Hvad er varm lyd ?

[claussikora]

Hey.

Jeg har bestilt en Hegel H80 til mit setup men jeg er blevet i tvivl om det er den rigtige for mig.
Hegel H80 skulle gerne have en meget neutral lyd hvilket er noget jeg sætter pris på blandet med en god dynamik.


Nogle siger så (Jeg har ikke haft mulighed for at høre den hjemme) at den er næsten kedelig.
Alternativet er umiddelbart en Rega Elex-R som i modsætning skulle være varm i lyden..
Lyd er en svær størrelse at beskrive men hvis en eller anden skulle prøve hvordan ville i så beskrive "varm lyd" ?

/Claus

NB! Jeg skal selvfølgelig ud og prøvelytte begge 2.

[Milu]

Såkaldt "varmt, musikalsk, organisk" og andre hifi tillægsord, ligger i apparaternes signal/noise ratio, er min erfaring.
Jo lavere SNR jo mere åben, jo højere SNR jo mere lukket/varmt.
I tilfældet Hegel H80 angiver de "more than 100 dB" det er ok for en forstærker i den prisklasse.
Rega angiver det ikke, med god grund, har haft lånt en Rega Cursa 3 af en kammerat, for sjov, den havde et ekstremt høj SNR og det kan høres.
Så jeg vil mene Hegel er noget mere åben, imens Rega er noget mere varm/lukket. Det er op til dig.
Der er ulemper og fordele ved begge, mere åbent? Mere afhængighed af de valg du tager, eller ikke tager.
Mere varmt/lukket som Rega? Kommer ikke helt tæt på musikken, men de kan noget med rytme, der er der fokuseret på i en vis grad. Tilgengæld skal du nok ikke fokusere så meget på, f.eks. kabelvalg.
Jeg kan personligt godt lide den lille H80.

[Kim Olsen]

Hifi beskrives og opleves forskelligt, men here goes:

I min optik er varm lyd en afrulning i diskanten, ofte før de 20 kHz. Det gør at mange af de skarpe lyde, eks. violin, ikke får gengivet de høje toner ved fuldt volumen, eller overhovedet.

Men temperaturfarvningen i lyden opfattes tit som den måde bassen, og nedre mellemtone fremstår på. En lidt blød, måske endda boosted bas vil mange opfatte som blød og varm, mens at en slank bas vil opfattes som "kold".

Det er dog for mange meget forskelligt hvor grænsen mellem korrekt og kold lyd går, og omvendt kan en forstærker sagtens være varm i lyden uden at diskantgengivelsen per definition er ukorrekt, der er mange måder at lave en forstærker på, og man skal derfor altid tage forbehold ved generelle udtalelser.

Der er og bliver kun en måde, og det er at afprøve derhjemme i vante omgivelser, med kun et apparat udskiftet, således at der kun er en variable/ændring i det setup man hører. Så er det op til ens egen smag om ændringen er til det bedre eller værre.

[Medlyd]

Hej
Varm eller kold lyd er vel egentlig forskellen på ubehagelig lyd og behagelig lyd. Det skal ikke forstås sådan, at gengivelsen skal mangle signal over 300Hz for, at være behagelig, men at den skal have en naturlighed, der indbyder mere til lytning end flugt. Man kan ikke opsætte et parameter, der skulle være årsagen til enten det ene eller andet, en forstærker er trods alt ikke så enkel, det er summen af det elektriske design og de lydpræferencer konstruktøren ønsker at følge, der afgør den endelige gengivelse.
Det er en god idè at lytte før man køber, så finder man ud af, hvad man er til.

