Rega apollo

[Groove]

Hvordan klarer den nye sig i forhold til sine dyrere brødre?

Er den bedre en Regas nuværende topmodeller?

[Mogens Kamp]

Hvordan klarer den nye sig i forhold til sine dyrere brødre?

Er den bedre en Regas nuværende topmodeller?

ja..den side af sagen er der ingen uenighed om.Den er markant bedre end både planet og jupiter.Spørgsmålet er snarere om den skal placeres som en af de bedste overhovedet eller ej.Sidstnævnte vil tiden vise.

[Groove]

De lyder jo som om Jonas kan få lidt ekstra lommepenge når han bytter sin Linn ud

 

Er der flere nye (dyrere) modeller fra Rega på vej? Eller har de ramt performance loftet?

[Mogens Kamp]

De lyder jo som om Jonas kan få lidt ekstra lommepenge når han bytter sin Linn ud

 

Er der flere nye (dyrere) modeller fra Rega på vej? Eller har de ramt performance loftet?

det lader til..at der snart barsles med en Saturn...det er ihvertfald et rygte..der lever godt i det svenske...hvorvidt performanceloftet er nået..: det tror jeg ikke...der kan stadig hentes noget i hifi disciplinerne...men med den risiko..at musikken på musikkens præmisser går fløjten...men som sagt..jeg vil ikke blive overrasket om der kommer en pressemeddelelse fra Rega i foråret, der proklamerer..saturn'ens komme

[Mogens Kamp]

Testresultatet fra lytteindtrykkene af REGA APOLLO 1.DEL

 

Indledning.

Rega smed Apollo på markedet kort inden jul.Helt præcis den 22.december var den i butikkerne. Jeg var en af de, der købte en.Forinden havde jeg - som det er de fleste her på siden bekendt-- haft lejlighed til at høre den her i hjemmet, da jeg har en kontakt til en ven i det tyske..

Rega findes i 2 farvekombinationer, nemlig sort og silver.Prisen er fastsat til 6500,- for den sorte udgave og 6.800,- for den sølvfarvede.

Rega apollo fremtræder nøjagtigt som var det en planet.Det eneste visuelle tegn på, at det er en apollo er påskriften på fronten.

Rega apollo leveres med en rimelig lækker fjernbetjening, der minder om de betjeninger, der hører til Sony's tv.

 

Lidt om lydfilosofi.

Når en person tester et produkt er det altid rart med et kendskab til denne persons referencer udi musik, herunder hvorledes testeren foretrækker formidlingen heraf.

Det er jo sådan, at nogle foretrækker den noget direkte og i mine ører presente lyd, der kan hentes hos mange japanske producenter, heriblandt Accuphase. Denne mere direkte lyd har den fordel at den overeksponerer detaljerigdommen simpelthen gennem spillefaconen.Jeg har i min tid lyttet meget til Accuphase af samme årsag.Men jeg har aldrig købt en accuphase af samme grunds akilleshæl: manglende evne til at spille musik på musikkens præmisser. Live musik præsenteres jo ikke present,hvorfor det ej heller kan indgå i mit præferencesystem. Accuphase er således - i mine øjne- som hifii produkt betragtet drevet af entusiastens ofte konstant stigende behov for detaljeringsgrad og i mindre grad på evnen til at formidle på musikkens præmis .

Men detaljering og mikrodynamik kan spilles naturligt eller med en bevidst overeksponering herpå, sidstnævnte er accuphase måde...og fred være med den.

Andre foretrækker Linn's rytme opsvulming i øvre basregion, der jo kendes fra Linn Lp12.Nogle hævder i den forbindelse, at der forefindes en opskrift på, hvorledes man skal og kan lytte, kaldet tunedem.Linns spillefacon er kontant i øvre bas, ofte således at der - i mine ører- opstår manglende fornemmelse for subbasområdet.Samtidigt hermed opstår der den der..."vrikkende fod" og det er besnærende..at kroppen aktiveres ved musiklytning.Musiklytning må aldrig reduceres til den der pæne lytning, der ikke påkalder kropslige reaktioner. På den facon overgår Linn's filosofi accuphasefilosofien.Men der er også problemer knyttet til Linn's filosofi...man drukner i øvre bas...bassen virker ikke opstrammet nok til at agere hurtig nok.Subbassen virker fraværende eller undertrykt.Man tvangsfokuseres på øvre basområdes rytmefornemmelse og dermed tippes balancepunktet fra helheden i musikken til bestemte boostede performanceområder.

