Hørelsen bliver bedre igennem træning.

[Thomas Sillesen]

Nu læste jeg så artiklen.

Jeg tror OGSÅ at træning kan forbedre hørelsen. (ligesom træning kan forbedre synet, lugtesans, smagssans etc).

Men læg mærke til jeg skrev TROR. For denne undersøgelse der refereres til har følgende statistiske problemer:

a) Populationen er ekstrem lille (31 mennesker er ikke meget at konkludere på).
b) Der står IKKE hvor mange der kunne høre en given ting og hvor mange der ikke kunne det.

I statistik taler man om signifikansniveau. Det betyder at man vurdere sandsynligheden for at det er et tilfælde der gør man er nået frem til resultatet. Typisk vælger man 5% som signifikansniveau, dvs kun hvis der er mindre end 5% chance for at man tager fejl, anser man det for statistisk bevist.

Jeg må indrømme jeg har svært ved at se det statisk bevist udfra de informationer der er givet i artiklen. Og det er netop det Kim kritiserer artiklen for.

[Bigmaac]

Resultatet af testen lyder plausibel nok syntes jeg.

Det bekymrende er når netop Mogens nu bruger videnskaben til at validerer sin egen selvbestaltet superhørelse, en hørelse som kan tilbagevise den øvrige kendte videnskab. Kan du ikke høre forskel? Synd for dig!
For at dække flanken af har netop Mogens tidligere, men ofte, gjort et stort nummer ud af at hørelsen og slet ikke hans egen sådan lader sig teste.....altså sådan rent videnskabeligt.

[Mogens Kamp]

Mogens, udover at jeg er overrasket over dine åbenlyse foredomme omkring højtbegavede mennesker, så kan jeg se at vi vil noget helt forskelligt. Med din afvisning af at spørge hos eks. medicinalindutrien afviser du alt der har med fakta og metode at gøre.

 

Igen lægger du mig holdninger til, jeg ikke har. Jeg er og har altid været tilhænger af videnskaben. Men den skal fortolkes. Og specifik her : man skal vide hvad der har relevans for en debat og ikke har. Og dit ringeri var fuldstændig ligegyldig. Det handler her om langtidserfaret viden om relevans og ikke relevans.

Hvad angår dit postulat om fordomme om dit og dat ift. såkaldte højbegavede mennesker, er jeg nødt til at skuffe dig. Det er ikke en fordom og ej heller noget, der er baseret på et par eksempler, der er ekstrapoleret. Jeg er trods alt læreruddannet og har faktisk noget at ha' det i og har da så sandelig mødt en del af disse personager og konklusionen er såmænd , at hvad der tilgår og tilflyder de kognitive processer og udmønter sig i høj IQ fragår andre og mindst lige så betydningsfulde forhold og egenskaber indenfor hjernes kontekst, herunder interaktionsenergien med omverdenen.

Så det er mulig at du finder det morsom at tilsmudse din moddebatør med skjulte budskaber om, at han intet ved om noget som helst, men som du nok ved, så får du svar på tiltale - i hvert fald af mig.

Jeg vil diskutere metodevalg og du vil diskutere menenskesyn, vi kommer vist aldrig tættere på hinanden. Du nægter at forholde dig til det faktum at undersøgelsen er baseret på 31 personer, hvilket ikke er ret meget når der er 6,5 milliarder mennesker på kloden.

Jeg tror næsten ikke min egne øjne...her forsøges med at der ingen sammenhæng skulle være mellem videns- og menneskesyn og metode.  Og lige her er du nødt til at gøre dit hjemmearbejde bedre.

Jeg er ikke nødvendigvis uenig med undersøgelsen, det er måden den drager sin konklusion på der undre mig. Den ville aldrig blive accepteret på et dansk universitet.

 

Nu er jeg sådan set bedøvende ligeglad med de danske universiteter. De er i forvejen røven af 4. division. Hvad jeg derimod er optaget af er hvad der er sandt og falsk indenfor dette vidensområde og her er der andre tiltag, der kraftigt understøtter resultater af netop den debatterede undersøgelse. Og her sigter jeg til andre eksperimenter med musikere, der viste signifikante forskelle i scannere svarende til det fundne i nærværende undersøgelse.

