MR.Avantgarde skrev:Igen...der er ikke helt dækning for dit synspunkt her.
Jeg ser et system som et hele på den ene side og det enkelte produkt i en given kæde på den anden som udstyret med et bestemt potentiale. Det er sidstnævnte, vi via systematik kan få afdækket og det bør afdækkes - af anmeldere. Jeg synes nu ellers jeg prøvede at forklare dig, at intet er bedre end en kædes svageste led, hvorefter der var underforstået at jeg netop forholdte mig til kæden først og fremmest.
jeg er ligeledes uenig i, at mennesket ikke til sit formål skulle være udstyret med et par glimrende "måleinstrumenter" i form af vore ører. De er mangegange bedre end et hvilket som helst målekompleks. At der findes arter, der kan høre primært højere frekvenser end os som art er i den sammenhæng underordnet. Det, der er interessant er ikke frekvensområdets omfang, men den neutrologisk processering. Og her er mennesket fantastisk, ja nærmeste enestående.
MV skrev:Det jeg mener med led, er netop, at man isolerer leddene. Det er jo den gængse metode i hifi-verdenen, og få stiller spørgsmålstegn ved dette, men at tænke på det som kædens svageste led, er nok en grov forsimpling, som ikke tager hensyn til den kompleksitet, som en hifi-kæde hænger sammen med. Det er også fint nok, men et produkts performance varierer så meget i forskellige opsætninger, at jeg ikke mener, at en enkelt enheds ydelse kan isoleres i et enkelt setup. Et reference-anlæg, der kan afsløre alt ved en enkelt enhed, ser jeg som værende en illusion.
Nej. Det er helt i orden via sammenligning med kun en ubekendt i systemet, nemlig testemnet, at finde frem til forskellene ml. A og B, herunder at få udredt hvilket potentiale de givne produkter besidder. Derudover bør man, som vi begge også har berørt, ligeledes forholde sig synergieffekten ved produkterne i det givne system og gerne medindrage dette aspekt, hvilket i øvrigt sjældent ses i anmeldelser.
Der er sådan set ikke så megen kompleksitet ved denne metode. Det handler om metoden og den skal være korrekt, dvs. kun een ubekendt.
Det er jf. mine erfaringer videre ikke korrekt, når du hævder at det samme produkt performer vidt forskelligt i forskellige systemer. Som jeg skrev tidligere i denne tråd, så har det for mig aldrig været noget problem at identifice lydsignaturen af produkt X i system A, B og C. At man så, som du slår på tromme for, kan hævde, at produkt X måske har størst synergi med system C f.eks., har jeg ingen problemer med. Det kan endog være ganske fornuftigt også at inddrage netop dette og dermed i højere grad at få inkluderet sammensætnings-aspektet, som er noget nedtonet i anmeldelser beklageligvis. Jeg mener faktisk her som dig, at dette område burde langt længere frem i skoene.
MV skrev:Ørene er bestemt ikke dårlige, men spidskompetencerne ved ørene ligger nok nærmere i at genkende rytmer og skille harmoniske lyde fra uharmoniske lyde. I virkeligheden er det nok hjernen, der er problemet og opfattelsen af lyde. Øret skal nok være ganske præcist, men hjernen vandrer hele tiden og bliver påvirket af vores humør, hvilket igen påvirker vores sanser, herunder hørelsen. Netop derfor kan vi ikke bare tro, at vi kan lytte objektivt. Det er slet ikke muligt, men man kan dog gøre sin hjerne klar til at lytte, og dermed kommer jeg til det næste punkt.
Menneskets spidskompetence udi auditive meriter er såre simpelt den, at vi som art forstår musik. Jeg har ikke set forskningsresultater, der tenderer at andre arter skulle formå denne disciplin også.
At vi kan være påvirkede over dagen at det ene og andet er jo selvklart og ligeldes kan det ej heller udelukkes, at det kan influere på lysten til sansebrugen. Men hele den neurologiske proces, der driver og processerer hørelsen, er mig bekendt helt autonom og automatiseret via synapseforgreninger, vi på ingen måde har adgang til. Så al lytning er i den forstand objektiv. Det, der kan flimre billedet er altså mestendels stresspåvirkninger, men jeg mener ikke disse på nogen måde påvirker selve den neurologiske processering, men derimod lysten til at anvende denne i nuet.
Der hvor vi til gengæld kan tale om varians mellem forskellige lyttere, er, som du selv berører, i netop deres neurologiske styrke i de områder af hjernen, der bearejder auditive stimuli. Her har vi set voldsomme forskelle via scanning ml. musikere og almindelige mennesker således at herneaktivtitetsniveau er hævet hos musikerne (altså indrrager de mere hjernekraft i deres bearbejdning) sammenlignet med ikke musikere.
Og deri ligger det subjektive ved lytning.
Du tager ganske meget fejl, hvis du tror, at du så at sige slår hjernen fra ved musiklytning. Man kan jo se scanninger af hjernen, når den fødes med musik og aktiviteten i visse hjerneområder eksploderer, hvorefter det ikke kna komme på tale, at hjernen er afslappet. Faktisk lige omvendt. Når dette er sagt så er det da muligt at associere musiklytning og afslapning med hinanden, men det er ikke en afslapning, der har at gøre med afslapning af hjernen som sådan. Tværtimod.
