3DX skrev:hvornår er et anlæg godt nok?
i min verden er det, når jeg må kasere plader. ja det lyder underligt. men alle ved at der er meget forskel på kvaliteten af cd og lp. ergo må et anlæg kunne afsløre disse, således at de værdste er ulyttelige.
senest er det "lifehouse" no name face, der på mine nye ht'er ikke rigtigt kan lyttes på, uden de fejl og mangler der er, ødlægger indtrykket.
hmm3DX skrev:hvornår er et anlæg godt nok?
i min verden er det, når jeg må kasere plader. ja det lyder underligt. men alle ved at der er meget forskel på kvaliteten af cd og lp. ergo må et anlæg kunne afsløre disse, således at de værdste er ulyttelige.
senest er det "lifehouse" no name face, der på mine nye ht'er ikke rigtigt kan lyttes på, uden de fejl og mangler der er, ødlægger indtrykket.
heldigvis lyder de gode plader, så som Alison Krauss (næsten alle) tracy chapmann osv, så det meget bedre :S
men de er vel også derfor man i hifi blade har 2 karaktere i plade anmeldelser. en for musikken som nok er smags sag, samt en på kvaliteten, som må indeholde nogen objektive kriterier.
3DX skrev:vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.
øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sigevilmann skrev:3DX skrev:vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.
Det forstår jeg altså ikke.
Men når alt kommer til alt er jeg ikke særlig HIFI-agtig. Det er musikken der tæller.
Anlægget skal da kunne spille både godt og dårligt producerede plader. Jeg nægter at lade anlægget diktere hvilken musik jeg skal høre.
Mit skrækeksempel er den gamle Jazz at the Pawnshop skive. Den er simpelt hen så godt lavet. Det er lige før man kan tælle antallet af gæster der sidder og spiser. Musikerne spiller fremragende. Og numrende er udødelige Jazz Standards. Der er intet galt - udover at jeg synes den er dødhamrende kedelig at høre på.
I den anden ende er der Branford Marsalis' The Dark Keys. Underlig optagelse hvor rytmegruppen til tider mere eller mindre forsvinder - som om en eller ander tager deres mikrofoner og går med dem, for lidt efter at kommme tilbage.
Her er næsten alt galt - og alligevel synes jeg det rykker helt vildt når den gode Branford udfordrer sin saxofon.
Tænk engang hvis jeg skulle smide The Dark Keys ud...... UHHHH! ;O
/vilmann
mr.antisilver skrev:øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige
mr.antisilver skrev:øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige
Janils skrev:mr.antisilver skrev:øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige
Jo, den er kedelig! Jeg har den på LP. CD og nu også på SACD, men derfor bliver det ikke bedre. Flot ja, men ellers er den voldsomt overvurderet..... eller måske er den slidt op? .... sådan rent musikalsk.
hmmjensen skrev:Nå det kan spille alt musik og det spiller som jeg kan lide det , så er jeg tilfreds .
Og det er der mange setup der kan .
Mit skræk er at blive en af dem der kun lytter for at høre om det lyder ægte , jeg vil have musikerne i min stue og de så lide lyde rigtig ja pyt med det .
Jeg hader også ping pong lyd det har jeg haft nok af .
imorgen skal jeg høre AC/DC på full skrue 5,1
vilmann skrev:3DX skrev:vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.
Det forstår jeg altså ikke.
det jeg mener er.... at hvis alle palder, både dem der er godt optaget osv, og dem der er elendige, lyder "godt" på anlæget. så kan man vel ikke udnytte de bedste til fulde.
Men når alt kommer til alt er jeg ikke særlig HIFI-agtig. Det er musikken der tæller.
det er det nu også hos mig, men jeg elsker bare den der ind under huden opleves man har med de bedste
Anlægget skal da kunne spille både godt og dårligt producerede plader.
det mener jeg så ikke, og prisen er altså så, at nogen må blive i reolen :[
Jeg nægter at lade anlægget diktere hvilken musik jeg skal høre.
det kan jeg godt følge dig i ;D men jeg syntes bare det er så fedt når det spiller for fedt med de gode plader.
Mit skrækeksempel er den gamle Jazz at the Pawnshop skive. Den er simpelt hen så godt lavet. Det er lige før man kan tælle antallet af gæster der sidder og spiser. Musikerne spiller fremragende. Og numrende er udødelige Jazz Standards. Der er intet galt - udover at jeg synes den er dødhamrende kedelig at høre på.
I den anden ende er der Branford Marsalis' The Dark Keys. Underlig optagelse hvor rytmegruppen til tider mere eller mindre forsvinder - som om en eller ander tager deres mikrofoner og går med dem, for lidt efter at kommme tilbage.
Her er næsten alt galt - og alligevel synes jeg det rykker helt vildt når den gode Branford udfordrer sin saxofon.
Tænk engang hvis jeg skulle smide The Dark Keys ud...... UHHHH! ;O
/vilmann
Tilbage til Teknologi, Teknik & Teori
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst