sshd skrev:Finlytteren skrev:Lidt ekko kan være godt - i modsætning til efterklang, som virker ødelæggende på bl.a. perspektivet. Et fuldt dæmpet rum kan være kedeligt at lytte til, så jeg mener at lidt ekko ofte er at foretrække.
Undskyld, men denne sætning giver overhovedet ikke mening.
Der er og skal være efterklang i lytterum.
Når lyd dannes fra en lydkilde spreder lydbølger sig i alle retninger hvis muligt. Jo længere lyden skal vandre igennem luften jo mere energi (lydstyrke) mister den. Hver gang en lydbølge reflektes på en hård overflade mister den energi tilsvarende hvor meget energi den hårde overflade er i stand til at optage.
Laver du en enkelt lyd i dit lytterum hører du først den direkte lyd med højest styrke. Herefter hører du den korteste reflektion, typisk fra gulvet eller sidevæggene. Du bliver ved med at høre lyden reflekteret lyd i en rum tid - lyd som har været reflekteret 2, 3, ... gange og når dit øre med lavere styrke.
Det er hjernens opgave at opfatte alle disse reflektioner som værende en og samme lyd og det gør den særdeles godt i almindelige lytterum.
Yderligere har hjernen til formål at bestemme hvorfra den direkte lyd kom fra. Det gør den ved at slå alle reflektioner som ankommer inden for de første 10ms sammen og bruger denne information til at bestemme retning. Det er derfor eksperterne anbefaler at absorbere ved førstereflektionerne, så man kan få lidt retningsbestemmelse i lydbilledet.
Selvom både 1., 2. og 3. reflektionerne er dæmpet vil man kunne retningsbestemme lydbilledet.
Det er netop for at minimere de korte efterklangstider, at man ser eksperter anbefale at man dæmper i førstereflektionen og flere anbefaler også at man dæmper 2. og 3. reflektionerne.
Vi er helt enige i at hjernen formår at skelne mellem efterklang og ekko. Og i at det ligger omkring 30-50 ms (ca. 45). Når lyden er omkring 50 ms "gammel" så har den vandret 15-20 meter i rummet og har reflekteret mange gange, hvor niveauet falder for hver reflektion, som du også er inde på. Lyd som er endnu ældre, har selvfølgelig reflekteret endnu mere og er aftaget så meget i niveau, at det ikke er generende for gengivelsen fra højttalerne.
Når efterklang som er "ældre" end 45 ms betegnes som ekko, skal det jo ikke forstås som et traditionelt ekko i en stor betonhal eller ved en kløft, hvor ekkoet kommer omtrent samtidigt frem, da ekkoet er skabt af en enkelt eller ganske få reflektionspunkter. Og ekkoet i et lytterum er heller ikke hverken halve eller hele sekunder forsinket og samtidig er det som sagt dæmpet i niveau pga. "alle" reflektionerne. I et lytterum vil der ikke være ret meget niveau på ekkoet, når det først er 100 eller 200 ms gammelt. Og udover at det er aftaget så meget i niveau, at det ikke er generende for gengivelsen, har "ekko" den fordel at det ikke slører perspektivet ligesom de korte efterklangstider gør. Og slutteligt er ekkoet reflekteret mange forskellige steder, så det ikke kommer samtidigt, men "spredt".
sshd skrev:Hvis man har et hårdt rum, og det kan bare være hårdt for visse frekvenser, så vil lyden reflekteres frem og tilbage i meget lang tid. Hvis det er mere end 30-50 ms så opfatter hjernen de sene reflektioner som værende en ny lyd og man hører et ekko.
SÃ¥ nej, du vil ingenlunde have et ekko i dit lytterum, men meget gerne en korrekt efterklangstid.
En korrekt efterklangstid må i hvert fald ikke være for kort, for så sløres perspektivet for meget. Netop derfor er førstereflektionerne vigtigst at bearbejde. Men det går jeg ud fra at vi er enige i...