niklasthedolphin skrev:mr.antisilver skrev:Niklas the dolphin skrev :
Sproget er et værktøj til erkendelse og må derfor ikke underkendes.
Sproget er mere end et værktøj.Det er forudsætning for bevidstheden.
Det pudsige er dog, at musik er kendetegnet ved at " køre" forbi de områder i hjernen. der aktiveres af sproget. Sproget er således ift. musik af mindre betydning, hvilket medfører at den stærke idiosynkratisering, der er knyttet til sproglige efterladenskaber i hjernen´, forbliver uaktiverde ved musiklytning.
Dette gør lytning til den fri for det såkaldte subjektive affald og dermed i højere grad objektiv
Det er jeg godt nok lodret uenig med dig i.
Hvis det var tilfældet ville du ikke være i stand til at høre forskel på et godt og et skidt anlæg og ville betragte al form for lytning som meditativ uanset farvning, musikstil, komprimering etc. etc.
"dolph"
På det punkt har jeg ret. Men jeg kan se du misforstår.
Lad mig forklare : Det er videnskabeligt bevist, at den del af hjernen, der bearbejder musik ikke er under sprogets kontrol. Det er derfor, at musik kan have en berusende virkning.Var bearbejdniingen gået ind over de dele af hjernen, der er struktureret af og omkring sproget, ville denne beruselse slet ikke være muligt, da sprogcentret er altdominant, når det aktiveres.Det er derfor at synsindtryk ikke kan give samme beruselse, da synet fuldstændigt er knyttet til sprogcentret på synapseniveau.
Der ligger således ikke i det, at lytning er meditativ.Faktisk tværtom.Der ligger blot det i det at det normale værdisystem knyttet til sprogcentret ikke har betydning ved musik og det er derfor jeg plejer at sige, at hørelsen er den eneste sans, der er egentlig fri til at fremkalde emotion udenom sproget.
Når vi efterfølgende aktiverer sprogcentret, der skal forklare sprogligt hvorledes en bestemt musik oplevedes, så opstår vanskelighederne, da sproget er yderst dårlig til at kommunikere internt med det område i hjernen, der aktiveredes ved en bestemt musikpåvirkning.Dette gælder tillige, når vi ønsker at bedømme selve lydens kvalitet.Her skal hjernen trænes heri.
Men at vi er relativt dårlige til at behandle lydfænomener sprogligt set er netop en konsekvens af føromtalte kausalitet, hvor vi ofte benytter de vante termer indenfor andre sansninger, der er i sproget, såsom : varm, kold lyd, mørk og lys lyd, perspektiv, etc. Disse tillægsord knytter sig til følesansen(varm/kold) og synssansen (mørk/lys) og har intet at gøre med ørets sansning.Vi har simpelthen et sprogligt underskud, når vi skal beskrive lyd af netop den førnævnte årsag.
