.
Tilpasning, step down, step up osv.

Alt hvad der findes af standard varer er dimensioneret præcist til det formål de er lavet til. No more no less.

Men dte der her i tråden i virkeligheden har været debatteret omkring trafoer er den kapacitive kobling. Hvis man øger den, så har man et lille tab mellem primær og sekundær viklingerne. Hertil et hidsig startstrøm, idet loaden er på fra de første par volt.
I tunge trafoer er det jernet, der skal magnetiseres først, først derefter kommer loadén.

Hvis man så øger dne kapacitive kobling ved f.eks. at lægge viklingerne på bestemte måder og gøre dem kompakte, så får man en mere direkte forbindelse til lysnettet.
Det ender så altid med at være en blød og eftergivende spændingskilde, fordi lysnettet er så højimpedant som det er.
Jeg har målt udgangsimpedansen på lysnettet her i huset, og den er over 1 Ohm, og jeg har ikke langt til transformeren.
Så hvis man eftertragter en rigid spænding, så skal man gribe efter andre ting.
En af måderne er at opbevare et lavimpedant og hurtigt tilgængeligt energireservoire inde i apparatet. Trafojern er én måde at løse det på, regulering er en anden, begge dele er en tredie. AC regulering kan man også bruge om man vil, men det er meget dyrt.

[von Auspuff]

Doxaen er købt for 1800 kr. De 8 stk. Mantrasound lytter lå i kælderen. De 10 stk. 5000 uf. 70V til hver sides indgangstrin altså 20 i alt er købt billigt meget billigt. Trafoerne 40V ac har ligget ubrugte i flere år. Nye højttalerbøsninger Monacor 150 kr. for 2 sæt. RCA fra franske PHY Audio 175 kr. stk. Duelund netkabel har den kommende ejer i forvejen. Extra broer til udgangstrinnet har vi i forvejen. Nye emittermodstande < umagnetiske> har vi flere hundrede af. Vishaymodstande fåes billigt hos Partsconnection < VTA 52> ikke de dyreste RCK 02 da der ikke er brug for 0.01% nøjagtighed. Indgangskondensatoren er det ganske gratis at fjerne. Indgangsseriemodstanden <umagnetisk metalfilm> lå der i forvejen. Uisoleret kobberetråd til forbindelse af strømforsyningen koster stort set ingenting.                      C kærnetransformator bliver for dyrt og pladskrævende til dette projekt som jeg er 100% sikker på vil slå enhver anden Doxa 70 fra 1987. Jeg er godt nok ked af den meget tynde tråd på primærsiden af trafoerne som tyder på en endog meget blød trafo.

Hvis det er de originale ringkerner du tænker på, så er det normalt 500VA typer fra Ulveco. Hvis du vil have tykkere viklinger, så skal du op i en større effekt.
Viklingens tykkelse er altid afpasset efter jernets mætningspunkt, så trafoen bliver så kompakt som muligt. Så viklingstykkelsen er nok som den skal være.

At du er 100% sikker på, at resultatet ender med at være godt, stiller jeg mig aldeles tvivlende overfor. Din fremgangsmåde er uvidenskabelig, og så forholder den dig de evt. empiriske fremskridt du kunne have gjort dig.
Men for min skyld kan mørket da godt sænke sig igen.

Altid 1 ting ad gangen og gerne pro et kontra mange gange med megen forskellig musik.
Der findes musiktyper, hvor selv erfarne folk foretrækker øget forvrængning, men hvis du skifter til noget andet, så falder det hele til jorden igen.
Det er ikke fordi jeg ser Doxaén som perfekt, men dog brugbar. Den er desværre lidt tilknappet, og det løsner du altså ikke lige op for vha. Duelund kabler.
Duelund kablerne ville jeg bruge i andre sammenhænge, men ikke på Doxa.
Men sådan er der så meget.

[von Auspuff]

Ringkerner er den mest effektive trafo der findes, alle andre typer har større velbeskrevet varme - og strålingstab.

Hvad så med R-Core? (meget nemt at Google).

vh

Karsten

Jeg bøjer mig i støvet.
R - kerner har det laveste tab.
Faktisk sidder der 2 af slagsen i min Sony CDPXA50ES.

De ser nydelige ud, jeg tror de kunne være spændnede at eksperimentere med.
Hvis man f.eks. får viklet en trafo til et bestemt formål, og anvender en kerne i overstørrelse, så tror jeg den her kunne være et hit til audio.
Men man er jo altså nødt til at prøve sig frem.

I øvrigt er den vist 22 "stiv" hvor ringkerner maks kan nå 17 "stiv".