Hvis jeg skulle vælge imellem de 2 lydfilosofier tilbyder Linn stadig mest musikalitet.Problemet er, at den trænede lytter..i længden bliver irritabel over Linns åbenlyse boostede lyd...og så er man lige vidt...

Vi må af en anden vej....og her kommer Rega ind i billedet

(resten af testen kommer senere- i enten 3 eller 4 dele)

[Jonas Bojer]

 

Denne Cd maskine spiller i samme boldgade som Linn cd 12...blot mere yndefyld og korrekt og er langt væk fra Denons golde lyd og Accuphases boostede farveladelyd, der mest er imponatorlyd.Ligeledes ganske langt væk fra ML's tynde og fraværende lyd...

 

Du har dæleme testet og sammenlignet mange maskiner men hvor har du lånt disse maskiner ? Jeg ved at Scala ikke har en CD12 længere så her har du ikke lånt den ?

Hilsen Jonas Bojer

[Groove]

Glimrende indlæg, det fortjener mere end bare en "trådstatus"

 

Enig i at hobby-hifierne stræber efter flere og flere detaijler. Sikkert fordi deres indgang er anlægget og ikke musikken. De keder sig når anlægget bare spiller og så skal der ændres. Der er jo ok, men en anden hobby.

 

Musik er en helhed bygget op af detailjer. Fokuseres for meget på detaijlerne ødelægges helheden. Men detailjerne er jo også vigtige som deres del af helheden. Det er en balancegang.

 

Din beskrivelse af de to filosofier er lige i øjet.....mener du Rega er det optimale kompromis? Har aldrig lyttet fornuftigt til nogen af deres produkter....

[Mogens Kamp]

 

Denne Cd maskine spiller i samme boldgade som Linn cd 12...blot mere yndefyld og korrekt og er langt væk fra Denons golde lyd og Accuphases boostede farveladelyd, der mest er imponatorlyd.Ligeledes ganske langt væk fra ML's tynde og fraværende lyd...

 

Du har dæleme testet og sammenlignet mange maskiner men hvor har du lånt disse maskiner ? Jeg ved at Scala ikke har en CD12 længere så her har du ikke lånt den ?

Hilsen Jonas Bojer

Den har været her i stuen...

[Skorpio]

 

Denne Cd maskine spiller i samme boldgade som Linn cd 12...blot mere yndefyld og korrekt og er langt væk fra Denons golde lyd og Accuphases boostede farveladelyd, der mest er imponatorlyd.Ligeledes ganske langt væk fra ML's tynde og fraværende lyd...

 

Du har dæleme testet og sammenlignet mange maskiner men hvor har du lånt disse maskiner ? Jeg ved at Scala ikke har en CD12 længere så her har du ikke lånt den ?

Hilsen Jonas Bojer

 

Mistænker du Antisilver for at lyve så sig det dog ligeud ....har du den Linn fordi du tror du er den eneste i DK der har den, eller er det for lydens skyld?

 

Brug i stedet energien til at lytte til Regaen og raporter din mening om det....

 

Du kunne jo besøge Antisilver med den

[Mogens Kamp]

Testresultater fra REGA APOLLO  2.del

 

(fortsættelse af betragtninger om lydfilosofi)

I første indlæg berørte jeg de forskellige lydfilosofier, man præsenteres for, når man igennem årene låner grej med hjem til test.Jeg fokuserede på 2 filosofier, nemlig Linn's og Accuphase, hvor det var underforstået at de kunne anskues som værende 2 vidt forskellige indstillinger til, hvorledes lyd bør præsenteres.

Samtidigt var det underforstået at begge lydfilosofier i det store hele igennem de seneste ihvertfald 20 år har formået konstant at frembringe produkter med tydelige "aftegninger" af denne lydfilosofi i alle deres apparater/produkter.

Min konklusion var at jeg i og for sig ikke kunne bruge dem begge, da begge lydfilosofier betjener sig af særegne eksponeringer, der efterlader den seriøse lytter i knibe: man må vælge hvad der gør mindst ondt, hvilket musikalsk handicap, der er lettest at leve med...

Nu skal det ikke misforståes derhen...at Linn og Accuphase ikke evner at producere fremragende produkter, for det er ikke mit ærinde.

Mit ærinde er at slå fast, hvad jeg selv forfølger musikalsk set.Hvad det er for en slutlyd, jeg finder attråværdig.

Og her kommer Rega's nye Apollo helt uventet ind i billedet og leverer mere el. mindre svaret!!

 

Hvordan spiller en REGA APOLLO så ?

