af E45 » lør mar 18, 2006 16:49
For tiden er jeg i forhold til hifi inde i en ny periode. Jeg har hørt nogle ting, nogle mærker i den dyre ende og de kan altså nogle ting som jeg ikke har oplevet før. Konkret i forhold til det du taler om, det at være klinisk, så er det en afart af af den ekstreme renhed jeg hører på de dyre ting, contra de billigere som - så til gengæld - lyder hyggeligere, men langt mere snavsede i lydbilledet. Producenterne siger om sig selv ( de billigere) at de er musikalske, de sigter efter at gengive de musikalsk aspekter, og ikke partout efter at gengive alt der er på CDen. De vælger altså at undgå at gengive alt.
Min definition af klinisk er; klinik, renhed, videnskabeligt, metodekorrekt, analyse, se det der er (røntgenbillede). Jeg forestiller mig en tandklinik, hvide kitler og styr på tingene. Der er ikke hyggeligt, men det skal der jo heller ikke være!
Det jeg har hørt (nu) er i den ovennævnte forstand klinisk. Jeg får antageligt serveret det der er på CDen og der er ikke en dumsmart bemærkning i rummet om..." at vi har skåret det umusikalske væk, for det gider du jo ikke høre alligevel". Det giver nogle generelt mere spændende lyttesceancer. Når jeg eksempelvis idag hører en skive med Bozan Zulkarpavic (Soloobsession) så bliver jeg for det første overrasket over hvor tæt på den er optaget. Når jeg afspiller den højt, kan jeg sgu blive helt forskrækket over visse anslag, der er en enorm dunamik/pitch. Og jeg kan langt langt bedre høre mere end melodilinien, jeg kan høre tekniske ting ppå flyglet, jeg fornemmer strengene og anslagsvvariationer ret tydeligt og sidder generetl og måber over det der sker.
Det skægge ved det er at det lyder helt vildt musikalsk selvom det jeg har beskrevet her lyder som en analytisk fluekneppescene. Detaljer og alt det andet er helt naturligt med i det store (musikalske) billede kunstneren er ved at male lige foran mig. Selv ord som timing og rytme er helt inde over.
Det undrer mig i den grad. Virkelig. Fordi jeg gennem en masse år er blevet bildt ind af visse producenter og deres diciple at musikalitet, timing, rytme o.s.v. var forbeholdt dem. Alt andet spillede bare hifi og det kunne ikke rykke.
Jeg ved idag det er løgn. Der findes maskiner (CD) som kan spille det der er ( det kliniske element) og samtidig lyde helt naturlig. Et flygel lyder sgu som et flygel. Og der er ikke vat på hamrene. Jeg ved godt der er nogle mærker som ikke kan afspille musik så det lyder som musik, og jeg ved til gengæld også at netop de der der hyler op om at være musikalske, ikke kan få fat i al præcisionen, det kliniske element, det magter de ikke. Og det gør de hovedsagelig ikke fordi producenten enten ikke kan høre eller fordi de ikke gider bruge nok research på at lave det ordentligt.
Det blev vist et for langt svar.
Det korte svar er at en klinisk gengivelse er god, det er noget at gå efter.
Og dem som siger det modsatte gør det fordi deres maskiner simpelthen ikke magter at afspille alt det der er på en optagelse. De "når" det ikke og får kun fat i hovedlinierne og så skal den lyd jo have en forklaring og den hedder musikalitet. Det er forstemmende!
)
