B. Lomholt skrev:Her mangler jeg mere fokus på sobre kabeltest, om det så er målinger eller blindtest eller 3-5 personer der udfører dette og forsøger at give deres mening, er for mig ligegyldigt, det vigtige er netop at komme rundt om emnet, så det kan afmystificeres.
Jeg ved godt at alle helst vil kunne måle det de hører, men selv i tests i Stereophile, hvor en person lytter og en anden måler, er der afvigelser imellem hvad målingen viser lytteren burde synes bedst om, og hvad lytteren virkeligt synes bedst om.
Ved kabler stilles der ofte spørgsmål ved om personer nu også har hørt det de har hørt. Der stilles så krav om at der kan dokumenteres vha. f.eks. blind-tests, og hvis ikke de var strengt nok opstillet (man må f.eks. ikke kunne se skifterens ansigt, for det røber måske hvad der er sat til, eller giver i det hele taget indtryk af et eller andet som man så selv fortolker) bliver der også sat tvivl herved. Her gælder placebo sådan set begge veje, for den der ikke mener der kan være forskel vil automatisk også lukke af for indtryk, ligesom den der gerne vil høre forskelle også gør det.
Så... Sætter fem personer sig sammen og lytter efter forskelle på kabler stilles der masser af krav til hvordan sådan en lyttetest er udført. Sætter fem personer sig sammen og lytter på højttalere er der intet at udsætte på lyttetesten, der er ingen der stiller tvivl ved måden det er gjort på, og heller ikke ved resultat. Kunne det mon have noget at gøre med at det man selv mener er lettere at tro på, lettere at fordøje indtrykkene af?
For så vidt er jeg totalt ligeglad om man mener det ene eller det andet. Jeg selv hælder til at jeg bare sætter det til, og hvis ikke det over tid gør sig negativt bemærket i forhold til hvordan det var, så er det fint nok - måske jeg endda mener det blev bedre, og det får mig ikke til at lave en række tests for at bilde mig selv ind om jeg har ret eller ej. Jeg har nok andet at lave end at sidde og lytte efter forskelle på forskellige kabler e.a., men det skal da ikke afholde andre fra at gøre det, eller endda synes at der er enten en lille eller en markant forskel.
Det der med at skulle overbevise andre om hvad man selv synes - det er lige så fortabt som at forsøge at overbevise andre om at en given kunstner laver god musik
