Hvem sagde loudness war?

[dysterland]

I disse tider med masser af dynamisk kompression og kedelig produktion af musik, var det en befrielse at sætte Opeth's nye Heritage på. Her er fx den grafiske gengivelse af nummeret The Devil's Orchard (som MP3):



Det ser i hvert fald bedre ud end det meste musik, som bliver udgivet i dag. Og sÃ¥ er det selvfølgelig vanvittig fedt musik - hvilket jo er det vigtigste  

[dreamz]

Nu er det jo svensk dødsmetal, så jeg er ikke helt klar over, hvor meget det betyder, om det er loudness-komprimeret eller ej. Men jeg vil alligevel mene, at første tredjedel går lige til (klippe)grænsen.

Men man kan heldigvis stadig finde masser af eksempler pÃ¥ nye indspilninger, hvor lydfjolset ikke har skruet volumeknappen op pÃ¥ 11.  Man skal blot holde sig fra den allermest gængske mainstream-musik.

[Spencer]

Den simple metode, til at afgøre om man bør købe musik, eller ej:

http://www.youtube.com/watch?v=9i4rALD3cFI

"If it has boogie in the title, I won't buy it!"

(Og ellers skal det bare være et farvestrÃ¥lende cover   )

[Thomas Sillesen]

spencer  

At det gÃ¥r til klippegrænsen er ikke sÃ¥ væsentlige, det væsentlige er om dynamikomrÃ¥det udnyttes, og det ser da ganske fornuftigt ud, selvom det er dødsmetal...som sÃ¥ Ã¥benbart ikke er helt død anyway  

[Spencer]

spencer  

At det gÃ¥r til klippegrænsen er ikke sÃ¥ væsentlige, det væsentlige er om dynamikomrÃ¥det udnyttes, og det ser da ganske fornuftigt ud, selvom det er dødsmetal...som sÃ¥ Ã¥benbart ikke er helt død anyway  

Jeg nævner ikke klippegrænsen, men linker dog til en video, med to langhårede gutter.

Det er nok det indlæg dreamz har skrevet, du tænker pÃ¥.  

[dreamz]

Jeg nævner ikke klippegrænsen, men linker dog til en video, med to langhårede gutter.

LOL

Jeg tror nu Sildeben blot gav en smiley til dit video. Han har vel - som så mange andre - vel også problemer med at håndtere koderne i det nye system

[Thomas Sillesen]

Ahh.. ja, smileyen var til dig Spencer, mens resten var til trådstarter.

[allanowich]

Hvis man gerne vil have cd'er, der ikke er ødelagt lydmæssigt som de er nu og som de har været i el del år efterhånden. Så skal man købe de første udgivelser på cd af den ønskede musik, ved at gå en 5-8 år tilbage og videre bagud. Man skal være opmærksom på, at det ikke er genoptryk.
Pladerne kan være:
Paul Simon Hearts and Bones
Gnags Blå Hund - En Underlig fisk - Mister Swingking
Cowboy Junkies Lay it Down
Dire Straits Det hvide album - Communiqué
Ricki Lee Jones (1979)
Jennifer Warnes The Hunter...... der er mange endnu.
SÃ¥ er der ogsÃ¥ en hel del jazz og god blues. Pladerne jeg har nævnt er almindelige cd'er og altsÃ¥ ikke super presninger.   

[lydarne]

spencer  

At det gÃ¥r til klippegrænsen er ikke sÃ¥ væsentlige, det væsentlige er om dynamikomrÃ¥det udnyttes, og det ser da ganske fornuftigt ud, selvom det er dødsmetal...som sÃ¥ Ã¥benbart ikke er helt død anyway  

Jeg er enig i at når klippegrænsen ikke behøver at være et problem i sig selv, det er snarer hvordan klippegrænsen nås der er problemet.
Eksempelvis er den nÃ¥et ved udpræget brug af  limiter, finaliser, kompression, osv. kan det være et stort problem efter min mening og man kan nemt have en  slags "klipning" som ligger under 0 db grænsen.

