Nu skal det jo ikke blive en religionskrig og der er ingen grund til at skændes om emnet.
Men vi havde en debat på en HiFi musik chat side igår om emnet.
Her tilkendegav jeg også min holdning.
Den er knap så sort / hvid.
Ud af kassen lyder faste pladespillere ofte bedst, de er nemmest at omgås og i opstillingen er de ukritiske.
Det er næsten samme ganske lille tilbagekobling der sker uanset hvor den placeres.
Generelt spiller de alle temmelig godt.
Til en hvis grænse.
En grænse som godt nok ikke mærkes hos så mange men til gengæld, når først man opdager denne grænse er det en af slagsen man aldrig kommer forbi med sådan en spille.
Der er heller ingen tvivl om at de moderne pladespillere designmæssigt er ret besnærende og de kan til enhver tid indgå i et ægte BoBedre miljø.
En flydende ophængt pladespiller er vanskelig at omgås.
Står den først korrekt i ophænget skal man holde fingrene fra den for altid.
Hvis man er typen der ikke kan holde fingrene væk er det ikke sådan en pladespiller man skal have.
Man skal nærmest have ekspansionsbolte i sin mest stabile mur og spilledåsen op på en hylde med spikes, kork, fjedre, et gardin foran og helst skal den stå i et andet rum end højttalerne eller også skal den omsluttes af vaccuum.
Monterer man en SME 3009 eller lignende så forsvinder al dybbas formidling i den.
Den kan under ingen omstændigheder bruges med tangential arme.
Lægger man den forkerte måtte på bliver musikken til noget rigtigt grimt mudder.
Mange af de gamle maskiner af denne type kom på markedet med nogle skrøbelig motorstyringer og nogle modeller endda med ekstremt rumlende motorer.
Men har man fået bugt med de nævnte handicap i motorstyringen og fået dæmpet evt. motorstøj og rammer man rigtig med tallerken, måtte, arm og pick up, når den så har haft de rette og svært sjældne finge til at justere ophænget korrekt op og man har fundet det sted på muren hvor hylden bør hænge fordi der er mindst mulig tilbagekoblingstendens.........................................................................
Så kan sådan en flydende pladespiller trylle og spille på magisk vis lidt på samme måde som en super ultra high-end lækker og dyr rør slæde kan trylle................ og det er lidt mere end en super transistor forstærker kan (efter min bedste overbevisning), omend rørforstærkerne på samme vis kan være det vanskeligere at leve med end transistorforstærkerne.
Lyden i disse flydende pladespillere er ikke kun præcis og veldefineret, den emmer af rumformidling, musikalitet, dyyyb bund med præcision og en åbenhed i toppen som virker som en dug der flyttes fra foran diskantenhederne.
Sangstemmer fremtræder i en uhørt naturlig form.
Musikken formidles såre simpelt på inderlig vis så den kæler for sin lytter og skaber glæde omkring sig.
Jeg ved ikke hvad det er der er sket i de mange år pladespillerproduktionen stort set var gået i stå?
Men det har tilsyneladende ikke været godt for nichen kan man se og ikke mindst høre på dagens marked. Hvor blev magien af?
Ro /