Nu har jeg haft min Ortofon 2 M Black i små ti uger og et slag på tasken siger noget, der ligner lige under de 60 spilletimer. Så jeg tror, den lyder som den skal lyde nu. Det er en PU som virkelig har ændret karakter op til de ca. 50 spilletimer. Så når man lige troede at VTA og nåletryk passede, så lød det pludselig ikke rigtigt efter nogle flere spilletimer. Men nu sidder den lige i skabet og lyder herregodt på gode tryk og optagelser. For det er eddermame en hudløs ærlig pickup! Så dårlige tryk, slidte plader eller dårlige optagelser bliver i den grad hevet frem i lyset. Jeg hørte Lucinda Williams world without tears i går. Dejlig plade fra '03, men for pokker hvor er det et dårligt tryk. Det blev fint maskeret på tidligere PU's, men nu hører man let forvrængning på høje toner og rille støj. Til gengæld satte jeg min Portishead portishead LP fra '97 på i dag. Det er trip hop, hvor man bevidst har mixet musikken som low-fi sound. Men det er tydeligt, at det er gjort gennem godt udstyr, for det lyder helt forrygende: Ingen hårde toner, god bund i bassen og vokalen står helt skarpt i mixet, hvor man hører hvordan udåndingen rammer mikrofon som ved en live optagelse.
Jeg har læst en del om Shibata el. Line Contact nålen og generelt er det, som jeg også oplever det: Tonsvis af information fra rillerne, meget åben top som får de høje frekvenser med. Det lyder fuldstændig forrygende på godt vinyl med gode optagelser, rigtig godt på gennemsnits optagelser og/el. pres. Men dårlige pres, eller pres som ikke er gearet til høje frekvenser i mixet, eller dårlige studio optagelser, giver forvrængning og udtalte S og ST lyde. Vintage LP'er som er skadet i rillerne afsløres nådesløst. Ikke at det førnævnte er ulideligt at høre på, men glem alt om vinyl romantik. Du får hvad der er i rillerne, punktum. Når det så er sagt, så er 2 M Black er nådig ved dårlig optagelser og tryk, da den ikke er hård i toppen. Så musikken kan nydes på trods og dårligt vinyl/dårlige optagelser er heldigvis en minoritet i min samling. Generelle småridser på ellers gode LP'er høres ikke når musikken spiller og giver bare et blødt "klik" i stille passager.
Jeg fandt ud af, at det var smartest finindstille efter dårligt trykt vinyl og dårlige optagelser, indtil det lød som godt, som det overhovedet kunne. Da jeg så satte nogle LP'er på med gode optagelser og et ordentligt LP tryk, gik jeg fuldstændig på røven over hvor fantastisk det lyder. Jeg har det helt fint med at 2 M Black ikke maskerer noget. Hellere en PU som får det hele med, godt som dårligt, end en PU der maskerer detaljer på gode optagelser.
Ser vi bort fra dårlige optagelser og dårlige tryk, som godt kan nydes alligevel. Så vil jeg beskrive hvordan Ortofon 2 M Black lyder på mit hi-fi således:
PU’en udviser udpræget kontrol med en hvilken som helst genre der bliver budt den. Den sporer med usvigelig sikkerhed, selv på meget bastunge tracks og gamle medtagede LP’er. Da den ikke lader sig påvirke og sporer gennem alt, betyder det, at der ikke er noget som stikker ud samt, at der er tekstur i bassen og mikrodetaljer i mixet står tydeligt, selv når en tonstung elektronisk bassline ubønhørligt hamrer gennem mine 4 x 8’’ basenheder ved høj volumen. 2 M Black har en meget åben og klar mellemtone / diskant og runder ikke af i toppen. Teksturen i bassen og den åbne mellemtone / diskant giver sangstemmer nuancer og en vokal har på en måde fået et personligt præg, som minder mig om det man oplever til en livekoncert.Det samme gør sig gældende med blæseinstrumenter, når man kan høre den lille vejrtrækning, når der tages luft ind af musikeren. Helt forrygende! Der er ingen mekanisk støj, kun den lyd LP’en frembringer. Selv om 2 M Black leverer musikken med stram precision, har den analog varme og rytme.
Ortofon 2 M Black er en MM pickup, som leverer musikoplevelser af meget høj standard. ”Ordnung muss sein” er nøgleordet, alt har sin faste plads i mixet og der bliver det uanset hvad. Da der ikke er nogen intense udslag i lyden som kræver min opmærksomhed, kan jeg så at sige gå på opdagelse i musikken og små detaljer jeg ikke havde fokus på før, bliver pludselig en ny spændende detalje på velkendte albums. Det har givet mig en helt ny og dybere oplevelse i en lyttesession.
Mit hi-fi
Audiolab 8200 Q forforstærker og 8200 P effekt - Musical Fidelity x-dac v8 (DAC)- NAD c542 cd afspiller -Pro-Ject 2xperience Classic pladespiller med Ortofon 2 M Black, ”Pro-Ject Leather It” ruskindsmåtte og Pro-ject Speed Box S - Avid Pellar riaa- JBL LS 80 højttalere - Sommer Cable Elephant højttaler kabler - Audioquest King Cobra RCA kabler -Audioquest VDM-3 Coaxial kabel - Argon Blue Edition phono kabler