Det er sandheden om hørelsen og dens udviklingsmuligheder, der er interesssant. Ikke studentikose kvabbabelser omkring statistik.

Nu ævlede du i det indlæg jeg henviste til fantasiløst omkring prædisponering af noget du ikke aner hvad er, nemlig en neurologisk prædisponering for bedre hørelse.

Nu er der ikke noget der hedder neurologisk preædisponering, men lad det ligge. enten er man prædisponeret for en eller flere ting, eller også er man ikke. Det er lidt spild at forsøge at komplicere tingene når de ikke er det.

Du ævler for at ævle. Neurologisk prædisponering for bedre hørelse kan ingenlunde misforstÃ¥s. Det betyder ganske enkelt, at person A og person B kan have forskellige neurologisk apparater, der fungerer om en bagvedliggende ressource. Disse kan prækvalificere personerne til bedre og mere omfangsrige neurale forbindelser eller ej indenfor specifikke hjernesamarbejsomrÃ¥der ( der iøvrigt næres af elektriske impulser og dermed energi )hvor det meste kendte  særlige udkomme er  en høj IQ

Det da nemt.

Og kære Kim. Det er så infantil som noget kan være; for det findes simpelthen ikke og dermed ender du præcis dér hvor jeg skrev,

Jeg er ikke dansklærer, men det giver ingen mening at bruge ordet infantil(t) i denne sammenhæng

Nu spiste du sætningen, der gav anledning til brugen heraf og sålænge du ikke citerer ordentligt og meningsfuld, ser jeg ingen grund til at kommentere din manipulation. Skal du ha' svar af mig, så citerer du hele det sætningsafsnit, der gav anledning til bedømmelsen/anvendelsen af nævnte begreb og ikke blot sætningen hvori begrebet blev anvendt.. Det da nemt.

Og dermed så fastslår jeg en gang for alle og prins knud at såfremt der intet patologisk er i vejen, så er alle født med 99,99999999999999999999999999999999999% samme funktionalitet i deres hørelse ved fødslen. Og dermed er resten eller skulle vi sige forbedringen af selvsamme overladt til træning og udviklingsprocesser.Punktum.

Neurofysiologisk afdeling på Odense Universitets hospital har efter et opkald oplyst mig om at det ikke er et område man har forsket nok i til at kunne sige noget med 100% sikkerhed, andet end at hørelsen gradvist bliver ringenre, og at der er mange eksterne variable der påvirker dette.

Det er simpelthen for useriøs at foretage et opkald på 5 minutter (som jeg ikke engang tro du har gjort] og regne med at man kan få en fyldestgørende redegørelse for disse meget komplekse mekanismer. Det er ikke iorden og igen pladder. Simpelthen : pladder af værste skuffe.

Nu er der iøvrigt andre videnskabsgrene med langt større relevans end den du angiveligt (tror det er løgn) ringede til, der har langt mere at byde ind med. Og her kommer den igen..den med den langtidsoparbejdede erfaring : man skal vide hvor man skal søge sin viden og hvor man ikke skal.

 

Ordet "patologi" betyder i øvrigt "læren om sygdomme og dens symptomer" i celler og væv, så det giver ingen mening at bruge ordet når snakke drejer sig som at man enten har noget neurologisk der gør ens hørelse værre/bedre, eller noget fysiologisk der gør at man kan høre bedre.

Nu må du godt nok holde. Prøver du på at belære mig om hvad patologi betyder efter et opslag på internettet. Det jo det rene pladder. Patologisk betyder i den kontekst, jeg benyttede den såre enkelt, at dersom der ikke var sygdomme (og dermed patologi] tilstede, så var der tale om de 99,99999999999999999&

Nu kunne det være på sin plads at du faktisk læste hvad jeg skrev i stedet for at fantasere om selvsamme. Og du skal da slet ikke ´lægge holdninger og meninger til mig som jeg ikke har. Hvor har jeg skrevet, at de med et højt neurologisk hjerneapparat ikke forbliver med denne på neuralt niveau, selv om de ikke stimuleres?

