Hejsa!
Dette er mit første indlæg, håber der er nogle der kan hjælpe lidt...
Mit stereo setup er:
Forstærker - Pioneer A-A9-J
CD - Pioneer PD-D6-J
LP - Linn basik
højtalere - Audiovector s3
Jeg har egentlig været godt tilfreds i de par år jeg har haft setuppet, men er på det sidste begyndt at synes at mine højtalere måske mangler lidt power...
Pioneeren er på 2 x 70 w og spiller egentlig fint, bedst når der bliver skruet lidt op, men jeg synes godt lyden kan være lidt tynd i det. Måske savner jeg lidt bas... (rummet er nok også lidt imod mig - stort åbent rum med parketgulve og store vinduespartier)
Men det jeg så har gået og tænkt på... Forstærkeren har en preamp out, så har overvejet om jeg evt skulle prøve at smække en effektforstærker på, for at se om det ville gøre nogen forskel..
Tror I det kunne betale sig, og har I evt forslag til en effektforstærker, eller skal jeg tænke i helt andre baner...?
På forhånd tak!
Mvh Jonas