DJakob skrev:grausam skrev:Du skriver ikke ret meget om, hvad der er årsagen til, at du så igen vil kigge på ny amp.
Naim, MacIntosh, Devialet og Accuphase er jo alle ret forskellige både teknisk og lydmæssigt.
Hvad har du kunnet lide, og hvad har været mindre spændende?
Er der noget ved dit set-up du generelt er utilfreds med, eller er det HI-FI nomadetilværelsen der virker tiltrækkende?
Mcintosh MA2275 og Devialet var de mest interessante produkter, som jeg godt kunne finde på at finde tilbage til. Devialet var nok det mest overraskende, grundet størrelsen... Ganske enkelt et genialt produkt.
Naim NAP 250.2 var lidt kedelig.. Ligeledes var MC275 V også lidt kedelig, men efter 4-5 timer åbnede den op.... Lidt lang tid at bruge på det...
Accuphase kommer jeg nok ikke til at købe igen, så skulle det være en KL.A konstruktion.....
Min passion for hifi, er klart styret af min nysgerrighed og ikke mindst lysten til at eje et produkt som er ganske velkonstrueret. Så ja, jeg er nok en hifi-nomade, hvis rejse langt fra er slut. Forhåbentlig slutter den aldrig, men hvem ved hvad fremtiden byder, og om der dukker andre interesser op
Nomade tilværelsen er jeg så ikke særlig stor fan af.
Jeg kender gennem et langt liv flere af slagsen, og fælles for hovedparten er, at de tænker tilbage på den og den amp, som de inderligt har fortrudt, at de solgte, og det samme med alt det andet udstyr.
Og det er sådan set paradoxet, man leder efter verdens bedste grej, og når man har det i hænderne, så erkender man det ikke, og så er man alt for hurtigt videre.
Som en gammel bekendt en dag sagde til mig, dengang jeg var wannabee nomade, og havde fundet den og den amp til en fair pris, som jeg gerne ville have, så spurgte han mig ligeud, hvorfor jeg egentlig havde købt den jeg allerede havde?
Det fik mig til at tænke en del grundigere over de valg, som jeg senere har foretaget.