[Milu]

Hej
Varm eller kold lyd er vel egentlig forskellen på ubehagelig lyd og behagelig lyd. Det skal ikke forstås sådan, at gengivelsen skal mangle signal over 300Hz for, at være behagelig, men at den skal have en naturlighed, der indbyder mere til lytning end flugt. Man kan ikke opsætte et parameter, der skulle være årsagen til enten det ene eller andet, en forstærker er trods alt ikke så enkel, det er summen af det elektriske design og de lydpræferencer konstruktøren ønsker at følge, der afgør den endelige gengivelse.
Det er en god idè at lytte før man køber, så finder man ud af, hvad man er til.

Det er, efter min mening, en af de mest misforståede holdninger i hifi verdenen. Hvis man holder det så lineært/ufarvet som muligt, kan man åbne det alt hvad man vil. Og efter min erfaring, giver det mulighed for at høre og nyde selv de værste indspilninger med god musik, uden lyttetræthed. Jo mere man farver, jo være bliver ikke -"perfekte" indspilninger.

[Jandk]

Det er, efter min mening, en af de mest misforståede holdninger i hifi verdenen. Hvis man holder det så lineært/ufarvet som muligt, kan man åbne det alt hvad man vil. Og efter min erfaring, giver det mulighed for at høre og nyde selv de værste indspilninger med god musik, uden lyttetræthed. Jo mere man farver, jo være bliver ikke -"perfekte" indspilninger.

Det er så næsten lige så forkert som det kan blive.
Prøv en roomkorrektion og be den rette frekvensen op til lineær og du har den værste kolde klang man kan forstille sig.

[claussikora]

Tusind tak for jeres meget fyldestgørende svar det var virkelig noget der kunne bruges !

Jeg var for nylig til et Rega arrangement i Odense hvor Bent (Medlyd) præsenterede noget af det lækre grej fra Rega og jeg må indrømme at selvom det lød fantastisk synes jeg også det på mange måder var en lidt "fed" lyd forstået på den måde at det var lidt som et billede hvor farverne havde fået lidt for meget mætning. Jeg endte dog med at købe en Rega Planar 2 og har senere købt deres RIAA og Exact PU (og det har jeg absolut ikke fortrudt) så jeg tænker at jeg skal have noget mere neutralt i forstærkeren så det ikke bliver for meget ost med ost

Ud fra den betragtning samt jeres beskrivelse har jeg valgt at holde fast i Hegel der kommer hjem i næste uge.

Hav en fortsat god dag/aften !

/Claus

[Medlyd]

Hej Claus
Tak for roserne og for din investering. Når man sidder i et givent rum vil der, forskellige steder, være mere bas end andre steder, det bestemmes af bølgelængden på den givne frekvens og eventuelle stående bølger. Der vil sikkert være andre i rummet der manglede fylde.
Det der er afgørende for dig er hvordan det lyder i din stue, hvor du skal leve med lyden. Det vil altid være bedst, at høre tingene hjemme, så lån nogle forskellige relevante forstærkere med hjem og test dem.
Til Milu
Jeg er ikke helt klart på, hvor det er, at jeg plæderer for farvet gengivelse. Det jeg skriver, er at gengivelsen skal have en naturlighed, eller naturtrohed og det er vel egentlig at ligne med ufarvet gengivelse. Når man hører akustisk musik live er der hverken tale om varm eller kold lyd, bare naturlig lyd og det er vel det man tilstræber.

[Milu]

Medlyd:
Så har vi nok misforstået hinanden, det sker.
Ja musik kan SAGTENS være både kold og varm på samme tid.
Problemet er blot, at når man tillægger apparaterne disse egenskaber, at man løber ind i problemer og det kræver så lille et fingeraftryk fra apparaternes side som muligt. Ellers er det udstyret der taler, istedet for musikken.

[Milu]

Det er, efter min mening, en af de mest misforståede holdninger i hifi verdenen. Hvis man holder det så lineært/ufarvet som muligt, kan man åbne det alt hvad man vil. Og efter min erfaring, giver det mulighed for at høre og nyde selv de værste indspilninger med god musik, uden lyttetræthed. Jo mere man farver, jo være bliver ikke -"perfekte" indspilninger.

