godt nok

[3DX]

hvornår er et anlæg godt nok?

i min verden er det, når jeg må kasere plader. ja det lyder underligt. men alle ved at der er meget forskel på kvaliteten af cd og lp. ergo må et anlæg kunne afsløre disse, således at de værdste er ulyttelige.

senest er det "lifehouse" no name face, der på mine nye ht'er ikke rigtigt kan lyttes på, uden de fejl og mangler der er, ødlægger indtrykket.

heldigvis lyder de gode plader, sÃ¥ som Alison Krauss (næsten alle) tracy chapmann osv, sÃ¥ det meget bedre  :S

men de er vel også derfor man i hifi blade har 2 karaktere i plade anmeldelser. en for musikken som nok er smags sag, samt en på kvaliteten, som må indeholde nogen objektive kriterier.

[vilmann]

hvornår er et anlæg godt nok?

i min verden er det, når jeg må kasere plader. ja det lyder underligt. men alle ved at der er meget forskel på kvaliteten af cd og lp. ergo må et anlæg kunne afsløre disse, således at de værdste er ulyttelige.

senest er det "lifehouse" no name face, der på mine nye ht'er ikke rigtigt kan lyttes på, uden de fejl og mangler der er, ødlægger indtrykket.

Jamen....    Hvad gør man sÃ¥ hvis man kan lide Lifehouse?
Det er sgu' nemmere at skifte anlæg end at skifte musikstil. Og når pladesamlingen har nået et vist omfang er det også billigere at skifte anlægget :S

Jeg har det lige omvendt. Hvis ikke anlægget kan spille mine plader dur det ikke.
Det kan godt være Motörhead-pladerne ikke er produceret vanvittig godt, men nu holder jeg altså frygtelig meget af No Sleep 'til Hammersmith - den vil jeg ikke undvære. Heller ikke selv om HIFI'en er mægtig god til at spille Allison Kraus & Union Station.

/vilmann

[vinylfreak]

Når man hører musik og ikke hifi.

At nogle når dette punkt før andre, er bare godt for dem, og deres bankkonto.

den gode Jonas Bojer har måtte bruge 250 af de store, en ung knægt kan sikkert nøjes med 1/10-

[3DX]

vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.

jeg kan også godt nye en plade på transisteren, men den kryper ind under huden på hifi'en. hvis den altså kan stå distancen.

eller ???

[Mogens Kamp]

hvornår er et anlæg godt nok?

i min verden er det, når jeg må kasere plader. ja det lyder underligt. men alle ved at der er meget forskel på kvaliteten af cd og lp. ergo må et anlæg kunne afsløre disse, således at de værdste er ulyttelige.

senest er det "lifehouse" no name face, der på mine nye ht'er ikke rigtigt kan lyttes på, uden de fejl og mangler der er, ødlægger indtrykket.

heldigvis lyder de gode plader, sÃ¥ som Alison Krauss (næsten alle) tracy chapmann osv, sÃ¥ det meget bedre  :S

men de er vel også derfor man i hifi blade har 2 karaktere i plade anmeldelser. en for musikken som nok er smags sag, samt en på kvaliteten, som må indeholde nogen objektive kriterier.

hmm
Det var da en lidt skæv indgangsvinkel at man kasserer sit musik. Det er rigtigt at jo bedre et anlæg spiller jo mere kritisk kan det blive ift.selve indspilningskvaliteten og der er sandelig voldsomme forskelle.
Jeg er enig i, at der findes enkelte indspilninger, der er så grelle at det bedste valg simpelthen er at skrotte den. Meen. det bør bestemt være undtagelsen.
Det er jo videre en kendt sag at man kan indtune sit system som analytisk eller mere harmonisk orienteret. Jeg vil mene at enhver entusiast har prøvet at forholde sig til begge spillemåde enten som et helt principielt/ultimativt spørgsmål eller ved at man simpelthen bedst bryder sig om den ene af disse.
Nuvel..det bør vel være et mål i sig selv at benytte en rimelig forventning om indspilninskvaliteten(som plader er flest), når man tuner sit system ind.At der så falder enkelte forbi denne gennemsnitsbetragtning er noget helt andet.
Jeg mener nu..at det i reglen kommer musikken til gode, dersom ens system er i stand til at vise disse forskelle, men det er klart, at jeg dermed forudsætter..at dette aspekt aldrig må dyrkes fuldt ud på analytisk vis. Detaljemagere begår nemlig den fejl at de ser stort på konsensussen i musikken..i mit univers er det lige med det harmonisk overtonereproducerende aspekt..der i forb. med klassisk musik er overordentlig betydningsfuld.
Begår man sig i diverse koncertsale vil man vide..at musikken ikke der præsenteres superanalytisk...Derimod er den altid relativ harmonisk i disse koncerthuse.
Jeg er som udgangspunkt som sagt uenig i at man bør skrotte musik, man kan lide. Men ingen er perfekt, ej heller jeg : der er sakssussemig også indspilninger, jeg ikke kunne få mig selv til at lytte til ved andet en baggrundsniveauer.
Et andet aspekt er den udprægede fornøjelse, der opstår, når man lytter til indspilninger, der er optaget via rør...det er de bedste!!