 

Hvad er musikalitet egentlig? Hvornår kan vi være sikre på at det, vi hører er gennemmusikalsk?Et meget svært og alligevel uendeligt nemt spørgsmål.

Svært fordi vi, nÃ¥r vi taler musikalitet altid vil bedømme slutlyden og dermed  til syvnede og sidst ikke det egentlige enkelteprodukt.Vi vurderer sÃ¥ledes  samspillet/sammenhængskraften i det enkelte produkts integration med den øvrige afspillekæde.Vi mÃ¥ med andre ord være os det øvrige afspillesystems forcer og begrænsninger bevidst, nÃ¥r vi udvælger mulige kandidater, da det i lige sÃ¥ høj grad er sammenhængskraften som det enkelte apparats fortrædeligheder, der mÃ¥ udanalyseres.

Derfor er spørgsmålet på sin vis ganske svært, for kan man nu være sikker på, at den opfattelse, man har af sit eget system nu er korrekt.Med andre ord..så skal man være bevidst om , hvor et nyt apparat skal kunne kompensere således at der opstår en synergi.

Mit system har i over 15 år været det samme, undtaget herfra er nye rør, PU'er og almindelig vedligeholdelse og småforbedringer.

Når talen er på forstærker-højtalersynergien må jeg konstatere at intet nyt apparat har kunnet skabe den synergi, jeg har.Derfor er der intet skiftet i 15 år, hvilket er en bedrift i sig selv.

Jeg har engelske højtalere, australsk effekttrin, svensk forforstærker,engelsk riaa, engelske pladespillere+1 goldmund,dansk pu, engelsk pu, japansk cd maskine(indtil den 22.dec)og det hele er koblet op uden sølv i kablingen(bortset fra tonearm), thi der benyttes udelukkende forsellkabling.

I mit system har der været en voldsom forskel på den lyd og musikformidling, der har kunne hentes ud af pladespillere og cd maskiner.Det apparat, der i de seneste 15 år oftest har været testet er CD maskiner, idet der har været alskens problemer knyttet til oplevelsen af musikformidlingen derfra.

Cd lyden har været præget af hÃ¥rdhed, manglende intimitet og ikke mindst lyttetræthed.Dette har faktisk været tilfældet pÃ¥ alle testede maskiner, herunder accuphase,Mark Levinson og en række andre prominente maskiner.Der har simpelthen været en verden til forskel pÃ¥ den formidling, der er pÃ¥ pladespillersystemerne og Cd maskinerne...hvilket har ført mig frem til den foreløbige konklusion, at Cd mediet ikke rummer og evner en musikalsk formidling, hvor lytteren glemmer tid og sted!! Og sÃ¥dan skal det ikke være.For det er  muligt at lave tricket at musikken formidles pÃ¥ en mÃ¥de, der fjerner fornemmelsen for tid og sted, fordi musikken leveres sÃ¥ gennemmusikalsk at man rives ind i musikken og hen til den lokalitet, hvor den var optaget.

Et lille tip..fra min tyske forbindelse...om Rega Apollo...satte dog et nyt forventningsniveau til cd lyden omend jeg jo i udgangspunktet mente at det var lidt langt ude at en maskine til blot 6500 kr. skulle kunne ændre tingenes gang her i hjemmet.

Men der skete det, da først Rega Apollo'en først var behørig tilsluttet..og varmet godt igennem etc. og korrekt kablet op..at den efter første strofe(i Also Sparch Zarathustra)pÃ¥ et øjeblik totalt ændrede min indstilling til Cd mediets formÃ¥ende. Den rev simpelthen alle mine mangeÃ¥rige frustrationer over Cd mediet op med rode..pÃ¥ ganske fÃ¥ sekunder og efterlod mig i en art ekstase  over mine mange cd'er, som jeg igennem 15 Ã¥r ikke havde lyttet meget til, som jeg gerne vil, hvilket vil sige i timevis uden lyttetræthed med et udklingningsmønster, der ikke-som det var vanen pÃ¥ diverse cd maskiner-var præget at sterelitet og hÃ¥rdhed og tillige uden delikatesse.

Rega Apollo leverede fra første færd en her i hjemmet hidtil uhørt musikalitet på cd. Alt blev præsenteret med lethed, som var det en pladespiller, der spillede.Den lød som en pladespiller fra første færd og derfor vandt den mit hjerte fra første færd. Det gav ikke mening at være sur over cd mediet længere.Væk var 15 års ørkenvandring.

