Matrixet 4-kanal (SQ & QS) var bevidst manipuleret fasemæssigt under indspilning efter en given, fastlagt formel. Dekoderkredsløbene detekterede disse faseforskelle og trak bagsignalerne fra frontsignalerne og omvendt.
Det resulterede i hele kæmpe 6dB´s forskel mellem for og bag. Ved at spille alm. stereomusik (hvori der jo også befinder sig faseforskelle af mere naturlig art) gennem disse dekodere opnåes en forskel mellem for og bagkanaler, godt nok med uberegneligt resultat, men alligevel
Senere kom de af Kaj nævnte Motorola IC´er, som udvidede SQ matrix til SQ-Logic med en del større adskillelse mellem for og bag. Desværre var det konstrueret på en måde, der til enhver tid fremhævede den kraftigste information med 3-6 dB, uanset hvilken højttaler, den måtte befinde sig i. Det lød rent ud sagt af bæ, da musikken oplevedes som om den pumpede som bare pokker.
CD-4 Var den første ægte adskillelse mellem de 4 kanaler, højre og venstre som vi kender det på en LP, dér oven i en pilottone på 30 KHz som var FM-moduleret med bagkanalerne med omkring +-15KHz. Derfor nødvendigt med PU´er med frekvensområde, der rakte op over 45KHz for at få det hele med. Grammo´ens signalkabler gik herefter til en CD-4 demodulator/riaa som gav 4 liniesignaler fra sig. Der fulgte en Single med med testspor til at finjustere demod. til pickuppens fase, for at få adskillensen helt i top. Kaj.. Jeg købte skam også en XUV4500-Q, omend B&O´s MMC6000 gjorde det bedre.
Systemet var heller ikke fejlfrit, da det mindste skidt/støv i rillen fik nålen til at kortvarigt miste kontakten til pilottonen, med "plop" i højttalerne hver gang demodulatoren låste, mistede, låste igen osv.
Prøvede hele dynen med alle de store receivere, der dengang havde indbygget CD-4. Der gik s´gu ikke ret lang tid før jeg følte mig dum over alle de penge, den bølge havde kostet mig
:
Valla...... du blander tingene sammen. Det du tænker på er helt alm. gammeldags ambiofoni. SQ & QS var noget mere avanceret (dengang) og lavet på småsignalplan, modsat det at sætte 2 baghøjttalere til henholdsvis højre og venstre kanals + på højttalerudgangen (Beomaster4000 metoden)