Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ortofon 2 M Black

Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » søn nov 08, 2015 01:11

Nu har jeg haft min Ortofon 2 M Black i små ti uger og et slag på tasken siger noget, der ligner lige under de 60 spilletimer. Så jeg tror, den lyder som den skal lyde nu. Det er en PU som virkelig har ændret karakter op til de ca. 50 spilletimer. Så når man lige troede at VTA og nåletryk passede, så lød det pludselig ikke rigtigt efter nogle flere spilletimer. Men nu sidder den lige i skabet og lyder herregodt på gode tryk og optagelser. For det er eddermame en hudløs ærlig pickup! Så dårlige tryk, slidte plader eller dårlige optagelser bliver i den grad hevet frem i lyset. Jeg hørte Lucinda Williams world without tears i går. Dejlig plade fra '03, men for pokker hvor er det et dårligt tryk. Det blev fint maskeret på tidligere PU's, men nu hører man let forvrængning på høje toner og rille støj. Til gengæld satte jeg min Portishead portishead LP fra '97 på i dag. Det er trip hop, hvor man bevidst har mixet musikken som low-fi sound. Men det er tydeligt, at det er gjort gennem godt udstyr, for det lyder helt forrygende: Ingen hårde toner, god bund i bassen og vokalen står helt skarpt i mixet, hvor man hører hvordan udåndingen rammer mikrofon som ved en live optagelse.

Jeg har læst en del om Shibata el. Line Contact nålen og generelt er det, som jeg også oplever det: Tonsvis af information fra rillerne, meget åben top som får de høje frekvenser med. Det lyder fuldstændig forrygende på godt vinyl med gode optagelser, rigtig godt på gennemsnits optagelser og/el. pres. Men dårlige pres, eller pres som ikke er gearet til høje frekvenser i mixet, eller dårlige studio optagelser, giver forvrængning og udtalte S og ST lyde. Vintage LP'er som er skadet i rillerne afsløres nådesløst. Ikke at det førnævnte er ulideligt at høre på, men glem alt om vinyl romantik. Du får hvad der er i rillerne, punktum. Når det så er sagt, så er 2 M Black er nådig ved dårlig optagelser og tryk, da den ikke er hård i toppen. Så musikken kan nydes på trods og dårligt vinyl/dårlige optagelser er heldigvis en minoritet i min samling. Generelle småridser på ellers gode LP'er høres ikke når musikken spiller og giver bare et blødt "klik" i stille passager.
Jeg fandt ud af, at det var smartest finindstille efter dårligt trykt vinyl og dårlige optagelser, indtil det lød som godt, som det overhovedet kunne. Da jeg så satte nogle  LP'er på med gode optagelser og et ordentligt LP tryk,  gik jeg fuldstændig på røven over hvor fantastisk det lyder. Jeg har det helt fint med at 2 M Black ikke maskerer noget. Hellere en PU som får det hele med, godt som dårligt, end en PU der maskerer detaljer på gode optagelser.

9 cc.jpg
9 cc.jpg (50.1 KiB) Vist 7956 gange


Ser vi bort fra dårlige optagelser og dårlige tryk, som godt kan nydes alligevel. Så vil jeg beskrive hvordan Ortofon 2 M Black lyder på mit hi-fi således:

PU’en udviser udpræget kontrol med en hvilken som helst genre der bliver budt den. Den sporer med usvigelig sikkerhed, selv på meget bastunge tracks og gamle medtagede LP’er. Da den ikke lader sig påvirke og sporer gennem alt, betyder det, at der ikke er noget som stikker ud samt, at der er tekstur i bassen og mikrodetaljer i mixet står tydeligt, selv når en tonstung elektronisk bassline ubønhørligt hamrer gennem mine 4 x 8’’ basenheder ved høj volumen.  2 M Black har en meget åben og klar mellemtone / diskant og runder ikke af i toppen. Teksturen i bassen og den åbne mellemtone / diskant giver sangstemmer nuancer og en vokal har på en måde fået et personligt præg, som minder mig om det man oplever til en livekoncert.Det samme gør sig gældende med blæseinstrumenter, når man kan høre den lille vejrtrækning, når der tages luft ind af musikeren. Helt forrygende! Der er ingen mekanisk støj, kun den lyd LP’en frembringer. Selv om 2 M Black leverer musikken med stram precision, har den analog varme og rytme.

Ortofon 2 M Black er en MM pickup, som leverer musikoplevelser af meget høj standard. ”Ordnung muss sein” er nøgleordet, alt har sin faste plads i mixet og der bliver det uanset hvad. Da der ikke er nogen intense udslag i lyden som kræver min opmærksomhed, kan jeg så at sige gå på opdagelse i musikken og små detaljer jeg ikke havde fokus på før, bliver pludselig en ny spændende detalje på velkendte albums. Det har givet mig en helt ny og dybere oplevelse i en lyttesession.

