Den klassiske musik går heller ikke fri. Jeg har godt nok hverken Foobar 2000 eller det smarte beta-program installeret, men jeg kan da lige genbruge nogle gamle screenshots jeg lavede for et par år siden. Jeg tog screenshots fra 4 forskellige Mahler-indspilninger - i alle tilfælde den ca. 18 min. lange 3. sats fra symfoni nummer 3. De 3 første indspilninger er egentlig OK, men den fjerde synes ramt af "loudness"-tendensen.
Første eks. er med Horenstein (analog indspilning fra 1970, og rippet fra en cd udgivet sidst i 80'erne). Dynamikken er fin, der er masser af headroom; de svage passager får lov at være svage, og max-niveau (0 dB) nås kun én gang i løbet af satsen - lige før slutningen:
Næste eksempel er med Lorin Maazel (CBS i 80'erne). Her er der heller ikke problemer. God dynamik og svage passager, som får lov at være svage. Max-niveau nås kun én gang - igen mod slutningen (nærmest selve slutakkorden, som lige akkurat nærmer sig overstyring/klipning):
Tredje eksempel er en historisk indspilning med Adler fra 1952. Det er fra en radiokoncert transmitteret live og optaget på analoge bånd. Der er ikke så meget dynamik på denne mono-indspilning, men det er ikke så overraskende. Teknikken var ikke så god ved livetransmissioner dengang, og hvis niveauet blev for lavt undervejs, ville det være umuligt at høre signalet ude ved radiomodtagerne pga. støjproblemer. Man ser også, at de svage passager er meget kraftigere i niveau end ved de to foregående indspilninger. Men der er efter omstændighederne tale om god mastering, og der er ingen problemer med max-signalerne - man er kun i nærheden af 0 dB én gang (lige før slutningen):
Sidste eksempel er med Bernstein på Deutsche Grammophon (indspillet i sidste halvdel af 80'erne). Denne cd-master rammer max-niveau (kaldet 0 dB) adskillige gange i løbet af satsen. Det virker som om, man har "skruet op" for niveauet for på den måde at øge energiindholdet på cd'en, så den lyder højere. Muligvis endda brug kompressor/expander/limiter. Bemærk også, at de "stille" passager ikke er helt så stille som på de første to indspilninger (fx starten af satsen). Noget af det kan selvfølgelig skyldes forskelle i fortolkning (og Bernstein ER ekstrem), men resultatet skyldes nok overvejende dårlig mastering:
Hvis man zoomer ind på kurven, kan man se, at der er en voldsom overstyring (klipning) adskillige gange i løbet af satsen, fx to steder i hhv. højre og venstre kanal i dette korte udsnit (ved 18.16.852 og 18.16.886):
Den omtalte Bernstein-indspilning er en digital-indspilning fra 1987, men jeg har grabbet signalet fra en "digitally remastered" cd-udgave fra ca. år 2000. Jeg har hverken den originale cd-udgivelse fra 1988 eller LP'en af netop denne indspilning - det kunne ellers være interessant til sammenligning. Men denne nye remaster forekommer mig at være groft mishandlet på samme måde, som man ser i rock/pop-musikken. Så måske har denne loudness-war også ramt det klassiske marked. Eksempler som dette er dog sjældne inden for den klassiske musik, og jeg skal også tilføje, at det langt fra lyder så slemt som på en gennemsnitlig pop/rock-udgivlese!
EDIT: Den sidste tredjedel af billedernes højre side er klippet væk, men man kan se de komplette billeder ved at højreklikke og sige vis (som Spencer også har påpeget herover).