En afgørende faktor er hvor mange samlede samples som når klippegrænsen , og dette hænger som regel sammen med hvor meget limiter finaliser kompression osv er benyttet og presset i jagten på at få CD'en til at lyde højst muligt.

Har man Foobar 2000 er dette værktøj http://www.jokhan.demon.nl/DynamicRange en hjælp med en indikering af hvor galt eller evt. godt det står til med dynamikken.
Og det stÃ¥r ikke sÃ¥ galt til med den omtalte CD, det er set  være, men ogsÃ¥ meget meget bedre.

Der er en del dokumenter her der omtaler problematikken.
http://www.tcelectronic.com/TechLibrary.asp#Mastering

[Spencer]

Har man Foobar 2000 er dette værktøj http://www.jokhan.demon.nl/DynamicRange en god hjælp til at se hvor galt det står til.
Og det står ikke så galt til med den omtalte CD, det er set meget være, men også meget meget bedre.

Der er en del dokumenter her der omtaler problematikken.
http://www.tcelectronic.com/TechLibrary.asp#Mastering

Efter at have installeret den oprindelige version, som ikke er beta, får jeg følgende besked:

"This foobar2000 component has an expiration date set to 1 September 2011. Around this date the Pleasurize Music Foundation has planned an update for the Dynamic Range Meters and the foobar2000 component. These releases will have an updated algorithm for the DR metering.

Please update this component. The latest information can be found on the website http://www.pleasurizemusic.com.

SÃ¥ hopper jeg videre hertil:

http://www.pleasurizemusic.com/free-downloads

...og får denne besked, når jeg ser hvad de har til download: "This version has an expiration date set to 31 August 2011. Around this date an update is planned for the Dynamic Range Meters and this foobar2000 component.
These releases will have an updated algorithm for the DR metering.
The latest information and updates will be available from this website."


En tur i tidsmaskinen - men desværre en lidt kedelig tur.
Når nogen finder en udgave, der ikke er beta og ikke er udløbet, må de gerne smide et link, her i tråden.

[lydarne]

Der er vist kun beta udgaven som virker i øjeblikket, håber også selv der snart kommer en officiel udgave.

[Spencer]

Betaudgaven virker i det mindste - har jeg lige konstateret.

Her kommer to, fra samme kunstner, i yderpunkterne af de kvaliteter, som kunstneren har leveret.

Den sang, med god dynamik, har nogle år på bagen.



Suzanne Vega - Solitude Standing - Released April 1, 1987




Suzanne Vega - Ludlow Street - Released July 17, 2007

Sidste sang kommer fra albummet Beauty & Crime.

http://en.wikipedia.org/wiki/Beauty_%26_Crime

"It was released on July 17, 2007. Beauty & Crime won the Grammy Award for Best Engineered Album, Non-Classical, on February 11, 2008."

http://dr.loudness-war.info/details.php?id=616

Når der uddeles en teknisk pris, for et så overkomprimeret album, så viser det lidt, hvad hifi-industrien er oppe imod, når de ønsker god lyd.
Det virker lidt som en håbløs mission.

N.B. Hvis man ønsker at se hele billedet af de viste wav-filer, kan man højreklikke og få det vist, uden den højre del af billedet klippet af.
Der er lidt 1998 over den mÃ¥de billeder vises pÃ¥, i dette forum.  

[lydarne]

Når der uddeles en teknisk pris, for et så overkomprimeret album, så viser det lidt, hvad hifi-industrien er oppe imod, når de ønsker god lyd.
Det virker lidt som en håbløs mission.

Enig, på peak udlæsningen ses at begge nummerer er pænt udstyret, det nye dog maksimalt.
Men på det nye nummer må man nok regne med at godt halvdelen eller mere af lyden ikke kommer fra mikrofonen/kunstneren men er lavet ved hjælp af limiter, finaliser, kompression, lydmanipulering osv.

[Thomas Sillesen]

Problemet er grundlæggende bare, at hifi entusiaster kan hyle op om det her i årevis, det bliver aldrig bedre, så længe 99% af musiklytningen sker på mp3 afspillere, mobiltelefoner, bilradioer mv.