Tjah, du skrev:

Man kan være arvelige diponeret for det ene og andet, f.eks. en høj resource, når det kommer til at anvende sin hjerne således, at man ender op med en høj IQ, men - og det er vigtigt - stimuleres den bagvedliggende ressource ikke tilfredstillende, så kan det være lige meget

Iøvrigt er disse mennensker med såkaldt højtudviklet og ressorcefyldt hjerneapparat desværre meget mangelfulde på andre afgørende menneskelige parametre, men det ligger ud over dette her.

Det må da nok være årets mest fordømmende bemærkning, jeg antager den er baseret på en eller to dårlige oplevelser du selv har haft? Igen må jeg påpege det forkerte i at ekstrapolere enkelte oplevelser og gøre det til generelle sandheder.

Min oplevelse er tværtimod at denne befolkningsgruppe, udover stor empati for deres omgivelser, ikke adskiller sig væsentligt fra andre på det rent menneskelige plan. Der er lige så stor en andel af menneskeligt velfungerende personer som i alle andre befolkningsgrupper.

Jeg kommenterede dette indledningsvist og behøver ikke gentage, at hvad der tilgår et område fragår andre områder. Man skal blot blive i stand til at "se" det. Og det kan de fleste ikke

Jeg glæder mig til publiceringen af din indsigelse, men mon ikke den bliver en slags sand i mellem hænderne.

Det udsagn giver ingen mening. Jeg har påpeget at undersøgelsen ud fra et statistisk synspunkt er værdiløs, men jeg kan da godt finde mine gamle statistikbøger frem og smider om mig med citater til højre og venstre.

Jo..det giver fantastisk megen mening. Du påpeger påny, at den (undersøgelsen) er værdiløs og puster dig op som en anden overdommer, hvortil det er yderst rimeligt at bede om dit bidrag og indsigelse i en videnskabeligt publikation.

Du behøver ikke gøre os opmærksom på at at du har bestået folkekskolen og gymnasiet. Det er ikke noget kvalitetsstempel i sig selv. Slet ikke faktisk.

Min pointe var at grundlæggende metode er obligatorisk allerede ret tideligt, så jeg forstår ikke at du er så ukritisk overfor undersøgelsen.

 

Hvorfor jeg ikke er ukritisk? Fordi den fortæller og formilder den sandhed, jeg har plæderet for i mange år, ergo er undersøgelsen endnu en af mine støttepiller.

Nu handler alting om videnskabs- og menneskesyn og her mangler du øjensynligt forståelse for, at der er mennesker, der har en anden (og bedre) tilgang til selv samme.

jeg håber virkeligt at du kan se det ironiske i den sætning.

Nej. For det var ikke ironisk.

Statistik er stort set irrelevant for de virklig begavede

Og hvem er så de virkligt begavede? Igen må jeg påpege at det er et spørgsmål om metode, og at undersøgelsen er forfejlet da den laver en konklusion der vedrører 6,5 mia mennesker ud fra et grundlag på 31 personer. Men lad os da bare bortkaste al videnskab og vende tilbage til middelalderen hvor tro og teorier var accepteret som fuldt legitime.

vrøvl..de virklig begavde findes ikke ved metode. Det er en studentikos betragtning, der selv om du ikke helt forstår, er dybt morsom.

Grundlaget er fuldt ud tilfredsstillende og resultaterne var inddiskutable. Og andre eksperimenter understøtter selvsamme, så ingen grund til at være så sur...bare fordi vi nu kan tillade os at sige, at de, der knapt kan høre forskelle på kabler, simpelthen ikke kan fordi de er utrænede. '

Vær lidt glad i stedet for som utrænet. Nu ved du jo at du blot skal træne dig selv for at blive bedre til at høre forskelle og detaljer!

En forsker på neurologisk niveau,

Det er der ikke noget der hedder. Hvad mener du? en hjerneforsker som Peter Lund Madsen?

