Hejsa.
Håber på lidt hjælp fra Jer eksperter
Vi skal til at bygge nyt hus og vil gerne være lidt på forkant ift lyd til tv og musik - evt gerne indbyggede højtalere hvis budgettet tillader det.
Vi har været forbi HI-FI klubben og fik set en masse lækkert men de tilbud vi sidenhen fik står slet ikke mål med vores budget, som vi ellers var åbne op. (max 15.000 ex evt montage).
Vi havde selv tænkt på noget sonos til tv - evt Beam eller playbar og så evt nogle indbyggede højtalere i loft i køkken alrum + stue (2+2).
Men sælgeren mente ikke at sonos var stærk nok i lyden når stuen var ca 25 m2. Han foreslog 3 indbyggede højtalere (h - v - c) og en reciever.
Det er lækkert med det indbygget men som vi forstår det skal der bruges både reciever og mini anlæg for at kunne drive både højtalere til tv og musik når man både skal kunne se tv i stuen og høre musik i alrummet. Og dermed bliver det for dyrt ift vores budget.
Er i enige i det eller er der noget vi har misforstået?
Har i evt nogle forslag indenfor vores budget?
På forhånd tak for input.