Hej nerds
Jeg har lige solgt min gamle pladespiller (en Beogram 1700 med MMC 20 CL pu, som jeg købte i 1980). Og nu er jeg gået på jagt efter en ny.
Mit behov er en manuel eller halvautomatisk pladespiller. Den skal spille rigtigt godt, når jeg lytter alene, men også være solid nok til at andre kan (må) betjene den, når vi holder "herre-komsammen" (Vi er en gruppe 50+ som mødes med mellemrum til øl, snak og nostalgisk musik-afspilning).
Musikanlægget er Harman/Kardon AVR-158 / MDT-20 / HKTS-9/16. Dette anlæg har ikke pladespiller-indgang (ingen forforstærker til pladespiller). Så enten skal pladespilleren være med indbygget RIAA, eller også skal købet indbefatte en separat forforstærker.
Jeg har kigget på forskellige, men er i tvivl om hvorvidt de er til manuel start og om de er med RIAA indbygget:
TEAC (TN-300)
Rega (RP-1 eller Planar-1)
Pro-Ject (Essential II)
Lenco (L-3808 eller L-90 eller L-175)
Mit budget ligger på ca. 1800-2.500 kr.
Kan nogle her give mig råd om erfaring og muligheder?