WymaxReborn skrev:kennethjensen skrev:Rens pladerne
Jeg har selv oplevet at en second-hand LP var ulytbar inden vask, efter var der næsten intet knas.
Men det værste ved plader er såmænd ikke at gamle plader kan risikere at knase lidt - det værste er at det kan helt nye plader også sagtens, værre endda. Købte Tina Dickow's seneste, knas hele side 1 igennem. Købte en kopi hos en anden forhandler, i håb om at den ville komme fra et andet sted i produktionen, og den er stort set fejlfri. Rent lotteri efterhånden, sådan har det været længe nu. Og jeg har købt mange nye plader der bestemt ikke er fejlfri, enten med mere knas end forventeligt, og/eller med små hørbare dobbelt-bump for hver omdrejning, ja endda med ridser / bump der lyder som en ridse. Her hjælper vask desværre ikke, det er presningsfejl.
At tænke sig at min gamle The Police Synchronicity, som jeg købte i en alder af 13 år (det må så være 33 år siden), og som til at starte med blev spillet på en Sony pladespiller med en totalt skævt monteret pickup, den dag i dag, efter måske 50 afspilninger, stadig er mere støjfri end nogle af de nye - skrækkeligt. Altså ikke at Police'n er stort set fejlfri, men at de nye ikke er
Helt enig, jeg er færdig med at købe ny-pressede plader. Har fået samme oplevelse som du beskriver, en 8-10 gange. Det er der sku ikke noget sjov ved. Selv efter rens bliver de ved med at være ringe.
De er jo forresten også digitale, selv om de i sidste ende bliver afspillet analogt
Så hellere gå på jagt efter de gode gamle som mangler i samlingen
Resten, alt det nye, hører jeg på CD. Et fremragende format, hvis det ikke er alt for komprimeret
Den primære årsag er nok at jeg vist skal betale en del for sådan en hvis den skal match'e pladespilleren, og det ønsker jeg ikke - der er mange andre ting at bruge penge på. Vi har så muligheden for at købe rigtigt mange af de nye albums på LP, men efter de seneste mange skuffelser tror jeg at jeg skruer ned for indkøbene, og kun køber det allermest nødvendige - så må samlingen stå for diversiteten.