Det er så næsten lige så forkert som det kan blive.
Prøv en roomkorrektion og be den rette frekvensen op til lineær og du har den værste kolde klang man kan forstille sig.

Ja jeg forstår ikke princippet i, kunstigt at rette op på noget der er gået galt.
Det du gør, er at prøve på at rette op på apparatur + højttalere + rum, samtidig. Det er dømt til at gå galt. Og ja en lineært rum er naturligvis utopi, specielt ved varierende lydtryk. Men man kan forsøge...

Jeg kan skrive hvad jeg for ud af det.
Lineært er vigtigt, naturligvis ved al musik, men især hvis jeg vil afspille mindre heldige optagelse. Lydbilledet må IKKE ændre sig når man skruer op, hverken størrelse eller "støj". Det sjove der sker ved det, er f.eks. at hvis jeg høre en dårlig optagelse ved lav lydstyrke og synes ikke musikken fanger mig, skal jeg bare give den mere gas så alle detaljer træder frem og vupti er man fanget ind i god musik, trods en elendig indspilning. Pointen er, dårlige optagelser må ikke blive værre, blot højere lydtryk. Essentielt.
Lineært sammen med høj opløsning giver høj differentiering, differentering eller evnen til at vise forskel er essentielt til at vise forskellen mellem forskellige musikstykker (ingen ved hvordan musikken er optaget, men i i forskellen ligger sandheden) og ISÆR til at vise forskellen på hvad der er gået galt og hvad der ikke er gået galt, eller blot er heldige eller ofte uheldige valg. F.eks. kraftfulde kvindestemmer klods op ad en mikrofon, hvis anlægget ikke har evnerne til a differnetiere, vil det ofte være et helvede og blive misforstået som generel kompression. Det giver ro for ørene og hjerne og afslappet aflytning.
Der hvor jeg vil hen er, at det der bestemmer hvad jeg vil lytte til og hvordan jeg lytter, er lyst og moral. Lyst til at høre på dagen uanset indspilning, moral ifht. hvilken genre (Beyoncé er lidt af en mundfuld for én der er født af rocken, men intet problem, til fest får folk lov til at spille hvad de vil og tage lydtrykket til grænsen, det er de fedeste fester!), hvor højt skal kun afhænge af kærligheden til mine ører og naboer. Og mængden af lyttetimer, lyttetræthed må ikke opstå, kun adrenalin træthed, jeg er ikke 20 mere...
Dét giver frihed.

Prøv en Metrum Adagio DAC/pre, markedets laveste SNR -155 dB, ultra lineær. Ekstrem åben. Men hav styr på digital delen og hav styr på strømmen. Åbenhed i denne klasse giver forskelvisning af en anden verden. Ja kabel- og digitalskeptikere vil gå i krampe...

[digital_thor]

Jeg har målt og tilpasset højttalere i et stykke tid efterhånden, med DSP.
Og jeg vll gerne komme med min udlægning om emnet.