Peter Lund Madsen er i mit univers blot en popsild.

En forsker på neurologisk niveau, er en der forsker i det neurologiske kompleks. Undersøgelsen, vi her taler om er foretaget at et neurologisk institut. Så ingen grund til at dvæle mere ved det.

der skal forsøge at afdække mekanismerne for hørelsen og dens udvikling må først forstå hørelsens (skjulte) mekanismer og (skjulte)udviklingsmuligheder. Derudaf kan fremkomme en hypotese. Statistik kommer først sekundært ind i billedet. Derfor er det pladder at plapre løs om statistik, når man ikke engang selv forstår en brik af hørelsens neurologiske mekanismer.Punkum.

Du forsøger at lave grundlæggende videnskabelig undersøgelser om til filosofi, og hypoteser er jo netop noget man inden for statistikken afprøver og acceptere eller afviser.

 

Vrøvl. Jeg har blot en anden og bedre indgangsvinkel til metode end den, mange studenter indoptager på universiteterne som var de roboter. Jeg tillader mig at tænke selv. Og filosofi er i og for sig ikke inde i billedet som sådan, men jeg har dog en stor berøringsflade med denne spændende vinkel også. Her talte jeg om noget helt andet. Nemlig om, hvorledes man forsker sig frem til nye indsigter og fremhævede at statistik ikke indgår i det primære forskningsarbejde.

Der er for øvrigt nok heller ikke mange der forstår "hørelsens nerulogiske mekanismer", eftersom man ikke fuldt ud har kortlagt hvordan hjernen virker og kun har forstået de grundlæggende mekanismer, så nej, jeg forstår ikke neurologi bedre end de der forsker på området. Men det er nok forskellen, de kender deres egne begrænsninger, det gør lægmand ikke.

 

Halløj..nu forsøgte du minsandten at gøre dig selv til en lige så indsigtsfuld som en forsker på området. Du tager pis på os.

 

Iøvrigt er det vigtigt ikke at stille det op som dig. Indsigten er ikke enten eller fuld indsigt i området. Nej..der er tale om hvor meget man har forstået og ikke mindst - og det understreger jeg - ikke har forstået. Det er altså ikke blækregning med facitliste vi taler om selv om du ønsker at fremlægge det sådan.

Nej, det er et højest komplekst område, hvor mange videnskabsgrene kan bidrage og alle arbejder uden facitliste. De, der ikke er forskere, befinder sig derimod på vidt forskellige forståelsesniveauer af området,h vilket i og for sig er forståeligt.

[Mogens Kamp]

Nu læste jeg så artiklen.



b) Der står IKKE hvor mange der kunne høre en given ting og hvor mange der ikke kunne det.

 

Nu var der jo også blot tale om artiklen og ikke publikationen af selve undersøgelsen, hvori jeg går ud fra, at der kan læses om de relevante resultater.

[Kim Olsen]

jeg giver op.

Debat kræver at man forholder sig til andres argumenter, med en total afvisning af alt hvad andre siger er det en reduceret til en evigt gentagende monolog.

Jeg kan ikke se hvad din uddannelse har at gøre med dit kendskab til højtbegavede børn/voksne, udover at det er en "diagnose" der kun kan stilles af en hÃ¥ndfuld særligt uddannede psykologer i landet, heriblandt Ole Kyed, sÃ¥ udgør de højt begavede ca 0,5% af den danske befolkning, sÃ¥ det er vel bare at tælle samtlige børn du nogensinde har haft kontakt med og sÃ¥ dividere med 200, sÃ¥ har du det antal højt begavede børn som du i teorien kan have haft kontakt med. Derfra og sÃ¥ til at du eller andre rent faktisk har været opmærksomme pÃ¥ at de havde særlige behov er der desværre ret langt da mange af dem formÃ¥r at tilpasse sig deres omgivelser for ikke at virke anderledes.

Jeg bryder mig ikke om at du antyder at jeg lyver, du skal være velkommen til at få min påstand bekræftiget, Lægen hed Frederiksen, Neurofysiologisk afdeling.

