watt/strøm/spænding

[Jandk]

Se det var jeg ikke klar over

https://i.imgur.com/2Rb6OM9.jpg

Rørforstærkere mÃ¥ virkelig kunne levere en masse strøm sÃ¥  

[Analogueman]

Manden, hvis navn vi ikke må nævne, får da også efterfølgende hug i tråden, da hans udsagn er i strid med almindelig basisviden, når det gælder watt, volt og ampere.

[Jandk]

Manden, hvis navn vi ikke må nævne, får da også efterfølgende hug i tråden, da hans udsagn er i strid med almindelig basisviden, når det gælder watt, volt og ampere.

Det er bare utroligt at hovedpersonen pÃ¥ den side forstÃ¥r sÃ¥ lidt af alt   Det er jo ikke første gang han rammer fuldstændigt ved siden af !

[DJakob]

Er der nogen der kan give en korrekt forklaring på det han forsøger at forklare?

[Kaj.]

Jeg byder ind og andre kan supplere.

Linket. Der sker en sammenblanding af dæmpningsfaktor, spænding og strømstyrke.

Dæmpningsfaktor måles ved at dividere belastningsimpedansen med forstærkerens udgangsimpedans. Den er et udtryk for forstærkerens evne til at styre og kontrollere højttalerenhederne. Dæmpning af deres back EMF. Frembragt gennem bevægelsen af højttalernes membranmasse.

Spænding og strøm. Det er korrekt, at der skal være spænding for at der kan løbe en strøm. Fordobler man spændingen fordobler man strømmen. Så langt har redaktøren ret. I teorien. Men en forstærker med dobbelt så høj forsyningsspænding er på trods af teorien IKKE en garanti for at den også kan levere dobbelt så meget strøm.

Det kræver for det første en strømforsyning, som kan levere den højere strøm. For det andet den mest kritiske flaskehals. Udgangstransistorernes strømkapacitet. I praksis anvendes der strømbegrænsning af udgangstransistorerne til beskyttelse mod overbelastning. Kortslutning for eksempel. Strømbegrænsningen sætter baren for hvor meget strøm forstærkeren kan levere.

Forsyningsspændingens størrelse er afgørende for forstærkerens udgangseffekt. Men er den ikke dimensioneret til også at levere den tilsvarende strømstyrke, kan man tilføre aldrig så høj forsyningsspænding uden det giver evnen til at levere strøm. Der er således slet ikke en automatik i sammenhæng mellem høj forsyningsspænding og tilsvarende strømafgivelse. Som det skrives i linket.

Idealet ville være at transistorerne leverer ubegrænsede mængder af strøm. Det kan de ikke. Behovet for strømbegrænsning af transistorerne ligger i deres Safe Operation Area (SOA). Overskrider man den, brænder de af. Jo højere spænding der står over dem og jo varmere de er, jo mindre strøm tåler de at levere.

Den ideelle transistorforstærker fordobler sin effekt (tilnærmet) for hver halvering af belastningsimpedansen. Det sker gennem en tilsvarende fordobling af strømstyrken for hver halvering. Dette under forudsætning af, at den ikke er strømbegrænset et sted i konstruktionen. Og at transistorerne kan holde til belastningen. Strømmen, spændingen og temperaturen. Samtidig!

Det er anvendelsen af strømbegrænsning, som oftest giver anledning til udtalelser om at "Watt ingen betydning har", når man vælger forstærker. Især ved brug sammen med en højttaler med en vanskelig impedanskurve, hvor netop afgivelsen af strøm har stor betydning for resultatet.

Har man først oplevet en forstærker, som kan levere strømmen til den høje spænding oplever man fordelen ved at tingene følges ad. Oplevelsen af ubesværethed. Headroom. Dynamik. You name it.