Det er min opfattelse at auto-korrektioner typisk er dÃ¥rlige. Er fordi de benytter sig af - ja lad os kalde det "iskold"  computerkraft, der har til hovedformÃ¥l at opnÃ¥ en jævn frekvenskurve. Problemet er blot, at nÃ¥r en højttaler er dÃ¥rligt konstrueret til at begynde med, sÃ¥ skal DSP'en arbejde for meget for at forsøge at rette problemerne ud - hvilket jeg har oplevet, som en typisk "flad" og "død" klang.
Rumkorrektion over det rundstrålende område, ca 3-400hz. Skal i min verden også "rettes" med akustikforbedringer. Hvorimod vi i det rundstrålende område - dvs ca der hvor bølgelængden bliver for lang til at vi kan gate reflektionerne væk i målesoftwaren. Her kan der med fordel benyttes et par få og meget præcise justeringer af frekvenskurven. F.eks kan man fjerne et peak, som skyldes et placering til en sidevæg. I bassen kan man stort set kun dæmpe de største rumforstærkninger (roomgain), så bassen ikke buldre for meget. Her er det bedste helt klart at benytte flere subwoofere, placeret forskellige steder i rummet, til at udjævne den samlede frekvensrespons. Det går i sin enkelthed ud på at bølgelængden er så lang i den dybe bas, at man kan udnytte at en subwoofer, grundet sin placering, har et dyk der hvor en anden subwoofer har et hæv. Dog skal det siges at det jo selvfølgelig er rummet størrelse der sætter begrænsningen af bølgelængden, men da de fleste ikke har enorme lytterum, så kan man netop udnytte fordelen ved flere subwoofere. Placeret korrekt og med korrekt niveau - kan man snildt opnå bas fra 20 til 100hz med ca +/-5dB uden sug eller hæv nogen steder, hvilket er stort set utænkeligt med normalt placerede højttalere.
Får man styr på alle disse "unoder", så bliver lyden langt mere, som den er indspillet og man tænker væsentligt mindre over om den er kold eller varm. Mange højttalere er designet med en given lydfilosofi, hvilket jeg mener er langt mere afgørende for lyden end nogen fornuftigt designet forstærker.
Har lyttet flere gange på f.eks B&W højttalere i næsten alle prisklasser - blandt andet nu her på Munchen messen. Og disse er efter min mening designet med en alt for voldsom betoning. Ingen forstærker kan redde problemet - efter min mening. Hvilket også er ligegyldigt. Der findes uendeligt mange højttalere, næsten uanset pris, der spiller bedre end B&W. Så igen vil jeg mene at man skal forkusere på rummet/akustikken/placeringen og højttalerne, når det gælder "farvning" af lyden - og ikke forstærkeren, så længe den er godt stærk og fornuftigt bygget.
Det mange mener er varm eller kold lyd, er typisk en betoning, som er et hæv eller dyk i frekvenskurven - hvilket jeg flere gange har eksperimenteret mig frem til med hifi-venner. Man tilføjer simpelthen et dyk eller et hæv med et lidt bredt Q et sted på frekvenskurven. Og vupti, så kan man få en højttaler til at lyde, som om at sangeren er oppustet eller at strygerinstrumenterne har mistet pondus. Mange savner også åbenhed i mellemtonen, hvilket tit er en udfasning, grundet dårlig intergration imellem mellemtone og diskant, som gør at der er et stort dyk omkring 2-5Khz.

[Milu]

Spot on!
Den største udfordring er højttalerne, og også det største problem, i mine ører, hifi industrien har.
Hvad sælger bedste, en højttaler der fra starten lyder som fløde når en kunde sætter sit ynglings hifi musik på, eller en højtaler der mere eller mindre kynisk afslører hvilke valg der er taget, apparat mæssigt og musik mæssigt.

[allanowich]

Varm lyd, kan ogsÃ¥ blot være, at klangen er fyldig, især fra mellemtone og nedefter.  

[Jandk]

Prøv en Metrum Adagio DAC/pre, markedets laveste SNR -155 dB, ultra lineær. Ekstrem åben. Men hav styr på digital delen og hav styr på strømmen. Åbenhed i denne klasse giver forskelvisning af en anden verden. Ja kabel- og digitalskeptikere vil gå i krampe...

Jeg lader mig ikke forblænde af flotte tal.-155 db kan ikke bruges til noget som helst, med mindre alle andre apparater har tilsvarende tal og sÃ¥ skal du bo pÃ¥ en øde ø og kun lytte nÃ¥r det er nat uden vind  
SNR bliver aldrig bedre end det laveste tal i kæden  

[Milu]

Det lover jeg dig, de tal siger alt!
Og sammenlagt med en volumenkontrol der hverken er digital eller analog - det sparker røv!

"SNR bliver aldrig bedre end det laveste tal i kæden"
Netop!