af sshd » søn aug 29, 2010 23:59
Spændende tråd - håber jeg kan genoplive den...
Jeg har benyttet digital rumkorrektion i lidt over et år. Mere specifikt har jeg benyttet Audiolense i flere udgaver med forskellige akkustiske opstillinger, forskellige højttalere og forstærkere.
Det er ikke mindre end et mirakel for lyden og jeg kunne ikke drømme om at høre musik eller se film uden.
Glem alt om at det rene uberørte signal skulle være bedst. Det bliver aligevel tværet ud af det passive delefilter og farvet ekstremt af lytterummet. Det vigtigste må være hvordan det lyder når lyden når øret.
Audiolense er et kommercielt program, som kan måle, gate/filtrere og generere fir filtre, som så sættes ind i dsp-kæden for ens afspiller (computer) med et convoltion plug-in. Man skal selv definere en targetkurve for ønsket frekvensresponskurve, hvilket gør det temmelig kryptisk at komme igang med. Jeg er dog ved at skrive en guide, som bliver offentliggjort i september, som måske kan hjælpe nogen på vej.
Jeg er på ingen måde ekspert inden for hverken akustik, rumkorrektion eller lign. Jeg har dog arbejdet måbevist om gjort nogle observationer, som jeg gerne vil dele.
A: Det er ret så vigtigt at benytte en kalibreret målemikrofon. Den ikke-kalibrerede mikrofon (og forstærker), som var af pa kvalitetet, gav et resultat, som hjalp lidt i bassen, men rodede for meget rundt med resten af lydbilledet.
Den kalibrerede mikrofon giver et lang bedre resultat - selv med den første simple targetkurve man laver.
B: Der er utrolig meget at hente i en ordentlig måling vs. en mere lemfældig. Lydniveauet skal være tilstrækkeligt højt for at mætte rummet akustisk. Ellers bliver får man et resultat som kun kan korrigere ved lavt lydnivea.
C: Korrektionen er specielt effektivt i basområdet. Mit +20dB ved 48 Hz, som skyldes det 7.2 meter rum, er det rene barnemad at korrigere. Intet behov for basfælder. Korrektionen åbner virkelig op i basområdet, hvor de fleste frekvenser tidligere blev overdøvet af 48 Hz peaket. Man skal skrue højere op for at få samme lydtryk.
D: Korrektion bør udføres meget begrænset over 5-7 kHz. Umiddelbart lyder det en anelse bedre med minimal korrektion end uden. Jeg har dog ikke udført tilstrækkelig mange tests for at konkludere noget som helst. Partiel korrektion kræver XO udgaven af Audiolense.
E: Audiolense XO kan korrigere group delay. Det er muligt at funktionen ikke virker korrekt, for der er minimal forskel med og uden.
F: Hvis højttalerne har bagudvendte diskanter skal disse slås fra. Rumkorrektionen anser lyden fra disse som værende uønsket støj/reflektioner og prøver forgæves at korrigere. Kan giver nogle spændende effekter på elektronisk effekt men lyder ellers forfærdeligt.
G: Jeg må erklære mig delvis uenig i Lydcentrums udtalelse af rumkorrektion ikke kan korrigere efterklang. Efterklangen var afsindig lang i mit nybyggede lytterum. Det var ubehageligt at føre en normal samtale og "klappetesten" (som er ubrugelig til påvisning af god efterklang) lød forfærdelig. Med korrektion var det imidlertid muligt at høre musik i sweet spot. Ikke perfekt men på ingen måde dårligt.
Lavede en 10 målinger hvor der blev eksperimenteret med diffusorer og dæmpende materiale (desværre skum, men okay til lytteleg) placeret på strategiske steder. Derefter måling og korrektion. Audiolense formåede at kompensere for alle akustiske forandringerne og levere stort set den samme lyd (i sweet spot).
Opsatte så 3,6 kvm Rockfon på sidevægge og det hjalp betydeligt på efterklangen og man kan nu føre en normal samtale uden at blive irriteret. Lyden i sweet spot er stort set uændret, men kraftig forbedring når man bevæger sig lidt til siderne.
Det intersante er, at det stort set er ligemeget hvor de placeres: Hængene højt på væggene eller i førsteordens sidereflektioner - korrektionen retter ind.
Naturligvis må optimal akustik være at forestrække, men man kan virkelig komme langt uden.
H: Rumkorrektion får gode optagelser til at lyde bedre og afslører virkelig de dårlige. Det er med lidt vemod, at man må konstantere at noget af ens musik bare ikke lyder så godt mere. Dette skyldes de i C nævnte effekter: Ingen baspukkel som tværer hele lydbilledet ud og et generelt højere lydnivea.
I: Samme effekter kan også afsløre svaghedder i designet af ens højttalere. Uden denne udtværing lød diskanten på mine nyerhvervede brugte højttalere bare elendigt. Alt for hård og metallisk ved normalt lytteniveau. Kunne kompensere delvist ved at ændre targetkurve, men ikke tilfredsstillende. Diskanten skulle udskiftes og højttalerne blev aktive - mere om det en anden gang.
Bohmans fremgangsmåde med Accourate lyder bestemt spændende og er noget jeg måske vil kigge på senere. Men uden at kende alle de tekniske udtryk vil jeg tro at Audiolense kan noget Accourate ikke kan. For den må korrigere i både frekvens og tidsdomænet for at opnå de beskrevne effekter. Det giver sig f.eks. til kende hvis man indsætter en equalizer efter korrektionen vs. at implementere samme eq i targetkurven - lyder vidt forskelligt (sidsnævnte lyder voldsomt bedre). Det er dog et område jeg ikke ved særlig meget om.