[vilmann]

vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.

Det forstår jeg altså ikke.
Men når alt kommer til alt er jeg ikke særlig HIFI-agtig. Det er musikken der tæller.
Anlægget skal da kunne spille både godt og dårligt producerede plader. Jeg nægter at lade anlægget diktere hvilken musik jeg skal høre.

Mit skrækeksempel er den gamle Jazz at the Pawnshop skive. Den er simpelt hen så godt lavet. Det er lige før man kan tælle antallet af gæster der sidder og spiser. Musikerne spiller fremragende. Og numrende er udødelige Jazz Standards. Der er intet galt - udover at jeg synes den er dødhamrende kedelig at høre på.

I den anden ende er der Branford Marsalis' The Dark Keys. Underlig optagelse hvor rytmegruppen til tider mere eller mindre forsvinder - som om en eller ander tager deres mikrofoner og går med dem, for lidt efter at kommme tilbage.
Her er næsten alt galt - og alligevel synes jeg det rykker helt vildt når den gode Branford udfordrer sin saxofon.

Tænk engang hvis jeg skulle smide The Dark Keys ud......   UHHHH! ;O

/vilmann

[Mogens Kamp]

vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.

Det forstår jeg altså ikke.
Men når alt kommer til alt er jeg ikke særlig HIFI-agtig. Det er musikken der tæller.
Anlægget skal da kunne spille både godt og dårligt producerede plader. Jeg nægter at lade anlægget diktere hvilken musik jeg skal høre.

Mit skrækeksempel er den gamle Jazz at the Pawnshop skive. Den er simpelt hen så godt lavet. Det er lige før man kan tælle antallet af gæster der sidder og spiser. Musikerne spiller fremragende. Og numrende er udødelige Jazz Standards. Der er intet galt - udover at jeg synes den er dødhamrende kedelig at høre på.

I den anden ende er der Branford Marsalis' The Dark Keys. Underlig optagelse hvor rytmegruppen til tider mere eller mindre forsvinder - som om en eller ander tager deres mikrofoner og går med dem, for lidt efter at kommme tilbage.
Her er næsten alt galt - og alligevel synes jeg det rykker helt vildt når den gode Branford udfordrer sin saxofon.

Tænk engang hvis jeg skulle smide The Dark Keys ud......   UHHHH! ;O

/vilmann

øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige

[vilmann]

øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige

Jeg synes de fremfører musikken på en så ualmindelig uinspererende og ufarlig måde, at jeg hellere vil undvære. Det er the safe bet. Ingen kanter, ingen udfordring for publikum. Bevares, de spillede mens der blev spist - og så er der selvfølgelig grænser for hvor farligt man kan tillade sig at gøre det, men som musikindspilning betragtet synes jeg den er dybt overflødig.

Jeg ved godt den nærmest har kultstatus, men jeg kan altså ikke lide den.

/vilmann

[Janils]

øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige

Jo, den er kedelig!  Jeg har den pÃ¥ LP. CD og nu ogsÃ¥ pÃ¥ SACD, men derfor bliver det ikke bedre. Flot ja, men ellers er den voldsomt overvurderet..... eller mÃ¥ske er den slidt op? .... sÃ¥dan rent musikalsk.

[vilmann]

øhh..Jazz at the pawnshop er bestemt ikke kedelig hjemme hos mig, så det fatteer jeg ikke du kan sige

Jo, den er kedelig!  Jeg har den pÃ¥ LP. CD og nu ogsÃ¥ pÃ¥ SACD, men derfor bliver det ikke bedre. Flot ja, men ellers er den voldsomt overvurderet..... eller mÃ¥ske er den slidt op? .... sÃ¥dan rent musikalsk.

Ahhh...  En Ã¥ndsfælle   :S

For at det nu ikke skal ende i skænderi om musik hvor ingen nogensinde bliver enige, så var udgangspunktet for at nævne netop Jazz at the Pawnshop, at jeg ikke vil have et anlæg der kun kan spille den slags HIFI-plader.
The Dark Keys og Motörhead skal også kunne nydes.

/vilmann

[jensen]

Nå det kan spille alt musik og det spiller som jeg kan lide det , så er jeg tilfreds .

Og det er der mange setup der kan .

