stinker den digitale lyd som aldrig før?

[Kim Olsen]

Jeg finder at man brokker sig over det forkerte, når jeg kigger pladesamlingen igennem, både cd og vinyl, så synes jeg ikke at det er digitalformatet der er problemet, det er popmusikken.

Et eller andet sted i slutfirserne/starthalvfamserne går man fra at indspille musik til at producere det - men det gælder altså kun bestemte genre, og er i øvrigt uafhængigt af om det er cd eller vinyl.

Jeg finder sjovt nok også at denne tråd ikke en eneste gang henviser til klassiske indspilninger der er dybt komprimeret, men herudover er der et helt andet problem, nemlig at finde indspilninger på vinyl og cd der er ens, uden sådanne er enhver diskussion om at digital lyd "stinker" meningsløs.

PS: Der findes en masse PCM og DSD indspilninger, dog primært klassisk, som er glimrende, samt også Blu-ray stereo musik. Da indspilningerne er meget nye og specialiserede, så findes der dog ikke identiske indspilninger på Vinyl.

Min pointe er, vælger man kun at kigge på den eneste sorte væg i et rum, så er alting sort.

[Bevensee]

Det vi hører er jo summen af indspilning, produktion, mastering, opbevaring og afspilning.

Og i min erfaring er vinyl mere tilfredsstillende næsten hver eneste gang. Derfor køber jeg primært vinyl.

Men jeg hilser da bestemt Lyngdorffs inititiv velkommen!

[Kim Olsen]

Og i min erfaring er vinyl mere tilfredsstillende næsten hver eneste gang. Derfor køber jeg primært vinyl.

Jeg synes også blondiner er sjovere, og jeg er enig i din påstand. Jeg mener dog også at diskussioner omkring indspilningskvalitet ofte er udløber af subjektive holdninger baseret på et ekstremt tyndt og begrænset datagrundlag, ofte folks egen pladesamling.

[virious]

[

det er forholdvis nemt at forklare ...

jo bedre et anlæg er jo mere neutralt er det
men på den måde det gengiver det der er indspillet
uden at farve uden at begrænse dynamik , transienter osv osv

det er det High Fidelity er ...

shit inn , shit out

dårlig optagelse / lyd ind ..... dårlig lyd ud

Det er jeg med pÃ¥, men jeg er ikke sikker pÃ¥, at det gør det mere korrekt  

Hvis man bruger kræfter på løfte det samlede niveau når man efter min erfaring en hel del længere end blot ved at favorisere de gode indspilninger (som jeg alligevel aldrig hører).

[RAMMA]

quote="Kim Olsen"]

Og i min erfaring er vinyl mere tilfredsstillende næsten hver eneste gang. Derfor køber jeg primært vinyl.

Jeg synes også blondiner er sjovere, og jeg er enig i din påstand. Jeg mener dog også at diskussioner omkring indspilningskvalitet ofte er udløber af subjektive holdninger baseret på et ekstremt tyndt og begrænset datagrundlag, ofte folks egen pladesamling.[/quote]

Hvad med dem der har et bredt udvalg i begge formatter
For mit vedkommende har jeg et udvalg både fremragende og middelmådige indspilninger i begge formatter, de dårlige er sorteret fra for længe siden
antallet er oppe på et pænt 4 ciffret antal efterhånden(60% vinyl-40%CD/sacd), med hovedvægten i vinyl, men der findes absolut rigtigt gode og endog sublime indspilninger på cd/sacd vægten af disse er helt klart i jazz og klassisk, det gælder i øvrigt også vinyl
Nyeste digitale opdagelse er denne electronica musik som er fucking fremragende

brandt,brauer,frick time machine.jpg (3.54 KiB) Vist 7148 gange

[

[Otto J]

Det er jeg med pÃ¥, men jeg er ikke sikker pÃ¥, at det gør det mere korrekt  

Hvis man bruger kræfter på løfte det samlede niveau når man efter min erfaring en hel del længere end blot ved at favorisere de gode indspilninger (som jeg alligevel aldrig hører).