At nå ind til musikkens hemmeligheder handler om subtilitet. Djævlen er i detaljen siger man og noget er der om det. For at der er vitterlig hemmeligheder i musikkens mest subtile detaljer; noget mange mellemklassesystemer og endda også en del såkaldte high-end systemer slører alt for meget. Resultatet er som oftest at musikken surfer på overfladen og man kommer ikke helt ind; der er en distance ml. musik og lytter. For de fleste udgør dette ikke noget problem, men vi er nogle for hvem det er helt centralt at få afdækket så meget som overhovedet muligt for at opnå fuld tilfredsstillelse.
MV skrev:For at præcisere, så slår jeg ikke hjernen fra, det er klart nok, at den skal bruges til at opfatte og processere lyde (og generelt holde gang i vitale organer, naturligvis). Derimod slapper jeg af, åbner op for min opfattelse og rydder hjernen for tanker, hvilket man dog ikke bare gør, da det kræver noget træning. Det betyder, at jeg med det samme er inde i en tilstand, som gør mig i stand til at være inde i musikken fra første tone, noget som man normalt ellers først kommer efter lidt tid med musiklytning. Som en lille bonus, gør det mig i stand til lytte til helheden og selve musikken uden at fortabe mig i detaljer eller analysering af musikken. På den måde kan man vil sige, at jeg minimerer distancen mellem mig og musikken betragteligt.
Se..det er ganske fint, det, du siger her. For det er nemlig sådan at musik sætter gang i enorm hjerneaktivitet, hvorefter al snak om "at slå hjernen fra" er helt forkert. Men det musik jo kan, er at slappe os af...derved at man får overfokus på een bestemt stimuli, hvorefter andre kan nedtones eller svinde. Det er deri afslapningsfornemmelsen ligger, vil jeg tro. I øvrigt skal du være opmærksom på, at du i ovennævnte faktisk også tilkendegiver dine præferencer. Du ønsker en bestemt (afslappet tilstand). Herover kan jeg så for min del hævde, at jeg har det noget anderledes om end jeg også kan genkende din præference delvis i min. Jeg ønsker nemlig ikke afslap´ning, når jeg lytter. Jeg ønsker kropslig energi og medleven.
Og for at at sige det ligeud...så tror jeg mange diskussioner om det ene og andet kan ligge i, at vi ikke præcist nok får vore præferencer på skrift. At du ønsker den og den lyd, fordi den betyder noget for dig, er en vigtig information, som enhver skal respektere. Det er dine præferencer og i mit univers kan man sådan set ikke tillade sig at kritisere disse så længe du hævder, at disse giver dig størst musikalsk nydelse.
For mange år siden kan jeg huske en diskussion 2 af mine lyttevenner og jeg havde. Vi diskuterede hvorvidt vores psykologiske profil spillede en rolle i de anlæg, vi hver især mente tjente os bedst. Og vi kom faktisk allerede dengang frem til, at denne måtte spille en rolle. For til trods for fuldstændig enighed om hi-fi parametrene på de ting, vi lyttede, så var bundlinjen nogle gange, at vi qua vore præferencer ikke altid ville vælge det "objektivt" bedste produkt i en given sammenhæng.
Så...som du kan se...er vi nok uenige, men så alligevel ikke så meget, når det kommer til stykket.
Mr.Avantgarde skrev:Nej, midfi bliver aldrig high-end. Det er en vildfarelse. Problemet er mere at alt for meget har fået betegnelsen high-end.
MV skrev:Det kommer an på, hvad der er high end. Som jeg tidligere har været inde på, så er harmonien og sammenhængen langt mere high end i min optik end ultimativt mange detaljer og ultra præcist perspektiv. Problemet er måske nok også, at mange folk tror de har monopol på at vide, hvad der er high end. Men jo, man kan da godt spotte en tendens til at den term bliver brugt langt oftere end tidligere, men det er svært for mig at se, hvorfor det er et problem. Det er bare et ord, som bliver udvandet. Folk, der er interesseret i high end, skal nok kende forskel på det ene og det andet.
[/quote]
Du har da ret i, at opfattelsen af, at hvad der er high-end er influeret af egne præferencer i en slags dialektik med referencen eller erindringen om referencen.
Nu er ord ikke bare ord. De skaber en associationssammenhæng sprogligt set og får en vidtrækkende forgrening af tanker i spil i hjernen og påvirker os derigennem. Og meget af denne påvirkning er ubevidst. Så jo...det er sandelig vigtig med ord. og afklaring og afgrænsning heraf.
Det er sådan set ikke det store problem at definere high-end, det er mere forskellige personers opfattelse af, hvilken lyd, der så rent faktisk er udtryk for high-end, der udgør problemet eller udfordringen om du vil.
Dernæst problemet omkring anmeldere, som startede denne tråd. For har jeg ikke ret i, at det er problem, at magasiners anmeldere ikke får præciseret den enkelte anmelders præferencer og lydideal under anmeldelsen. Jeg siger at det er ...for jeg kan ikke forholde mig til anmeldelsen uden at kende præferencen og systemet.
Jeg mener ikke det er urimeligt at kræve, at anmeldere skal teste produkter på nær high-end udstyr. Hvis ikke dette sker, så får anmelder ikke en chance for at høre potentialet i et produkt, og anmeldelsen er følgelig reduceret til det, du hævder gælder, nemlig at et produkts lyd kun siger noget om produktets lyd i lige netop den sammenhæng, det indgår i.
Men det er selvsagt forkert, som jeg ser det. Produkt X skulle gerne opføre sig ens i andre systemer f.sv.a de mere objektive kriterier, man kan undersøge via metode og mine erfaringer er, at det gør de også. At man så af synergimæssige og præferencemæssige årsager kan fravælge det objektivt bedste produkt, har jeg intet problem med og jeg har selv været i en session, hvor det skete.