Mit skræk er at blive en af dem der kun lytter for at høre om det lyder ægte , jeg vil have musikerne i min stue og de så lide lyde rigtig ja pyt med det .

Jeg hader også ping pong lyd det har jeg haft nok af .

imorgen skal jeg høre AC/DC på full skrue 5,1

[Mogens Kamp]

Nå det kan spille alt musik og det spiller som jeg kan lide det , så er jeg tilfreds .

Og det er der mange setup der kan .

Mit skræk er at blive en af dem der kun lytter for at høre om det lyder ægte , jeg vil have musikerne i min stue og de så lide lyde rigtig ja pyt med det .

Jeg hader også ping pong lyd det har jeg haft nok af .

imorgen skal jeg høre AC/DC på full skrue 5,1

hmm
Jeg fatter en hat af det, du siger.
Hvis pointen er at du er fløjtende ligeglad med om ægtheden i timbrereproduktionen, , ja da mÃ¥ du til Linn, accuphase forward sound(de af deres produkter, der kom i begyndelsen af 90'erne havde dette mærkværdige karakteristika)  eller arcam eller sÃ¥gar ihvertfald det tidligere densen.
Den letteste ting i verden er forwarded sound...der vitterligt er uægte i mange henseender. Kunsten at frembringe en nærmest magisk, men afslappet rytmegengivelse i en helhed med ægtheden i timbrereproduktion er ganske vist ganske meget vanskeligere og må inkludere mange flere faktorer. Men..den som bærer viljen i ørerne..får gyldne øren til sidst.

[3DX]

vi kan vel godt blive enige om at der er stor forskel på hvor godt plader er produceret (rent teknisk).
hvis et anlæg spiller de dårligste så godt at man kan hører dem, så for man vel ikke fuld udbytte af de bedste.

Det forstår jeg altså ikke.

det jeg mener er.... at hvis alle palder, både dem der er godt optaget osv, og dem der er elendige, lyder "godt" på anlæget. så kan man vel ikke udnytte de bedste til fulde.

Men når alt kommer til alt er jeg ikke særlig HIFI-agtig. Det er musikken der tæller.

det er det nu også hos mig, men jeg elsker bare den der ind under huden opleves man har med de bedste

Anlægget skal da kunne spille både godt og dårligt producerede plader.

det mener jeg sÃ¥ ikke, og prisen er altsÃ¥ sÃ¥, at nogen mÃ¥ blive i reolen  :[

Jeg nægter at lade anlægget diktere hvilken musik jeg skal høre.

det kan jeg godt følge dig i  ;D men jeg syntes bare det er sÃ¥ fedt nÃ¥r det spiller for fedt med de gode plader.

Mit skrækeksempel er den gamle Jazz at the Pawnshop skive. Den er simpelt hen så godt lavet. Det er lige før man kan tælle antallet af gæster der sidder og spiser. Musikerne spiller fremragende. Og numrende er udødelige Jazz Standards. Der er intet galt - udover at jeg synes den er dødhamrende kedelig at høre på.

I den anden ende er der Branford Marsalis' The Dark Keys. Underlig optagelse hvor rytmegruppen til tider mere eller mindre forsvinder - som om en eller ander tager deres mikrofoner og går med dem, for lidt efter at kommme tilbage.
Her er næsten alt galt - og alligevel synes jeg det rykker helt vildt når den gode Branford udfordrer sin saxofon.

Tænk engang hvis jeg skulle smide The Dark Keys ud......   UHHHH! ;O

/vilmann

[shras]

At svare på det indledende spørgsmål er for mig ganske vanskeligt.

Reelt set så kræver et svar indblik i hvad hifi-interessen bunder i. Hvis den hos mig alene bundede i glæde for musikken, så kunne jeg godt stoppe her. Begge mundvige trækkes allerede nu op til ørerne når kæresten og jeg lytter til musik.

Omvendt er interessen jo også bundet i interessen for det tekniske og eksperimentelle: Hvad sker der når jeg flytter mine højtalere, placerer en Wibb-eater oven på CD-afspilleren, skifter kabler etc.?

Stopper jeg her? Bestemt ikke.  

[Andre´ Jensen]

Vilmann, jeg mener nu din musiksmag bliver dikteret lige sÃ¥ meget, hvis det ikke spiller de bedste plader optimalt.For en del af det er for mig ihvertfald, at fÃ¥ fornemmelsen af at blive suget ind i musiken.Og det sker kun nÃ¥r det er (rimmeligt) optimalt.For mig ville det betyde at jeg ville fortrække plader med høj boogiefaktor.Ikke at der ikke findes plader med høj boogiefaktor, der ikke lyder godt.Jeg fra vælger bare dem der ikke gør, sÃ¥ kan de lære det de fjolser der har produceret den  ;O .

MVH