mr.antisilver skrev:Der findes adskillige teorier om sansningen,herunder hørelse/lytning. Fælles for dem er dog, at de alle på bedste videnskabelig vis har fået skabt sig sit genstandsområde. Hver teoris genstandsområde bør udelukkende forståes indenfor teorien.
Videnskaben mener at være kommet tættere på sansapparatets individuelle genstandsområder men hvad videnskaben ikke har opnået er at klarlægge synapserne. Der findes nemlig mange scanningsresultater der påviser at aktiveres en bestemt forventet synaps ikke så benyttes en mulig omvej eller genvej eller i hvert fald en anden synaps for at fuldbyrde perceptionen.
Netop. Disse hjernemæssige "kompensationer" medfører så blot et ringere afkast. Omveje, som du kalder det, bliver vanskeligere og vanskeligere for hjernen at udføre med alderen.
Det er nemlig ikke sådan at fordi bestemte hjernehalvdele eller for så vidt genstandsområder er mindre aktive hos nogle end hos andre så mistes muligheden for sansningen ikke. Den perciperes og bearbejdes alternativt. Og alt andet lige så passerer samtlige sansestimuli lige pandelapperne først for at blive filtreret af menneskets neurologiske og neuropsykologiske erindringsdatacenter. Her sker der så bl.a. den totalt ubevidste process at alt hvad der relateres til noget i erindringsdatacentret hvor vores naturlige forsvarssystem reagere bliver holdt tilbage eller tidsfoskydes.
En alternativ bearbejdning er så blot lig et ringere afkast.Jeg kalder det en afvigelse.Hvad angår det at en hvilken som helst type stimuli passerer det du betegner som erindringscenteret (der er et yderst dårligt valgt begreb) har du ganske enkelt ikke ret i. Musikalsk perception går fuldstændigt udenom sprogcentrene, dersom det musikalske udtryk ikke er sprogligt.Dette er så reelt også privilegiet for høresansen, at denne ikke tvangsmæssigt bearbejdes via sproget.Af denne grund har musik direkte adgang til det følelsesmæssige register, hvilket stimuli, der er organiseret omkring sproget ikke har. Dette gør reelt høresansen til den frie sans.Den er ikke bundet på hænder og fødder af sprogbearbejdelse.
Videnskaben er endnu ikke kommet til bunds i, hvad der elektrisk sker i nervesystemet ved auditive sansestimuli, men "man" er kommet et pænt stykke.
Var det så ikke en idé at undlade at flette videre på halve vinde for at forsøge understøttelse af egne dødssejlere af teorier?
Der er heldigvis ikke tale om nogen dødssejler. Afvigelser og dermed ringere lytteegenskaber kan tilskrives mangelfuld aktivering af de nødvendige synapseudvidelser.
F.eks. ved man fra CT skanninger, at denne klodes fremmeste musikere, ganske enkelte er fremragende, fordi deres hjernes synapsenet har fået aktiveret områder i hjernen, almindelige mennesker ikke får aktiveret.
Jeg mener, det er hævet over enhver rimelig tvivl, at man kunne gøre nøjagtig det samme i forhold til, hvorledes den enkelte perciperer auditive sansestimuli, i denne sammenhæng naturligvis først og fremmest musik. Ved en sådan øvelse vil man blive istand til at bestemme graden af aktivering af de forskellige hjerneområder og på den baggrund beslutte hvori afvigelserne består.
Hvornår er en CT scanning blevet udnævnt som en øvelse som den scannede person har nogen kronologisk bevidsthed om?
Nej vel.
Jo. En CT scanning vil netop påvise præcis hvad jeg taler om. At den enkelte så ikke kan bruge det til ret meget er forsåvidt ikke interessant al den stund, at vi netop taler kortlægningen af en abnormal, gennemsnitlig synapsestruktur, der påtvinger den analyserede en jævn mulighed for at udnytte den fuldstændige kapacitet i strukturen om den var forgrenet i en sådan grad, at lytteevnen kunne karakteriseres som forbilledlig og dermed objektivt
Derfor bliver man/du ikke i stand til en skid på det grundlag.
Forskerne vil kunne arbejde videre med bestemmelse af hjernebanernes brug men at forvente en klarlægning er ikke lige om hjørnet og forvent ikke at der specifikt vil relateres noget til glæde for objektivisternes holdning til musikalske lytteoplevelser.
Jeg forstår ikke, du taler om videnskaben som en samlet masse, der har samme genstandsområde. Det er, at reducere selvsamme til det rene vrøvl
Ad den vej kunne man rent faktisk , om man ønskede sådan en objektiv udredning af den enkelte persons evne til at aktivere så mange forskellige hjerneområder og dermed et velvidtforgrenet synapsenet, få beskrevet, hvorfor manger mennesker, når de skal lytte mere aktivt, får en afgrænset oplevelse, fordi deres hjerner ikke tilstrækkeligt "udbreder" sit forgreningsnet med deraffølgende afvigende evne til perception af musik.
Forskellene på scanningsresultaterne, uanset om det er CT eller magnetfeltsscanning, vil vise små marginaler på almindelig raske mennesker som du og jeg og igen ganske små afvigelser fra normalområdet på de tidligere nævnte musikalske genier.
De små afvigelser,du taler om, er ikke så små ennda, fra et neurologisk synspunkt
Hvis du synes det er hajføde-argumenter for en mulig objektivisering af en lytteoplevelse, så tager du grueligt fejl.
)
