P.H. skrev:Strandvaskeren skrev:Jeg har længe spekuleret på det der med at jage for jagtens skyld, det er heller ikke noget jeg kan sige mig fri for. Den der konstante søgen efter hvad det næste træk skal være.
Jeg har lige p.t. et anlæg jeg er rigtigt godt tilfreds med, jeg hører mere musik end jeg har gjort i årevis og jeg NYDER det. På trods af det er jeg konstant igang med at google på andre forstærkere, højttalere osv og læser anmeldelser og alt det der. Der er bare hele tiden noget nyt i kikkerten.. Jeg vil tro rigtigt mange af jer kender fornemmelsen?
Spørgsmålet er, om man kan blive så fokuseret på selve jagten på det perfekte at man faktisk glemmer at nyde det man har? "Det gælder om at være 'på vej', ikke at være 'tilfreds'.."?
Mit bud er, at grunden til at du oplever så meget musikglæde på din billige låneforstærker er, at fordi din superforstærker er til service har du aflyst jagten en periode da resultatet jo alligevel kun kan blive "middelmådigt", og i stedet bruger du tiden til at lytte til musikken.
Jeg tror det er supervigtigt at "stoppe op og lugte til blomsterne" indimellem. Tage en beslutning og erklære at det næste halve år bruger man ikke en øre på hifi og lægger drømmen om ny forforstærker på hylden. I stedet for at surfe på anmeldelser af cd afspillere surfer man i stedet anmeldelser af musik og køber plader. Trækker en streg i sandet og helliger sig det at nyde musik. Tager en pause fra at spekulere på om diskanten er transparant og om soundstage er bredt nok og bare hygger sig med musik.Spot on!
Jeg synes du berører nogen meget essentielle egenskaber ved den menneskelige natur - de gælder også for andre områder end hifi. Nogen gange ender man med et anlæg der er så sofistikeret at det nærmest bliver helligt. Man må altid sidde andægtig og lytte til alle dets fortræffeligheder. Og det kan godt ind imellem blive lidt anstrengende. Måske sidder man med en indre "censor" der hele tiden vurderer om anlægget nu er godt nok, om man får fuld valuta for pengene. Man får vel egentlig mere ud af musikoplevelsen, hvis man tager det hele lidt mere afslappet. Måske er det det trådstarter oplever ved nedgraderingen.
Også ganske enig herfra... Paradoksalt har jeg det sommetider sådan, at jo mindre jeg interesserer mig for hifi, jo mere nyder jeg det/musikken
