Naturvidenskab bliver brugt overalt i hverdagen. Uden kemi var der ingen benzin. Uden fysik ingen biler. Uden matematik ingen motorvejsbroer. Naturvidenskab er et hit og er kommet for at blive.
Aligevel er der mange, som benægter naturvidenskaben når det drejer sig om vellyd. De prøver at fabrikere vanvittige teorier, som ofte er meget nemme at skyde i sænk. Herefter bliver der henvist til, at man skal bruge sine ører. Gør man så det, og foretager en videnskabelig blindtest, bliver man mødt med nye angreb såsom: Man har elendige ører, man har et elendigt anlæg, man har en dårlig sammensætning, man har en dårlig opstilling, man har en personlig agenda, man generelt er et fjols for overhovedet at stille spørgsmålstegn.
Er man en skruppelløs producent eller forhander af noget grej, der bliver stillet spørgsmålstegn ved, kan jeg godt forstå, at man reagerer på den måde. At få sit produkt i tvivlsomhedens lys er næppe fremmende for salget og profitten.
Men det er ofte almindelige mennesker med almindelige velbetalte jobs, der fremturer denne adfærd. Nu er jeg ikke læge, men umidelbart passer diagnosen psykose på denne adfærd.