Ortofon 2 M Black.jpg
Ortofon 2 M Black.jpg (43.26 KiB) Vist 7956 gange


Mit hi-fi
Audiolab 8200 Q forforstærker og 8200 P effekt - Musical Fidelity x-dac v8 (DAC)- NAD c542 cd afspiller -Pro-Ject 2xperience Classic pladespiller med Ortofon 2 M Black, ”Pro-Ject Leather It” ruskindsmåtte og Pro-ject Speed Box S - Avid Pellar riaa- JBL LS 80 højttalere - Sommer Cable Elephant højttaler kabler - Audioquest King Cobra RCA kabler -Audioquest VDM-3 Coaxial kabel - Argon Blue Edition phono kabler
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf Tweaker » man nov 09, 2015 21:03

Tillykke med den. Nok ikke uden grund at Mikey Fremer kalder den for "ridiculously good".

Men man syntes jo ikke at sibilans, og udtalt forvrængning burde forekomme. Shibata nålen skulle jo komme der ned i rillen, hvor der potentielt ikke er ret meget slid.

Tænker på om der er et lille sted i dit system der mangler afskærming, hvor der kan futte noget RFI støj ind? I et afslørende system skal der ikke meget til før det kan blive hørbart.
Brugeravatar
Tweaker
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 424
Tilmeldt: fre apr 16, 2010 22:10

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » man nov 09, 2015 23:14

Det kan være ordet forvrængning er for voldsomt at bruge. Det jeg mener er, at man på dårligt vinyl kan høre at tonerne ikke er helt rene. Eks. med Lucinda Williams LP'en. Vinylen er ikke glat, men har bitte små krusninger. Det er simpelthen vinylens imperfektion som afsløres af en yderst detaljeret PU. 2. hand vinyl fra 60'erne har nogen gange levet et hårdt liv og de skader som er i rillerne kan høres som en svag raspende lyd. Men som jeg skrev, så er det ikke noget som ødelægger fornøjelsen. Jeg nyder skam musikken alligevel. RFI støj er der ikke noget af. På gode plader er der slinecio mellem numrene, selv ved høj volumen. Man skal bare tage med i sine overvejelser at en PU som evner at hive en masse information ud af rillerne og ikke runder af på toppen, vil gengive det hele også fejl, slitage og dårlige optagelser. Men det er ikke anderledes end mit CD /DAC set up, der får jeg også hvad der er på skiven også hvis der er småfejl i lyden. Jeg synes bare at det er en information som anmelderne behændigt udelader om 2 M Black. Det er jo ikke en negativ ting, at den er hudløs ærlig, men noget man skal tage med i sine overvejelser. Jeg hørte lige Elektraum Inward meget højt i dag. Et album som veksler mellem det hele: Elektronisk og akustisk musik, vokaler i det høje toneleje, massiv bassline, sampling med sindssyg elguitar og stille passager og 'kæft hvor lød det bare rent, super detaljeret og med en stenhård bas og her er for øvrigt ikke skyggen af S/ST lyde "ridiculously good" er et passende udtryk.
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf PFJ » tirs nov 10, 2015 08:06

Jeg ligger helt på linje ang forværning af musikken...men det kommer jo også anpå hvor comprimeret musikken er og hvor højt den er optaget eller hvad det nu hedder på de forskellige medier man afspiller....nymodens musik har det med at være rigtigt højt optaget og af en meget ringe kvalitet og så skal der ik meget til før det lyder dårligt....men jeg kan jo tage fejl ang dette....men har flere indspillinger på cd der lyder knap så godt når jeg får sat fut under min hegel h300 duffy (mercy) er et godt eks på det....


Ellers vil jeg bare tilføje super anmeldelse af både din riaa pellar og din pu oplevelse....på baggrund af din riaa pellar anmeldelse har jeg også lige bestilt en hos audiobutikken...og venter bae på den kommer hjem og til levering....
PFJ
Medlem
 
Indlæg: 72
Tilmeldt: søn nov 08, 2015 18:58
Geografisk sted: Eastjutland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » tirs nov 10, 2015 08:45

Takker for de pæne ord  :) Super at du kunne bruge min riaa anmeldelse. Skriv endelig når du får din Avid hjem Jeg har haft den i små 11 mdr nu og er stadig kanon glad for den. Den evner jo også at løfte lyd kvaliteten til et højt niveau med 2 m Black if til min gamle pu. Hvilket jeg jo ikke havde oplevet i samme grad hvis phono forstærkeren ikke var af høj standard.
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf PFJ » tirs nov 10, 2015 16:57

Det var så lidt da og igen super anmeldelse af avid'en og så var det jeg søgte på google om den og fandt flere andre der var ovenud tilfreds med den, så jeg bestilte den men der er 14 dages leveringstid  på den...så når den er hus skal jeg have fat i en rillefræser, har fået købt lidt lp'er ind igen, jeg havde tilbage i 1998 en rega rp1 eller 2 eller 3 kan ikke lige huske det og så en god stribe lp'er...men så en weekend hvor jeg var hjemme fra havde jeg indbrud i mit hjem og væk var det hele...på nær lige en ep med sort sol udgivet i 500 eksemplar ialt....og det var den eneste der var penge værd ellers var det andet bare alm lp'er af alt muligt blandet, men kunne jo ik sidde og græde over spildt mælk selvom det var træls....og så gik jeg over til kun at have cd'er....men nu er tiden til igen at få en rillefræser, og syntes det er så hyggeligt med lp'er....
Senest rettet af PFJ tirs nov 10, 2015 19:11, rettet i alt 1 gang.
PFJ
Medlem
 