Jeg er grundlæggende enig, men med en lidt anden vinkel. Dit indlæg kan læses som om at man skal give afkald på det ypperligste, for at få god kvalitet på det hele. Jeg vil påstå at dén lyd som mange (de fleste?) når frem til når de "favoriserer de gode indspilninger", i virkeligheden ikke er nogen særligt god gengivelse af de gode indspilninger. Det er bare en farvning som af uransagelige årsager er blevet stemplet som "hifi-rigtig". Jeg synes rigtigt meget moderne high-end i den helt dyre ende lider af det - en bekendt sammenlignede det med kunstig sharpness på et billede, og det synes jeg er en rigtigt god analogi. Det er som om alting skal være ultra-dynamisk, superskarpt, ultra-tight. Og iøvrigt helst ikke med alt for meget reel bas. Men musik er ikke altid skarpt og tight. Nogle gange er det blødt og rundt. Men det er som om at en "tight" gengivelse er blevet referencen (jeg bør måske ikke kalde den "skarp", det associeres oftest med noget andet end dét jeg mener, nemlig hård diskant som er noget andet). Hvis et anlæg ikke er helt så "tight" som de førende på netop dén front, så bliver det opfattet som ringere. Og musik der ikke virker på et "tight" anlæg, definerer vi så som dårligt indspillet. Jeg vil påstå at det er en fejldiagnosticering. Men vi er kommet så langt ud af dén tangent, at vi har vænnet os til "tight". Så når vi hører et anlæg der reelt er ufarvet, så opfatter vi det som "slapt". Med andre ord, når man oplever at anlægget er fantastisk til gode indspilninger men dårligt til dårlige indspilninger, så kan det meget nemt være fordi éns opfattelse af hvordan gode indspilninger skal lyde, er forkert.

Min oplevelse er at det har RIGTIGT meget med akustik at gøre. Jo bedre akustik man har, jo mindre "træls" synes jeg dårlige indspilninger er. Samtidig med at gode indspilninger bliver ubetinget bedre. Det er i hvert fald et eksempel på en faktor hvor kvaliteten af gode og dårlige indspilninger ikke er modstridende. Hvorfor skulle det så være det for resten af kæden?

En anden ting er lydtryk. Hvis du oplever at et stykke "dårligt" musik lyder fint på køkkenradioen, men elendigt på hifi-anlægget - så husk at inddrage lydtrykket. Man har naturligt en tendens til at spille højere på hifi-anlægget, end køkkenradioen ville kunne. Hvis du forsøgte at spille lige så højt på køkkenradioen, så ville den sikkert dø en hurtig og smertefuld død. Hvis du nu målte lydtrykket fra køkkenradioen, og spillede det samme volds-komprimerede popmusik på hifi-anlægget ved samme niveau, så er jeg sikker på at du ville opleve det som værende meget bedre. Problemet med det komprimerede musik er i meget høj grad at det ganske enkelt ikke egner sig til at blive spillet højt. Det drejer sig altså mindre om kvalitet og anlæggets måde at spille på, og rigtigt meget om simpelt lydtryk. Hvis du havde den samme grundlæggende klang som køkkenradioen, men spillet ved samme lydtryk som hifi-anlægget er i stand til, så ville det temmeligt sikkert også lyde elendigt.

[Bryde]

re : Brandt - Brauer - Frick : hedder pladen ikke "Mr Machine " ? .

[RAMMA]

re : Brandt - Brauer - Frick : hedder pladen ikke "Mr Machine " ? .

Jow jeg læser som fanden læser biblen
Hvad synes du om den ? Hvis du altså har den

[Mr.Avantgarde]

Jeg finder at man brokker sig over det forkerte, når jeg kigger pladesamlingen igennem, både cd og vinyl, så synes jeg ikke at det er digitalformatet der er problemet, det er popmusikken.

Et eller andet sted i slutfirserne/starthalvfamserne går man fra at indspille musik til at producere det - men det gælder altså kun bestemte genre, og er i øvrigt uafhængigt af om det er cd eller vinyl.

Jeg finder sjovt nok også at denne tråd ikke en eneste gang henviser til klassiske indspilninger der er dybt komprimeret, men herudover er der et helt andet problem, nemlig at finde indspilninger på vinyl og cd der er ens, uden sådanne er enhver diskussion om at digital lyd "stinker" meningsløs.

PS: Der findes en masse PCM og DSD indspilninger, dog primært klassisk, som er glimrende, samt også Blu-ray stereo musik. Da indspilningerne er meget nye og specialiserede, så findes der dog ikke identiske indspilninger på Vinyl.

Min pointe er, vælger man kun at kigge på den eneste sorte væg i et rum, så er alting sort.

Jeg finder at jeg brokker mig over det rigtige.
Situationen er efterhånden blevet sådan, at nye CDer er utålelige, grænsende til det frygtelige.

Jeg mener netop at man skal vedligeholde bundgrænsen for hvad vi skal acceptere. Det er selve meningen med god lyd.