Apollo'ens lyd fjerner behovet for at tale om hifi parametre: musikken lever og det er den man fæstnes til. Det vil sige at cd maskinen faktisk ikke giver megen egenlyd af sig, ihvertfald ikke koblet op i mit system, hvor naturlighed er det ord, der bedst beskriver lyden fra apollo.

Er det så ikke muligt at beskrive dens lydkarakteristika?

jo..det er det. Det er blot ikke interessant, da den opsuger lytteren ind i musikken dvs. ind i harmoniernes udklingning, stemmers differentiering, basgange, kontrabassers anstrøg..forskellene i stortrommernes anslag fra takt til takt..alle detaljerne er der..men integreret i musikken og derfor komplet forskellig fra den lydfilosofi jeg i indledningen beskrev som accuphasefilosofien, hvor musikkens detaljer formidles på bekostningen af integreringen i musikken, der videre kan beskrives som evnen til at "bloome"

Videre ganske langt væk fra Linn's farvede facon, hvor kun rytmefornemmelsen er prioriteret. Med Rega Apollo..taler vi en highend homegenitet, som ikke er hørt før fra Cd maskiner kombineret med et detaljeringsniveau kendt fra eksempelvis accuphase 77.

(fortsættelse følger) 

 

[Jonas Bojer]

 

Denne Cd maskine spiller i samme boldgade som Linn cd 12...blot mere yndefyld og korrekt og er langt væk fra Denons golde lyd og Accuphases boostede farveladelyd, der mest er imponatorlyd.Ligeledes ganske langt væk fra ML's tynde og fraværende lyd...

 

Du har dæleme testet og sammenlignet mange maskiner men hvor har du lånt disse maskiner ? Jeg ved at Scala ikke har en CD12 længere så her har du ikke lånt den ?

Hilsen Jonas Bojer

 

Mistænker du Antisilver for at lyve så sig det dog ligeud ....har du den Linn fordi du tror du er den eneste i DK der har den, eller er det for lydens skyld?

 

Brug i stedet energien til at lytte til Regaen og raporter din mening om det....

 

Du kunne jo besøge Antisilver med den

 

Jeg antyder ikke noget kender bare ikke mange der på så få dage altså siden den 23 december kan nå at teste så mange dyre maskiner mod hinanden.

 

Jeg har anlæg for musikkens skyld og jeg låner skam en rega en af dagene ;O)

 

Hilsen Jonas Bojer

 

[Mogens Kamp]

jonas bojer skrev :

Jeg antyder ikke noget kender bare ikke mange der på så få dage altså siden den 23 december kan nå at teste så mange dyre maskiner mod hinanden.

Jeg har ikke testet noget -ud over apollo- siden 23 december.Det er foregået løbende igennem de sidste 15-20 år.. og det er derfra mine vurderinger stammer.
Blot til oplysning

[Mogens Kamp]

Testresultater fra Rega Apollo 3.afsnit.

I 2.afsnit beskrev jeg hvorledes Rega Apollo skabte synergi i mit system og argumenterede for at ethvert nyt apparat altid skal kunne passe ind i det eksisterende system og kunne skabe hvad der med et engelsk ord kaldes "bloom".
Jeg undlod bevidst at beskrive hifi parametrene, da det i og for sig kun medgår til, at produktet indplaceres i de vedtagne konventioner for hvorledes vi beskriver hifi.
Jeg finder således det for ret ligegyldigt at præsentere hifi parametrene, da det det drejer sig om, nemlig evnen til subtil musikformidling afgjort er til stede og jeg vil mene, at Apollo kan indgå i ethvert seriøst system også de systemer, der er begrænsede i formående eller temmeligt boostede.I sidstnævnte tilfælde vil der blive tilført naturlighed..og det er om dette begreb..Apollo'en bedst beskrives.

