Før det hele hele ender i ren nostalgi, så kan jeg fortælle, at VdH ikke altid har haft det så nemt.
Hvis man går og tror, at hans VdH1 og VdH2 nåle var det eneste branchen havde gået og længtes efter, så kan man godt tro om igen.
Det hænger til en vis grad sammen med, den metode han valgte, at præsentere sin nål på.
Han gjorde nemlig det, at han i et herostratisk berømt foredrag, viste mikroskopfotos af en masse forskellige pick-upper brugte og ubrugte.
Her viste det sig, at der var tale om noget forfærdelig sjusk fra specielt de helt store producenter så som Shure, Stanton, Pickering m.fl.
Det skaffede ham ikke den helt store fanskare blandt producenterne.
Jeg mener den første der valgte, at anvende hans nål var Goldring, herefter fulgte der en meget lille strøm af pick-up producenter, som på et tidspunkt også talte Ortofon med en MC20 model svjh.
Stort set alle andre ignorerede ham, og det var nok derfor, at han valgte, at lave sine egne pick-upper, og sit retipnings værksted.
Jeg ved også, at flere producenter havde problemer med, at han forlangte, at de skulle bruge VdH eller Van den Hul logo i pickuppens navn.
Det var der ikke mange der gad, så han kom til, at leve sit eget liv indtil patentet udløb, og nu har alle jo deres egen "VdH" nål, så der er ikke mere business i den smykkesten.
Da vinyl døde, da tror jeg hans kabler reddede ham sammen med reparationsværkstedet. Kablerne havde i lighed med hans pick-upper også nogle ganske fantastiske egenskaber, som man ikke fandt andre steder.
Men det gik der så kulfiber i, og jeg tror han fik andre til at medinvestere, og så er det blevet et pænt kommercielt foretagende, som han ikke behøver at danse rundt med mere.
Jeg har talt med ham et par gange i hans velmagtsdage. En gang hvor han lige havde været på besøg hos Ortofon, hvilket tydeligvis frustrerede ham.
Han sagde de ikke ville gøre som han sagde
.
Til gengæld var han meget imponeret over en af deres damer i MC produktionen, og hans ord var "She knew exactly what she was doing".
Hvem det var ved jeg ikke, men han havde pæn respekt for de fruer der henne i Nakskov.
Men sådan er det nu nok, når en håndværker støder på ingeniører. De har deres beregninger, som fører dem sikkert afsted hver eneste gang.
Han havde dengang sit håndelag, som måske nok førte ham videre, men ikke uden variation.
Jeg tror det var det vi så i tidernes morgen, men i dag er det bare ikke længere det samme. Pladerne er anderledes, og tonearmene er meget tungere nu om dage, og så har lydidealet nok også skiftet lidt hen i retning af den lysere tone.
Er der nogen der kan følge med så langt?
Det lyder næsten til at VdH har samme holdning til kritik som visse andre - det man gør er ikke forkert, alle andre har uret.
