HES skrev:Ulovlig prisstruktur, suk???
Nej... Jeg skrev "En uigennemsigtig prisstruktur" og "ulovlig prisstyring fra Ortofon's side" - du har glemt nogle ord imellem de to ord du frit har sat sammen.
Med "uigennemsigtig prisstruktur" er jeg dog ganske rigtigt ude efter forhandlerne, at i nogle tilfælde er I for dårlige til at oplyse om priser, vejledende som de dog kun er. Jeg er tilhænger af at en pris er en pris, og er ikke meget for alt det prutteri der skal ske - men jeg ved godt at jeg er en tosse på det område. Jeg vil naturligvis også gerne have en god pris, men hvis forklaringen på en manglende oplyst pris er at en forhandler gerne giver en bedre pris end vejledende, og derfor ikke vil oplyse den vejledende, så kan jeg ikke helt se årsagen - den er vel at man er bange for at miste et muligt salg fordi prisen står til at være billigere et andet sted (se dog også nedenstående). Og hvis ikke man vil oplyse sin "rigtige" pris må det være fordi man kan komme på gal fod med Ortofon, og det er ulovlig prisstyring fra deres side - de må ikke diktere prisen.
HES skrev:Alle har jo en vejledende prisliste, så det kan da ikke undre nogen, alle varer har en sådan. Et andet ? er hvad kunden giver for varen.
Man kan jo spørge på pris hos de forhandlere der har lager, det har aldrig skadet
Da jeg så det her med de højere priser har jeg selvfølgelig kigget rundt på nettet, og f.eks. du har tilsyneladende ikke en vejledende prisliste på Ortofon... På siden med Ortofon pickup'er står der i hvert fald at man skal ringe for pris.
HES skrev:At der findes lavere priser skyldes at nogle forhandlere ligger inde med produkter købt før prisstigningen, og / eller ikke er inde i loop'en med opdaterede prislister fra Ortofon = de har den sandsynligvis ikke på lager.
Den med at have på lager fra før prisstigningen er jo logisk, men hvis nogle forhandlere ikke er med i loop'et og ikke har på lager, risikerer man da godt nok at få en lille overraskelse hvis man spørger på / bestiller en Ortofon pickup, og prisen så er steget væsentligt - men det er vel derfor nogle forhandlere ikke oplyser vejledende pris, så risikerer de ikke at miste et salg fordi kunden bliver overrasket over en højere pris end først set
HES skrev:Ortofon begrundelse for prisstigningen er prisstigning på materialer hele vejen rundt.
Tak. Det var lidt sådan en kommentar jeg var ude efter, årsagen til den store prisstigning. Jeg synes dog stadig den er lidt høj, materialerne må være steget en hel del, eller Ortofon har "ædt" omkostningen i et par år, og nu sat prisen "dobbelt" op. Det kan også forklare Lyra's prisstigning, altså dyrere materialer, måske netop i den højere ende. Det er dog ikke alle mærker der er steget, men når nu prisstrukturen øjensynligt ikke er gennemsigtig kan der vel godt ligge endnu skjulte stigninger i vente det næste års tid.
Men lige for at følge op på den med lager... Du nævner et par gange at man kan spørge til prisen hos de forhandlere der har på lager. Og indikerer at dem der ikke har en opdateret vejledende pris måske ikke har på lager... Det kan godt nok være lidt svært at vide. Hvis nu du ikke oplyser vejledende pris, er det så fordi du ikke har på lager?