[klimbim]

http://www.soc.northwestern.edu/brainvo ... ations.php her kan den test der omtales i artiklen læses i sin fulde længde ;-)

[Mogens Kamp]

jeg giver op.

Jamen; det er da helt i orden.

Debat kræver at man forholder sig til andres argumenter, med en total afvisning af alt hvad andre siger er det en reduceret til en evigt gentagende monolog.

Det er stærkt problematisk at du på denne måde kaster smuds på mig godt pakket ind. Det er faktisk fuldstændig uacceptabel, når du er redaktionelt medlem.

Skandaløs simpelthen.

Og det du siger er jo lodret forkert. Du har blot ikke få sat din egen dagsorden på debatten, da jeg har haft en anden; og det kaldes debat. At føre dialog om præmisserne for hvad vi skal tale om og ikke tale om.

Du kommer ingen vegne med mig; du kan kalde mig hvad som helst pakket ind; det rør mig ikke en tøddel. Jeg er alene optaget af dette emne her - det er det jeg brænder allermest for og det kan dine besmudsende bemærkninger intet gøre ved.

SÃ¥ jeg vil være flink og bede dig om , hvis du mener at du ikke kan være i en debat med en person, der giver dig svar pÃ¥ tiltale pÃ¥ alt inklusive insinuationer, fremover at undlade det; for du kan ikke automatisk regne med at din dagsorden bliver accepteret uden videre. Jeg gør det i hvert fald ikke al den stund den virker skolerobotiseret.punktum.

Hvad angår de højt begavede børn så gider jeg ikke engang citere dine stærkt følelesesmæssige udsagn om disse, da det er tydelig, at du er alt for farvet i din optik om disse qua din omgang med selvsamme til at foretage en nøgtern vurdering.

 

Og angående telefonopkaldet. Jeg håber for dig, det er en løgn. At føre en telefonsamtale om noget sådan på cirka 5 minutter eller mindre hos den forkerte instans/institut taler jo sit tydelige sprog.

Skal man sætte sig ind i komplekse forhold findes ingen genvej hvis man virklig vil forstÃ¥; nemlig at læse sig til og det tager tid  -adskillige Ã¥r.

Men det må du selv om self

[Thomas Sillesen]

<FONT face="Arial Narrow">

Nu læste jeg så artiklen.



b) Der står IKKE hvor mange der kunne høre en given ting og hvor mange der ikke kunne det.

Nu var der jo også blot tale om artiklen og ikke publikationen af selve undersøgelsen, hvori jeg går ud fra, at der kan læses om de relevante resultater.

Nu har jeg efterhånden set talrige eksempler på at en dårlig researchende journalist, der sakser lidt fra nettet, og laver en dansk internet artikel.   

Derfor synes jeg det er rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved en artikel hvor der gives så få videnskabelige facts.

Det blev jo helt spændende at se undersøgelsen, så jeg surfede lidt, og fandt til sidst undersøgelsen der ligger bag.

href="http://www.soc.northwestern.edu/brainvolts/documents/ParberyClark_2009.pdf"

http://www.soc.northwestern.edu/brainvo ... k_2009.pdf

Nu er det nok ikke alle der er vant til at læse den slags, og jeg gider ikke bruge en aften på at gengive analysen, men der er dog nogle væsentlige ting.

a) Forskerne er godt klar over at deres forskning ikke har et tilstrækkeligt signifikansniveau. Læser man konklusionen skriver de bla:

The results from this study suggest that musical experience enhances the ability to hear speech in challenging listening environments. Med andre ord "suggest"... og hele konklusionen er videnskabelig korrekt i forhold til de underliggende data, det vil sige der bruges sætninger som:

strong relationship ; stærk sammenhæng...ikke så definitivt som sammenhæng.

we cannot determine causality; de kan altså ikke fastslå sammenhæng.

Skulle man sige det på dansk, ville det sammenfattet lyde: "Det ser ud til"...

