Blot et lille udpluk fra den gigantiske tråd......som handler om meget andet end en CD-afspillers lyd.
mr.antisilver skrev:
Lydreproduktion er både en smagssag(subjektivitet) og en objektiv beskrivbar størrelse. Neutralitet f.eks. kan "destilleres" til noget objektivt, når det skal beskrives og heldigvis for det.
Medlyd skrev:
Hej
Tag det nu lige med ro, man skulle tro, at antisilver havde påberåbt sig retten til uforstyrret pædofili i lige netop jeres børnehave. Manden har hørt en Apollo, øjensynligt som den eneste og kan lide den, so what ? Magen til sprogblomster der kastes op ud over manden er sjældent set og bidrager vel ikke til noget fornuftigt overhovedet. Hvis nogen skulle have glemt det, så taler vi om en CD afspiller, værre er det altså ikke !
---------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg ved ikke om mit indlæg kan komme op på samme kunstneriske niveau, jeg forsøger trods tanken om at det drejer sig om en lavpris CD-afspiller som så mange andre er uinteressant om 2-3 år.
Jeg har fulgt tråden lige siden den startede, og det er på en måde meget underholdende læsning
Nu synes jeg ikke, at jeg som en der har testet Apollo’en grundigt, kan undlade og bidrage lidt.
Det er meget interessant at tale om teknikken (er selv slemt miljøskadet). Drevtyper, forskellige måder at fastholde CD’en på under aflæsning samt udseende osv. Det går op for en når det først spiller hjemme i stuen, at det der står i specifikationer, og fremføres af branchefolk som revolutionerende (!) i de fleste tilfælde kan være ret lige meget, det skal under alle omstændigheder udfordres med - ørerne.
Omkring CD-afspillere, er min mening den, at man for få penge får en ganske fremragende musikoplevelse i stuen, hvis man vælger fornuftigt blandt de mange afspillere på markedet. Tilsæt så lidt god forstærkning og en homogen og klog højtalerkonstruktion - og ja, så glemmer man sgu' da næsten resten - heriblandt kone, børn, tid og fjernsyn. (Her er det så bare at hifi-feberen kan komme snigende ind og køre en lidt rundt - drive en til noget andet der måske lyder bedre, eller anderledes?). Jeg har ofte spurgt mig selv om det der lyder lige lidt bedre står mål med den øgede pris og i virkeligheden giver en tilsvarende bedre oplevelse? Jeg snakker om det der med at hårene rejser sig på armene når man hører sin favorit.
Jeg har haft CD-afspillere siden slut 80'erne. Havde i flere år en afspiller fra Rega - ret god CD-lyd for pengene . Købte en Rega Elicit forstærker af Bent Medlyd omkring samme tidspunkt. Har nok altid været lidt af en ”Rega mand”. Jeg kan godt lide deres romantiske påstand om at de hovedsagligt har lyden for øje (hvem ville ikke sige det hvis de blev spurgt?).
For nylig blev jeg så ramt af den før omtalte feber, og nu skulle den næste bedre CD-afspiller i prisklassen 5-20K findes. Jeg valgte at lytte på Rega Apollo (pris 6.500,-.), mest fordi jeg har været glad for deres tidligere modeller og pga. Bent Medlyds evne til at få noget så simpelt, til at lyde som en lækker musikalsk sensation. Jeg sammenlignede med min egen Audio Analogue Paganini (pris 10.500,- årgang 2003) samt en Audio Aero Prima (pris 10.000,- demo). Det skal bemærkes at Prima’en var opdateret med den seneste software fra Audio Aero.
Vi brugte en hel aften, 3 granvoksne mennesker, samt en større samling af musik på to forskellige anlæg, til at afgøre hvilken en af de tre der skulle fortsætte med at formidle musikalske oplevelser.
Apollo’en og Paganini’en var tilspillet, Prima’en var ikke tilspillet - det blev den!
Først blev Apollo’en sammenlignet med Paganini’en. Paganini’en røg ret hurtigt ud, der var ingen tvivl overhovedet (ellers en ganske behagelig lyd den har). Gentagende forsøg på at holde den på banen blev ganske sikkert afvist. Apollo’en var overlegen med hensyn til opløsning/luft om instrumenterne, (hvilket også gjorde lydbilledet større), samt en mere detaljeret bas. Indtrykket var ganske enkelt, at der var mere musik i den.
Så kom turen til Prima’en. Jeg var ikke meget for det - havde nok gerne set Apollo’en som vinder….., så der blev skiftet mere rundt end nødvendigt (som en gal) - kabler, Paganini’en på igen osv. Dog var der ikke tvivl om resultatet overhovedet, det var endda så tydeligt at man ikke engang skulle gøre sig de store anstrengelser, med at lytte til bestemte områder og lignende. Den spillede ganske enkelt mere luftigt, opløst i alle områder, endnu mere sammenhængende og med en mellemtone som jeg ikke har hørt længe på en afspiller i den prisklasse. Læg dertil at den ikke var tilspillet (er rørbestykket), faktisk havde den kun spillet sammenlagt ca. et døgn.
Den har nu spillet i ca. 10 dage, og kommer ikke til at lyde bedre - og hvilken lyd.
Jeg havde købt den som den lød ud af kassen anyway.
Nu ved jeg godt at nogen måske vil sige at det er en anden prisklasse?, nå ja, den kostede mig jo 3.500,- mere. I denne sammenhæng er det totalt underordnet. Der er tale om et så lydmæssigt homogent overlegent udtryk, som jeg tror man skal lede længe efter.
Til en pris som jo “kun” er en lille smule højere end de 6.500,- som Apollo’en koster, får man så meget mere. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige at man måske kunne bruge Apollo’en som startraket. God til prisen, ja, og så har jeg ikke mere og sige om den.
Med musikalske hilsner
jazz@olsen