Quintet Black'en adskiller sig dog markant fra Rondo Bronzen. Huset er blevet skiftet ud til et af ABS plastik, mens den indre konstruktion er aluminium. Mere interessant er det nok, at kantileveren er blevet "opgraderet" fra konisk alurør til bor (på dansk hedder det altså ikke boron
), og selve nålen er skiftet fra FG80 til Shibata. Shibata er egentlig en mere primitiv slibning end FG, men Ortofon har opnået en enormt god synnergi mellem slibningen og bor-kantileveren. Jeg chekede pickuppen under et mikroskop før montering. Nålen sidder fuldstændig nøjagtigt monteret i kantileveren, der igen er fuldstændig præcist monteret i huset. Well done! Og når huset så er rektangulært som en legoklods, gør det montering forholdsvis nemt. Jeg har fosøgt mig men 92 graders SRA ved hjælp af et USB mikroskop, men det er ikke helt let da Shibatanålen faktisk ikke har en fuldstændig lige anlægsflade. Så i lyset af, at Ortofon havde monteret alt andet helt præcist, justerede jeg armhøjden så pickuppen er parallel med pladen. Efter check med USB mikroskop ligner det en SRA omking 90-92 grader, så det er jo fint. Én grad svarer i øvrigt til at rykke armen 4 mm op eller ned på en 9-tommers arm.
Min tonearm er en Audiomods Series 5 med micrometer til on-the-fly justering af højden. Den har en ret interessant implementering af Anti-skate. Man kan justere om Anti-Skating skal være konstant over hele pladeside, eller om den skal vægtes mere mod yder- eller inderriller. Da pladens hastighed under pickupper (det der skaber skating-kraften) er højest i yderrillerne vælger jeg at have antiskating vægtet tilsvarende. Armen sidder monteret på en Michell Orbe pladespiller. Min RIAA er en DIY rør-ting fra engelske World-Designs. Den er udviklet af Andy Grove (Audio Note).
I forhold til Rondo Bronzen er udgangsspændingen 0,3 V i stedet for 0,5 V, så jeg måtte lige have RIAA'en en tur under loddekolben for at ændre step-up ratio fra 10 X til 20 X. Der er stadig ingen antydning af hverken brum eller støj.
Første lytteindtryk er at Quintet Black ligger et sted midt mellem Rondo Bronzens meget varme og "entutiastiske" spillestil og ældre Ortofoners mere detaljerede, velopløste og analytiske natur. Umiddelbart en fin balance, hvor man netop oplever det som nuanceret, detaljeret og velopløst, men med et tilskud af varme, der forhindrer at det kammer over og blever analytisk. Specielt diskanten er langt bedre end Rondo Bronzen. Til gengæld er den (endnu) ikke helt så dynamisk. Måske ændrer det sig ved tilsptilning. Perspektiv, rum, detaljer, sammenhæng er topklasse. Alle toneområder gengives på samme område - noget jeg sætter stor pris på, da mine MartinLogan højtalere ret nådesløst afslører hvis mellemtone og diskant stiker af fra hinanden. Rillestøj er fantastisk godt undertryk. Endnu bedre end Rondo Bronzen da den var ny. Øget rillestøj er i øvrigt et af de første tegn på at en pickup er ved at være slidt.
Nå, det var nok for denne omgang. Jeg vender tilbage med flere indtryk (og et par billeder) når jeg har lært den bedre at kende.
