Nå, jeg prøver lige med en "melding" her om raketten.
Jeg har før skrevet lidt om udseende samt funktionalitet og vil lige knytte et par kommentarer til betjeningsvenligheden. Om man kan li' top-loading eller ej er en smagssag - jeg synes det er sejt! Den har nogle klare ulemper som også skal nævnes.
Den spiller ikke CD-R hvis de er optaget med mere end 8x speed. For nogle nok ikke så fedt. Personligt er jeg ligeglad, da jeg kun har én CD-R og den må så undværes.
Den kan være op til 12 sekunder om at finde ud af hvilket format den skal til at spille og det kan virke som langt tid. Til hverdag finder jeg det ikke irriterende, da jeg først skal have bevæget mig hen til sweet-spot alligevel og på det tidspunkt af døgnet hvor der er plads til hifi, går det ikke så stærkt alligevel.
Mit sammenligningsgrundlag for hvad jeg herefter skriver er relativt tyndt, da jeg kun har ejet fire CD-afspillere i mit liv samt en par DVD-afspillere. Så det er ikke en sammenligning med Accuphase, Mark Levinson, Wadia eller andre af de tunge drenge. Jeg er dog inviteret til at stille om imod en Accuphase om en måneds tid og det har jeg sagt ja tak til. Så må vi se om jeg tør når dagen kommer.
Mit set-up består af Dali Grand Diva samt ML No.331 & No.38, og jeg føler det er relevat at knytte et par kommentarer, da det jo er lige så meget det samt rummet der er under beskrivelse her. Mine Dali Grand Diva'er er nogle kolde piger. De spiller hvad de får besked på. Til dem der tror, at de ikke kan spille bas fra sådanne et par miniput 6" enheder i mit 50 kvm rum, vil jeg sige at det ikke er rigtigt. Det kan de sagtens. Desuden er de super monitor-agtige (ikke ment som en lille to-vejs B&W Matrix 805) uden at blive skarpe eller kliniske, med mindre kildematerialet kalder på det. Mit Mark Levinson-sæt bestående af No.38 og No.331 holder Diva'erne i et jerngreb og der kan spilles høøøøjt, selvom jeg sjældent går det. Det kan beskyldes for at spille lidt for "perfekt" og kedeligt, men jeg falder aldrig i søvn. Kablerne er gode budget-banditter fra VdH.
Nu til dagens emne. Rumraketten. Jeg har teste med følgende plader:
Roger Waters / In The Flesh
Katie Melua / Call of the Search
Lynard Skynard / Endangered Species
Jennifer Warnes / The Hunter
Vi starter nedefra. Vi mænd kan jo godt li' lidt "bum" og her har Apollo'en ingen svagheder. Fra det allerdybeste bas på "way down deep" til stortrommen på Lynard Skynard pladen er der klar definition og reaktionstiden er helt på plads om man så kan sige. Jeg mener ikke der er her en CD-afspiller kan gøre det store forskel. Det er primært rummet og HT/amp-kombinationen der sætter begrænsningerne her.
Når vi bevæger os opad kommer Apollo'ens kvaliteter frem for fulde gardiner. Mellemtonen er fantastisk. Det er ikke svært at gengive Katie Melua's stemme og man bliver hurtigt forført af hende skønhed, men når det kommer til 3D samt perspektiv såvel i dybden som i bredden, ja så smiler jeg over hele femøren. Det kan være svært og her er det bare godt! Fornemmelsen af tilstedeværelse og engagement er 100% uden at være "in your face". Med mine tidligere afspillere kunne jeg godt have fornemelsen af, at musikerne stod lidt langt væk. Det har Apollo'en ophævet fuldstændigt. Hvis ML-grejet skulle være svært at sparke liv i, så er det hvad Apollo'en gør. Om den lægger lidt til ved jeg ikke, men der er alt det nærvær jeg kunne ønske mig. Mine Diva'er er ikke dårlige hvad angår 3D og perspektiv og jeg er en "sucker" for begge dele. Apollo'en holder dem ikke tilbage. Live-stemning fra RW pladen gengives med ægte gåsehuds-effekt og alle de "anderledes" ude af fase effekter på denne lidt skøre plade, er fuldt til stede. De fleste tror at baghøjttalerne spiller med, når jeg spiller for "ikke hifi-folk". Apollo'ens styrke ligger lige nøjagtig her i mit set-up. Her gør en god afspiller en stor forskel IMO !
Så kommer vi til toppen. Den metalliske klang mine tidligere afspillere tilsyneladende havde er væk her. Jeg syntes ikke mine tidligere afspillere var slemme dengang, men jeg har nu fundet ud af, at det kan gøres meget bedre. Slut med skinger top når der spilles højt, med mindre kilde-materialet og dets natur kræver det. Her fejler Apollo ikke, men jeg ved ikke om det kan gøres endnu bedre. Den er aldrig lyttetrættende - plader flyver ind og ud så snart jeg får begyndt (selvom man skal vente lidt langt tid på, at den får mandet sig op til at spille). Jeg har intet at udsætte på diskanten. En pussig lille ting som kan være mere eller mindre relevant er denne lille "historie". Vi spiller tit yatzy med vores børn og når der så kommer en god sang på en plade, så skruer jeg gerne lige op engang. Når jeg gør dette holder børnene sig tit for ørene og konen siger (råber), at jeg skal skrue ned. Det er ikke sket for nyligt, sååå....
Som sagt er den ikke testet imod andre afspillere og jeg har intet grundlag for at udråbe den til mesteren over alle mestre, for det tror jeg ikke at den er. I mit set-up hvor resten af elementerne er 10 år gamle eller mere samt kvaliteten af dette, passer den som fod i hose og så passer den samtidig til mit nuværende budget. Der er ikke den største ændring til det bedre jeg har oplevet i mit set-up, men det tror jeg under alle omstændigheder ikke på skal findes i afspilleren. Og skal vi lige ta' den
"til prisen er den fremragende"!
) og så går det bare
