Hej Kim,
Jeg spiller med et sæt Sonus Faber Venere 3.0 - og oplever en klart bedre kontrol med SAM enabled - som de ja, er kompatible med. Kan bedst illustrere det ved, at der for nylig var en software fejl i forbindelse med en firmware opdatering - og pludselig var det noget som spillede anderledes. Jeg møflede rundt med diverse opsætninger indtil jeg læste på deres hjemmeside, at der var en fejl i firmwaren (på SAM delen) for nogle af de understøttede højttalere. Så jeg smed en rettet version på - og bingo, så var min vellyd tilbage.
Jeg vil tillade mig at sige, at Sonus sættet klart er det svage led - og de spiller ovenikøbet virkelig som en drøm - men devialeten kunne sagtens fortjene en opgradering til f.eks. Sonus Faber Olympica III eller tilsvarende. Jeg valgte bare Venere 3.0 fordi de spillede så meget bedre (i mine ører) end de 7-8 andre sæt jeg testede dem mod i samme prisleje. Da min stue kun er ca 24 m2, er jeg dog yderst tilfreds i det hele taget. Skulle lotto-guden tilsmile mig, ville jeg dog straks give devialeten endnu dyrere legekammerater.
Vedr. betjening - som der nævnes et sted - så spiller jeg 98% af tiden fra min NAS eller Wimp / Tidal Hifi via iPad eller iPhone med Sonos App'en. Så Devialeten bliver stort set bare tændt manuelt. De sidste to procent spiller jeg HD numre via PC / Ethernet, men også her er det jo bare tænd/sluk på devialeten, resten er jo den eksterne media player, jeg nu anvender.
Kan også snildt styre volumen fra en App, men kan faktisk godt lide den sexede fjernbetjening, så den anvender jeg stort set altid.
Til alle de som nørder (positivt ment) med forhold som chips, DAC, rumkorrektion (Lyngdorf), HDMI (lyngdorf) osv. osv., kan jeg kun sige: Det gjorde jeg i 20 år - og det var grunden til jeg købte Lyngdorfen, da jeg endelig fik det hele i een boks. Jeg fik bare aldrig den lyd, jeg havde drømt om. Så efter to måneders daglig roden rundt med opsætninger, rumkorrektioner og fanden og hans pumpestok, satte jeg for første gang devialeten til og så var alle de tekniske fiksfakserier bare så lige gyldige. Den var bare spot on som den var. Lyngdorfen røg i den blå avis dagen efter, blev solgt på en dag. Devialeten blev stående - og jeg har for første gang i 20 år overhovedet ikke siden skænket det tekniske indeni en tanke. Jeg starter den bare, når jeg står op eller kommer hjem fra arbejde - og så spiller den bare musik, som er så forførende, at alt det tekniske er så uendeligt sekundært; fra Mozart til Maiden. Musik handler i sin enkelthed og natur om Musik. Det har Devialeten genlært mig. Havde jeg bare husket det i de foregående 20 år, havde jeg haft en formue stående på min bankbog