Det svarer også ganske godt til at de et andet sted citerer flere undersøgelser, og ca halvdelen viser correlation, og den anden halvdel ikke. Research to date has focused either on populations who experience difficulty with SIN or investigated this ability across the life span by comparing young and old participants. Indeed, the results of these studies are often contradictory, with some researchers finding that hearing thresholds and SIN performance are correlated, whereas others find the opposite (Dubno et al. 1984; Harris & Sweson 1990; Killion & Niquette 2000; Humes 2007; Souza et al. 2007).

SÃ¥ alt i alt en blandet landhandel, hvor der stadig ikke er en entydig konklusion.

De bruger iøvrigt en fornuftig videnskabelig metode, men det gør det også muligt at se at spredningen på de statistiske data er betragtelig, og en definitiv konklusion ikke mulig. Så jeg synes Kims indsigelser var fuldt ud berettigede, og havde journalisten ikke været så dårlig til sin research, ville artiklen have lydt:

Musikere får måske superhørelse.

Jo, den ser ud til at være god nok. Musikere får sandsynligvis bedre hørelse end folk, der ikke spiller instrumenter. Det er sikkert fordi, de træner hjernen.

[Mogens Kamp]

Hvis vi skal til at sakse fra publikationen, så foreslår jeg at hele publikation sættes ind. (jeg har læst den nu).
Der er intet grundlag for at betvivle resultaterne, der er seriøse og understøttet af andre undersøgelser.
CONCLUSION
The results from this study suggest that musical experience
enhances the ability to hear speech in challenging listening
environments. SIN performance is a complex task requiring
perceptual cue detection, stream segmentation, and working
memory. Musicians performed better than nonmusicians in
conditions where the target and the background noise were
presented from the same source, meaning parsing was more
reliant on the acoustic cues present in the stream. We also
found a strong relationship between working memory ability
and QuickSIN, which were both correlated with years of
musical practice, unlike HINT-F. Although we cannot determine
causality, the working memory enhancement of musicians
seems to mediate their better performance in QuickSIN.
These results provide further evidence for musical training
transferring to nonmusical domains and highlight the importance
of taking musical training into consideration when
evaluating SIN ability.

[Thomas Sillesen]

Tja Mogens,

Så må jeg - som Kim- give op. Hvis man er vant til at læse videnskabelige publikationer, kan man se der intet definitivt er i den konklusion.

[Mogens Kamp]

Clinical Implications and Future Directions
There is already a vast literature, and a general consensus,
that some populations have more difficulty comprehending
SIN than others. For example, although speech perception in
noise can be difficult for normal-hearing adults, the deleterious
effects of noise on speech comprehension are amplified in
6 PARBERY-CLARK ET AL. / EAR & HEARING, VOL. 30, NO. 6, 0–0
young children (Hetu et al. 1990), children with learning
disorders (Bradlow et al. 2003; Ziegler et al. 2005; Cunningham
et al. 2001; Hornickel et al. 2009), people with hearing
loss (Gordon-Salant & Fitzgibbons 1995), non-native speakers
(Mayo et al. 1997; Bradlow & Alexander 2007), and older
adults (Pichora-Fuller et al. 1995; Pichora-Fuller 2006; Shinn-
Cunningham & Best 2008). Research to date has focused either
on populations who experience difficulty with SIN or investigated
this ability across the life span by comparing young and
old participants. Indeed, the results of these studies are often
contradictory, with some researchers finding that hearing
thresholds and SIN performance are correlated, whereas others
find the opposite (Dubno et al. 1984; Harris & Sweson 1990;
Killion & Niquette 2000; Humes 2007; Souza et al. 2007). This
mismatch between pure-tone audiometry and SIN test results
may occur because SIN performance depends on other factors
such as age, cognitive ability, and perceptual acuity in addition
to hearing thresholds (Pichora-Fuller 2006; Oxenham 2008), a
viewpoint also supported by our data. Thus, by looking at a
young, nonclinical population who demonstrate enhanced perception
of SIN, we are able to examine this skill from a
different angle, which may ultimately lead to greater insight
into speech perception difficulties in clinical populations.
Likewise, understanding the elements that contribute positively
to SIN may lead to better, more effective remediation programs
for impaired populations.
SIN tests are designed to measure how well a person copes
with competing background noise. Words- and digits-in-noise
tests may provide a benchmark of SIN performance without
context, but they are not as ecologically valid as the sentence
material used here. By using sentences, tests such as QuickSIN
and HINT draw on linguistic knowledge and experience
(native, non-native, and bilingual) as well as cognitive abilities.
Our results imply that QuickSIN measures both SIN and
working memory abilities. Most notably, we found that musically
trained participants had better QuickSIN scores, which
could be largely attributable to heightened working memory.
By extension, our results underscore the important roles that
external factors such as musical experience play when interpreting
SIN test outcomes and suggest the need for normative
ranges for different populations.
The results of this study do not speak to which aspects of
musical training enhance the working memory and SIN results.
Our participants were highly trained musicians with many
years of experience. Future work is needed to determine which
aspects of musical training are important for improving SIN
performance, the time course of the improvements, and the
transfer effects. With this information, an auditory training
program using music-related tasks could be envisioned to
enhance SIN performance. An additional question concerns the
effect of instrument played. For example is the effect of
musical training enhancing SIN equivalent with monophonic
(e.g., flute) or polyphonic (e.g., piano) instruments? Likewise,
does instrumental ensemble work also contribute? One of the
limitations of this study is that enrollment of participants was
restricted to those musicians who had started their instrument
before the age of 7 yr, resulting in the exclusion of musicians
who played instruments that are not typically started until later
in development such as the tuba, trombone, and clarinet.
Further studies are needed to investigate whether age started is
also a contributing factor or whether benefits can be seen with
years of consistent practice.