Naturlighed på Rega'sk

Når vi taler klang..er vi vant til at skelne imellem fyldig og ikke fyldig og imellem lyst og mørkt etc., men kun i sjælden omfang vant til at beskrive graden af naturlighed, idet det er for vane, at dette fænomen er indeholdt i føromtalte modsætninger.Men hvad er naturlighed egentlig for en størrelse. Det giver Rega Apollo svaret på, da dens mest gennemgående karakter er en naturlig-realistisk gengivelse af alt programmateriale, dog kan Rega'en ikke fjerne den artificelle digitalklang på de mindst vellykkede indspilninger..men om ikke andet så afslører den disse indspilninger nådesløst og alligevel formidler den disse indspilninger på en tåleligere måde end hvad vi er vant til fra andre kompetente cd maskiner i highend klassen. Der er simpelthen tale om en mere delikat og fintfølende gengivelse af samtlige programmaterialer.
Man kunne reducere beskrivelsen af Rega Apollo til at være et spørgsmål om hvilken PU , den mest af alt ligner. Men det vil nok blive opfattet forkert, men jeg ved hvilken den ligner.
Istedetfor vil jeg beskrive dens lethed og letflydenhed kombineret med detaljeringsgraden, der medvirker til, at den samlede lyd opleves som uvanlig åbent sammenholdt med at der på intet tidspunkt opstår nogen slinger i valsen: der er autoritet i bunden, der er ikke tale om at maskinen spiller enten lyst el. mørkt; den er naturlig hele vejen igennem mellemtoneområdet i en grad, der får stemmer til at ånde.Den stiller musikken korrekt op uanset om der er tale om et lille intimt rockorkester eller om der er tale om en operaoptagelse.Den klarer alle genrer lige godt.
At det hele præsenteres naturligt kan tillægges , at maskinen spiller på autoritativ vis med styr på lydbilledet, der aldrig påvirkes: alt står urokkeligt fast. Der er ingen opsvulmet basgengivelse som på Linn Cd 12; derimod præsenteres basgengivelsen over hele basområdet korrekt både hvad angår fylde og hurtighed.Den øvre basgengivelse lider således ikke under Linn cd 12's noget kunstige måde at spille på.Hvis jeg skulle driste mig til at sige..om maskinen hælder til den lyse el. mørke klang..så vil jeg mene..at den lige tipper en ganske lille anelse imod det mørke, men vi er helt ude i promiller.
Længst oppe i frekvensområdet er Apollo'en unik. Den spiller nøjagtig så analogt som en fremragende pladespiller og det er her den virkelig rykker vurderet på hifi parametre. Ikke tidligere har jeg hørt en så naturlig udklingning fra Cd mediet.Linn cd 12 er overhalet her og det samme gælder accuphase 77.Begge disse spiller i diskantområdet med en vis hårdhed og tillige mekanisk direkte sammenlignet med Rega Apollo.
Man skal når man vurderer Rega Apollo lade være med at tænke på prisen og det faktum at dens sande konkurrenter befinder sig et helt andet sted prismæssigt, hvor det ikke er unormalt at dens direkte konkurrenter koster hinsides 100.000 kr. grænsen. Den tester, der lader prisen spille en rolle i sin vurdering ved anvendelse af lige dele fordomme lige dele troværdighed imod de produkter, han tidligere har testet, fanger ikke denne maskines storhed, men forfalder til.."at noget sådant ikke kan lade sig gøre, thi der er sammenhæng imellem pris og kvalitet", hvorfor Rega'en ikke får den bedømmelse, den virkelig fortjener.
For sandheden er..at denne maskine er prisfastsat helt forkert, dersom vi vurderer konkurrenternes formÃ¥ende eller  rettere mangel pÃ¥ samme.
Rega har med sin Apollo Cd..sat dagsordenen på cd markedet af idag.Den er revolutionerende god til prisen.Den er min nye cd-reference og al tale om accuphase og linn og de andre prominente aktører forstummer helt.Rega er tilmed et mere end almindeligt sympatisk selskab al den stue at de sagten kunne have tilladt sig at prissætte Apollo'en til 8-20 gange prisen uden at nogen ville have sagt noget til det.
Hvis Rega Apollo varsler et nyt leje for lydgengivelse via Cd mediet, må det vække glæde hos alle de, der stadig hænger fast på deres pladespillere.Rega Apollo er det indlysende valg for den audiophil, der elsker analog lyd.
Jeg kan ikke se, at der skulle være nogetsomhelst at finde på kritiksiden. Der er intet, absolut intet. Det eneste..er vel, at nogle ikke vil bryde sig om designet og dens topbetjenthed..men det er vel dybest set den slags småting en ægte audiophil ikke gider ofre nogetsomhelst, når det kommer til stykket.Den ægte audiophil elsker musik og rega apollo hjælper denne kærlighed til musik et godt stykke vej...Rega Apollo er 2005's største breaking nyhed.Den er en født winner..og Rega ved det!!

[Groove]

Venter spændt på CD markedets kolaps....er jo sket lidt allerede med de billige DVD'er....dette her kan være slemt for high-end maskinerne...ser allerede en Rega mand der har lugtet lunten?

http://www.hifi4all.dk/ksb/Annonce.asp?id=3296

[Groove]

Den bliver testet i det nye Hifi+, nogen der har læst den?