Kenn skrev:Hvis din Xerxes er ældgammel kan den døje med at armboard synker så pladetallerken kan skrabe på. Det kan heldigvis nemt fixes med mellemlægsskiver, Googles Your friend for beskrivelse..Heldigvis kan hældningen på centerlejet justeres på en Xerxes, så alt kan komme i Vater.
Kenn, jeg må nødvendigvis supplere dine bemærkninger, da jeg ikke mener, at din beskrivelse er helt korrekt.
Det er ikke armboardet, der synker, men den del af toppladen, som centerlejet er monteret i.
Såkaldt "plinth sag" er - desværre - en kendt sag på den første iteration af Roksan Xerxes. Det skyldes kombinationen af udskæringen i toppladen (for at bryde resonanser) og valget af MDF som materiale til toppladen. Vægten fra pladetallerkenen får ganske enkelt MDF'en til over tid at synke (lidt). Hvis toppladen havde været lavet i fx birkekrydsfiner, så var det nok ikke sket.
Det er rigtigt, at Roksan tilbyder mellemlægsskiver ("shims"), der sædvanligvis hæver centerlejet så tilpas meget, at pladetallerkenens underdel ikke længere skraber mod toppladen.
Det ændrer dog ikke på vinklen på centerlejet, der ikke påvirkes af at blive hævet. Hvis du skal have centerlejet til at stå helt lodret og derved få pladetallerkenen i vater, så skal det ske ved at justere de tre såkaldte "blobs", der udgør afkoblingen af toppladen fra basen.
At "shimme" centerlejet er efter min bedste vurdering heller ikke en optimal løsning på problemet. Hvis pladetallerkenen justeres, så den står i vater, så vil den flade, som tonearmen er monteret på, ikke stå i vater og vice versa. Så mine erfaringer siger mig, at ikke alt kan være i vater på samme tid (som du ellers skriver).
Jeg har fundet en bedre løsning på problemet. Den er imidlertid lidt mere arbejdskrævende end blot at smide en mellemlægsskive under centerlejet. Løsningen indebærer, at man med en overfræser isat et notjern fra undersiden af toppladen fræser en tilpas bred og dyb rille til, at den sunkne del af toppladen kommer tilbage i sin oprindelige position.
Herefter fylder man udfræsningen med to-komponentlim (fx Araldit), som efterfølgende skal hærde helt op. Så har man en topplade, der er som ny (dvs. uden "plinth sag"), og man kan ikke se reparationen fra oversiden
Og jeg kan garantere, at reparationen holder. Jeg benytter bl.a. to-komponentlim i min roklub til at reparere revner i bådenes skaller, og jeg har endnu til gode at opleve, at en båd er revnet, hvor den er blevet repareret. Limen er således betydeligt stærkere end træet, som den skal holde sammen.
Vivid Audio Giya G4/Reference 3A MM De Capo i/Nottingham Analogue Hyperspace/Pink Triangle PT1/Sota Star Sapphire MKIII/Garrard 401 (projekt)/Alphason Sonata (projekt)/Roksan Xerxes (projekt)/Voyd Valdi (projekt)/Graham Phantom B-44/Oracle/SME 345 Mørch UP-4 og DP-6/Cartridge Man Conductor/BlueNote U-3 (projekt)/Nottingham Analogue Paragon 1 og 3/Roksan Artemiz (projekt)/Alphason HR-100S-MCS (projekt)/Audio Note Io-I/DaVinciAudio Labs Grand Reference Grandezza/Audio Note M5 Phono/Kondo CFz/Rossner & Sohn Canofer S/Sugden Masterclass AA/PurePower 1050/Stax SR-009 + diverse andre Stax-modeller og -drivere/Woo Audio GES/Keith Monks RCM (i dobbeltudgaven)/Nogle tusinde lp’er