Det marked er bare meget større end entusiastmarkedet, så der kommer aldrig til at ske noget, så længe man kræver at de ændrer deres "produkt".

Istedet burde man kræve at de lavede 2 mix: et komprimeret, og et audiophilt. Nu er markedet også ved at være modent til det, med streamere og hurtig digital download.

Det ville være realistisk, kunstnerne ville sælge mere, og alle ville være glade.

[Slava]

Den klassiske musik går heller ikke fri. Jeg har godt nok hverken Foobar 2000 eller det smarte beta-program installeret, men jeg kan da lige genbruge nogle gamle screenshots jeg lavede for et par år siden. Jeg tog screenshots fra 4 forskellige Mahler-indspilninger - i alle tilfælde den ca. 18 min. lange 3. sats fra symfoni nummer 3. De 3 første indspilninger er egentlig OK, men den fjerde synes ramt af "loudness"-tendensen.

Første eks. er med Horenstein (analog indspilning fra 1970, og rippet fra en cd udgivet sidst i 80'erne). Dynamikken er fin, der er masser af headroom; de svage passager får lov at være svage, og max-niveau (0 dB) nås kun én gang i løbet af satsen - lige før slutningen:



Næste eksempel er med Lorin Maazel (CBS i 80'erne). Her er der heller ikke problemer. God dynamik og svage passager, som får lov at være svage. Max-niveau nås kun én gang - igen mod slutningen (nærmest selve slutakkorden, som lige akkurat nærmer sig overstyring/klipning):



Tredje eksempel er en historisk indspilning med Adler fra 1952. Det er fra en radiokoncert transmitteret live og optaget på analoge bånd. Der er ikke så meget dynamik på denne mono-indspilning, men det er ikke så overraskende. Teknikken var ikke så god ved livetransmissioner dengang, og hvis niveauet blev for lavt undervejs, ville det være umuligt at høre signalet ude ved radiomodtagerne pga. støjproblemer. Man ser også, at de svage passager er meget kraftigere i niveau end ved de to foregående indspilninger. Men der er efter omstændighederne tale om god mastering, og der er ingen problemer med max-signalerne - man er kun i nærheden af 0 dB én gang (lige før slutningen):



Sidste eksempel er med Bernstein på Deutsche Grammophon (indspillet i sidste halvdel af 80'erne). Denne cd-master rammer max-niveau (kaldet 0 dB) adskillige gange i løbet af satsen. Det virker som om, man har "skruet op" for niveauet for på den måde at øge energiindholdet på cd'en, så den lyder højere. Muligvis endda brug kompressor/expander/limiter. Bemærk også, at de "stille" passager ikke er helt så stille som på de første to indspilninger (fx starten af satsen). Noget af det kan selvfølgelig skyldes forskelle i fortolkning (og Bernstein ER ekstrem), men resultatet skyldes nok overvejende dårlig mastering:



Hvis man zoomer ind på kurven, kan man se, at der er en voldsom overstyring (klipning) adskillige gange i løbet af satsen, fx to steder i hhv. højre og venstre kanal i dette korte udsnit (ved 18.16.852 og 18.16.886):



Den omtalte Bernstein-indspilning er en digital-indspilning fra 1987, men jeg har grabbet signalet fra en "digitally remastered" cd-udgave fra ca. år 2000. Jeg har hverken den originale cd-udgivelse fra 1988 eller LP'en af netop denne indspilning - det kunne ellers være interessant til sammenligning. Men denne nye remaster forekommer mig at være groft mishandlet på samme måde, som man ser i rock/pop-musikken. Så måske har denne loudness-war også ramt det klassiske marked. Eksempler som dette er dog sjældne inden for den klassiske musik, og jeg skal også tilføje, at det langt fra lyder så slemt som på en gennemsnitlig pop/rock-udgivlese!

EDIT: Den sidste tredjedel af billedernes højre side er klippet væk, men man kan se de komplette billeder ved at højreklikke og sige vis (som Spencer også har påpeget herover).