[Thomas Sillesen]

Tja Mogens,

Så må jeg - som Kim- give op. Hvis man er vant til at læse videnskabelige publikationer, kan man se der intet definitivt er i den konklusion.

Du læser kun det der er positivt i forhold til din egen holdning. De citerer analyser der viser korelation, og nogle der viser der ikke er det. Og siger at det iht deres analyse er overvejende sandsynligt at der er sammenhæng.

Vi kunne lige så godt diskutere liv på mars, der er forskere der mener det er der, og nogle der mener at det er der kun på jorden.

[Mogens Kamp]

Frequency discrimination ability was found to be an important
predictor of performance on QuickSIN. Interestingly,
frequency discrimination thresholds can be considered indicative
of more honed auditory perception, and it is well documented
that musicians are better at detecting frequency, timbre,
and timing differences (Jeon & Fricke 1997; Koelsch et al.
1999; Tervaniemi et al. 2005; Micheyl et al. 2006; Rammsayer
& Altenmuller 2006). As would be suggested by previous work
(Koelsch et al. 1999; Zendel & Alain 2009

[Thomas Sillesen]

can be considered indicative..

Du læser den rapport som fanden læser biblen  

[Mogens Kamp]

Tja Mogens,

Så må jeg - som Kim- give op. Hvis man er vant til at læse videnskabelige publikationer, kan man se der intet definitivt er i den konklusion.

Du læser kun det der er positivt i forhold til din egen holdning. De citerer analyser der viser korelation, og nogle der viser der ikke er det. Og siger at det iht deres analyse er overvejende sandsynligt at der er sammenhæng.

Vi kunne lige så godt diskutere liv på mars, der er forskere der mener det er der, og nogle der mener at det er der kun på jorden.

 

Den der med at give op..det er godt nok triste udmeldinger..kan faktisk ikke bruge det til noget som helst. Det er nok noget med at vælge den lette løsning og slippe ud af det....uden videre. Men jeg køber den ikke.

 

Jeg læser ikke; jeg stykker viden om hørelsenpÃ¥ neurologisk niveau sammen; det har jeg gjort meget længe og sÃ¥ kan man postulere det ene og det andet og indpakke nedladende bemærkninger pÃ¥ den ene og anden mÃ¥de a la eksemplet med Mars og med at jeg underforstÃ¥et er  ukritisk. Og dermed insinuere at jeg er ude pÃ¥ tynd is.

Men det er jeg ikke, mine herrer.