Indlæg: 72
Tilmeldt: søn nov 08, 2015 18:58
Geografisk sted: Eastjutland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » tirs nov 10, 2015 18:43

Det var en træls oplevelse. 1998 / 90'erne var jo også CD'ens storhedstid og LP'ens nedgangstid. Ikke underligt at du gav slip på LP'erne når bagkataloget blev ryddet så pludseligt. Inden for de genrer jeg hører mest, er det sjældent det ikke er ude på vinyl, men jeg tror vist det gælder alle genrer efterhånden. Jeg hører ikke CD særligt tit mere, fordi jeg så sjældent køber nogle. Det er mest når jeg vil høre noget jeg ikke har hørt længe, at jeg ryger i CD reolen.
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf PFJ » tirs nov 10, 2015 19:16

Tror også alt mit kan fåes på lp.... alle mine cd'er er blevet rippet til en macbook pro m/ssd sat i og jeg en dac hegel hd25 og lavet et dac-loop med min hegel h300...looped giver lige de sidste 20% bedre lyd end den indbygget i h300...  :)
PFJ
Medlem
 
Indlæg: 72
Tilmeldt: søn nov 08, 2015 18:58
Geografisk sted: Eastjutland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » man dec 07, 2015 13:13

Opdatering
Jeg skrev at mellem de 50/60 spilletimer regnede jeg med at 2M Black lyder som den skal lyde. Det er sådan set rigtigt nok. Men der er alligevel sket en lille forandring. Siden mit indlæg, har jeg ramt noget der ligner 80/85 spilletimer. Den seneste tid har jeg hørt nyindkøbte LP'er og LP'er som jeg ikke har hørt i meget lang tid dvs. det var 1. gang jeg hørte dem med 2 M Black. Den sidste uge har jeg haft lyst til at lytte til velkendte albums igen. Det var her jeg opdagede at PU'en "pludselig" har fået en mere sofistikeret og sammenhængende sound karakteristik. Altså, ikke nat og dag fra før og ikke en helt anden lyd. Det beskrevne passer stadig, men det hele er bare lidt mere "lækkert" og behageligt. Altså ikke nogen wow faktor if. t. tidligere, men det viser bare at Ortofon 2 M Black er længe om at vise sit fulde potentiale, men det er værd at vente på  :)
Eneste ulempe er at jeg ikke har haft en lyttesession med CD i  mere end 2 mdr. Et blik på den "sorte diamant" og jeg drages mod LP reolen :mrgreen:
Men jeg har nu også en del god musik på CD, så mon ikke jeg når hen til de blanke skiver på et tidspunkt.
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland

Re: Ortofon 2 M Black

Indlægaf LH2A » tors dec 17, 2015 12:41

....dårlige pres, eller pres som ikke er gearet til høje frekvenser i mixet, eller dårlige studio optagelser, giver forvrængning og udtalte S og ST lyde. Vintage LP'er som er skadet i rillerne afsløres nådesløst. Ikke at det førnævnte er ulideligt at høre på, men glem alt om vinyl romantik. Du får hvad der er i rillerne, punktum. Når det så er sagt, så er 2 M Black er nådig ved dårlig optagelser og tryk, da den ikke er hård i toppen. Så musikken kan nydes på trods...

Her er der i den grad sket en udvikling til det meget bedre. Musikken nydes nu ikke på trods, men som den er fordi det bare bliver gengivet bedre nu på de små 90 spilletimer. Imperfektion i tryk el. studio optagelser kan da høres, men bevarer den analoge varme og springer ikke i ørene som ved de ca. 50 spilletimer. S og ST lyde har ikke antydning "forvrængning" mere, el. er udtalte, som nok er et bedre ord end "forvrængning"  Det samme gør sig gældende ved slidte plader, man konstaterer lidt småsus i tracket og lytter ellers til musikken.

Før jeg købte 2 M Black, havde jeg godt læst nogle steder, at den gerne skulle op omkring de 100 spilletimer for at vise sit sande potentiale og en anmelder anbefalede ligefrem, at man prøver at lytte til en "tilspillet" Black PU for at undgå skuffelser efter et køb. Jeg tænkte at 100 timer lød lige frisk nok for en PU før den var "spillet til". Men jeg må sige, at jeg melder mig i kortet og siger til nye ejere af en 2  M Black. Husk de tre T'er: Tålmodighed, Tålmodighed, Tålmodighed! Du skal nok nå vinyl nirvana, det tager bare noget tid.
get into the groove
  
Brugeravatar
LH2A
Seniormedlem
 
Indlæg: 870
Tilmeldt: man apr 16, 2012 09:55
Geografisk sted: Jylland


Tilbage til Analoge kilder


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.