[Mr.Avantgarde]

Jeg finder at man brokker sig over det forkerte, når jeg kigger pladesamlingen igennem, både cd og vinyl, så synes jeg ikke at det er digitalformatet der er problemet, det er popmusikken.

Et eller andet sted i slutfirserne/starthalvfamserne går man fra at indspille musik til at producere det - men det gælder altså kun bestemte genre, og er i øvrigt uafhængigt af om det er cd eller vinyl.

Jeg finder sjovt nok også at denne tråd ikke en eneste gang henviser til klassiske indspilninger der er dybt komprimeret, men herudover er der et helt andet problem, nemlig at finde indspilninger på vinyl og cd der er ens, uden sådanne er enhver diskussion om at digital lyd "stinker" meningsløs.

PS: Der findes en masse PCM og DSD indspilninger, dog primært klassisk, som er glimrende, samt også Blu-ray stereo musik. Da indspilningerne er meget nye og specialiserede, så findes der dog ikke identiske indspilninger på Vinyl.

Min pointe er, vælger man kun at kigge på den eneste sorte væg i et rum, så er alting sort.

Jeg finder at jeg brokker mig over det rigtige.


Situationen er efterhånden blevet sådan, at nye CDer er utålelige, grænsende til det frygtelige.


Jeg mener netop at man skal vedligeholde bundgrænsen for hvad vi skal acceptere. Det er selve meningen med god lyd. Ellers bliver det en glidebane, hvor man til sidst nærmest accepterer hvad som helst.

Og nu er jeg sandelig kommet til Danmark igen...ikke noget jeg er for glad for....

PS..kablerne fra Colombia er i bedste fald ligegyldige, i værste utålelige. Ikke nogen grund til en tråd om det. Det er bare ikke godt nok

[Spencer]

Situationen er efterhånden blevet sådan, at nye CDer er utålelige, grænsende til det frygtelige.

Der produceres, indenfor populærmusikken, meget efter en gennemprøvet opskrift, hvor det mere eller mindre er samme vare hele tiden, i en let ændret indpakning.
Overproduceret og fluekn*ppet til døde, meget tit ledsaget af elektroniske hÃ¥ndklap, der lyder som en pind der knækker.  
Så kan det spilles på de medfølgende ørepropper til iPhone, eller de rædselsfuldt overhypede 'Beats by Dre' hovedtelefoner.

Ydermere er hørelsen hos en stor del af det betalende publikum skadet, af for højt vedvarende lydtryk i de små ørepropper.
De mangler bas, og derfor skrues lydniveauet op, i forsøg på at kompensere.

http://www.musikeren.dk/nyheder/nyhed/a ... oereskade/

[Peter Steffensen]

Er der slet ingen, der har positive oplevelser med nye udgivelser? Synes at flere indlæg i denne tråd er lidt vel præget af sortsyn.
Hvis vi ser bort fra f.eks. Medina som slet ikke kan synge og derfor naturligt har brug for en masse lydmanipulation, så synes jeg da at der findes mange nye udgivelser med rigtig god lyd.

[Audioheaven Danmark]

Er der slet ingen, der har positive oplevelser med nye udgivelser? Synes at flere indlæg i denne tråd er lidt vel præget af sortsyn.
Hvis vi ser bort fra f.eks. Medina som slet ikke kan synge og derfor naturligt har brug for en masse lydmanipulation, så synes jeg da at der findes mange nye udgivelser med rigtig god lyd.

Jo. Synes den nye med Adele er fremragende optaget.

Men der skal nok ikke det store til at ødelægge en god optagelse når det afspilles via iPhone og andet ubrugeligt gøjl.

Avengded sevenfolds nye album er også ganske fremragende optaget!

Findes MASSERE gode nye optagelser. Kræver blot man bevæger sig lidt væk fra dansk top og andet 80'er musik

[Bevensee]

Købte for nylig Stings "The Last Ship" fra 2013. Fantastisk indspilning på vinyl. Har ikke hørt den på CD, men jeg regner da med at den holder samme høje niveau.

Den nye Kira er også rigtig godt indspillet.

[Peter Steffensen]

Paco de Lucia's "En Vivo" er en af mine yndlings CD'er for tiden. Flot live optagelse med en overbevisende fornemmelse af koncertsalen. Men den slags musik er nok heller ikke produceret til at skulle spilles på bil-stereo'en. Derfor står lydbilledet meget mere naturligt. CD kan lyde rigtigt godt, hvis lydteknikerens håndværk er i orden. Ville dog stadig købe optagelsen i 96/24, hvis den var tilgængelig.